missmikkelsen -endelig alene

spam

2011-08-21T20:31:00.004+02:00

Min tidligere nævnte alias-fb-profil har endnu engang bragt mig i nærheden af et nyt særligt og interessant venskab, jeg bare skal række ud efter, for at tage hul på. Denne gang er det Mille, der synes at søster lagkage er et spændende bekendtskab;

Hej. Mit navn er Mille. Jeg har netop været på besøg i en kammerats sommerhus i Glesborg på Djursland, hvor vi faldt i snak med en af naboerne, som havde et mirabelle træ vi fik lov til at plukke fra. Hun henviste til dig, da vi talte om opskriften på saft fra mirabellaer. Som hun sagde, så kendte du til ALT indenfor syltning, bagning, kager m.v.
Så mit spørgsmål går på, om du har en god opskrift på mirabellesaft? Jeg kan selvfølgelig søge på nettet, men vil hellere spørge lidt utraditionelle steder og måske få fat i 'guldkornet' (opskriften)..
Og deler du ud af andre spændende opskrifter, tager jeg gerne imod, da jeg er næsten nybegynder (begyndte for 2 år siden) i at sylte, lave marmelade o.l.

Med venlig hilsen Mille.

Og jeg mener, det giver da god mening at Søster Lagkage er den store madconnoisseur og sylteekspert. Hun har f.eks ingen venner, som kunne tage tiden fra diverse kulinariske udfordringer. Eller interesser som sådan. Eller bare et billede. Så Mille, godt initiativ, men jeg er ked af det. Ingen guldkorn til dig i denne omgang. Dog skal du have tak for mailen, jeg håber du finder en god opskrift, og hvis du gør vil jeg gerne have en kopi.

(jeg får faktisk alt for få af den slags som mig selv, kedeligt, men sandt)

fortidsminder

2011-08-20T09:21:00.003+02:00

Perseiderne er på deres årlige besøg i Danmark, og der skulle blive stjerneklart nu i nat. Jeg tager mig som opvarmning et besøg i en tid med piger der var knapt så store, og en verden der på mange måder var helt anderledes, og dog med beroligende mange fællesnævnere.

Hvor er det et stort privilegie, at have adgang til sit liv i blogform.

ligusterliv

2011-07-11T13:25:00.002+02:00

Når nu man er ved at have fyldt depoterne med familieliv og sommerferie, og det eneste der umiddelbart lyder tiltrækkende er mangel på samme, hvorfor er det så så svært, at finde ud af hvad man skal bruge 4 timers frihed til, mens mand og børn er ved stranden?

Umiddelbart er min første indskydelse, at kaste mig ud på en solseng med en bog, og rense mit forkrøblede overskud for afbrydelser og opofrelser. På den anden side er huset saneringsmodent på den inficerede måde, og jeg kunne godt se mit velværebarometer trække mod lys og liv, ved tanken om et hjem uden indbygget beachbar med dertilhørende dyreliv.

Problemet opstår, når de to egentligt ligeværdige og ikke sammenlignelige aktiviteter skydes i sænk, ved tanken om en alvorlig tur i jazzugen med store kolde fadøl, og glade tanker og smil i solskinnet.

Heldigt, at der er indbygget automatisk stopklods i idéen om 36-årig kvinde med kæp i øret, dansende alene rundt på Klostertorv klokken to en mandag eftermiddag.

Mandagsnote

2011-07-04T10:20:00.002+02:00

Når han siger 'Jeg kan huske første gang du besøgte mig i Skjern', er det det han kan. Huske. første. gang. du. besøgte. ham. i. Skjern. Ikke redegøre for følelser, fornemmelser, tanker, bagtanker eller andre sanseindtryk. Uanset hvor meget du presser ham.

Punktum.

karma is a bitch

2011-07-03T13:20:00.004+02:00

Jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til at skrive om det her; det ligger uendeligt langt udenfor min tryghedszone, men det bliver ved med at hoppe op foran min bevidsthed og huje på den mest insisterende måde, så nu giver jeg det et forsøg.

Jeg var i denne uge til bisættelse. En ældre og helt enestående sød kvinde i familien var død af en hjerneblødning, og der var egentlig intet odiøst i det. Hun havde været syg meget længe, og det kunne undes hende, at komme til et sted uden rollator, og uden smerter. Det kommer til at kunne mærkes at hun mangler rigtig mange steder, men det var tid.

Jeg er ikke god til begravelser. Det kommer vist med i pakken, når man mister sin mor som 14-årig. Jeg er heller ikke god til Kim Larsen's 'Om lidt bli'r her stille', som vi sang i kirken, dengang i 1988. Jeg har til gengæld været ret god til at styre udenom både begravelser og sang i årene som er gået siden. Lige indtil i tirsdags, hvor der til sidst i ceremonien kommer en guitarist og en sangerinde ind i kirken, og spiller lige netop dét nummer.

Da præsten annoncerede nummeret, kunne jeg helt fysisk mærke et skrig tage form i min hals, og hvis ikke min søster havde holdt min hånd så hårdt at jeg har fået blå mærker, var jeg nok endt klynkende på kirkegulvet i fosterstilling.

Og hvor vil jeg så hen med det?

Jeg ved det faktisk ikke. Måske vil jeg sige at jeg elsker min søster, for det gør jeg, helt op til stjernerne og tilbage igen. Måske at alting kommer tilbage til dig, karma is a bitch. Måske at jeg faktisk var klar til at se min sorg i øjnene, og at karma bare er, helt uden superlativer. Måske det bare skulle ud.

Hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

2011-06-23T22:26:00.003+02:00

Men hvidvinen var. Ikke tvivlende. End ikke tvivlsom, men kold og rigelig. Og ild er godt. Meget ild er meget godt. Skt. Hans er og bliver en af de fineste dage i kalenderen.

ynk

2011-06-12T10:03:00.001+02:00

Wow! Har vist aldrig haft så mange 'ubesvarede opkald' på min blog. Hvad skal man gøre, er desværre stadig dybt afhængig af respons. Savner Blogbot.

nightcrawler

2011-06-11T12:44:00.006+02:00

Jeg har lige diskuteret strategisk blogging med min søde, kloge og meget lidt praktisk kreative lillebror. Han mener, at jeg skriver rigtig godt, især med armen vredet om på ryggen. Man er vel storesøster…
Dog mener han, at jeg ville blive taget mere seriøst, sagt i et lys rettet direkte mod skrive-branchen, hvis ikke jeg postede mine indlæg mellem 3 og 4 om natten. Der var noget argumentation om søvnløshedsstatistik, kombineret med indlæggelser i psykiatrien. Eller det var i hvert fald sådan jeg hørte det.

Og han har jo nok ret. Danmark som helhed, menneskemaskine som stat, kan nok bedst lide indvånere, som sover om natten. Hans råd var, at jeg fortsatte med at skrive om natten, men postede om formiddagen. Og det begyndte jeg så på, og med tilbagevirkende kraft. Jeg har faktisk nået at slette et af mine insomniaindlæg, for at lægge det på igen med udgivelsestidspunkt her til formiddag. Og så var det, at jeg atter slog Christina til. For jeg vil SLET ikke rette ind… så længe jeg ikke skal forsørge min familie af det. Og ja, jeg sover ikke lige nu, men det er lige nu, og hvis ikke en potentiel arbejdsgiver kan se gennem fingre med det, jamen så siger jeg ellers tak på forhånd. Sluttelig kan jeg bare konstatere, at blod er tykkere end vand, for jeg havde ikke være så nem at lokke i fælden for andre end ham…

Disclaimer: Hvis mine indlæg fremover ikke længere postes kl. 03.02 eller derover, er det fordi jeg sover som en engel. Intet andet.

ikke for noget, men...

2011-06-11T11:52:00.002+02:00

Jeg sad den anden dag, og læste AB's indlæg om Annes til himlen-skrigende uretfærdige situation, hvor hun uden forvarsel oplever at stå i noget, der ligner åben krig med sin søns folkeskole. Begrundelsen for skolens ikke-berettigede mavepumper til en dedikeret og ansvarlig mor er, at drengen ikke har det godt. Anne fortæller selv sin historie ganske fortrinligt på //omanne.blogspot.com
Nå, men så fik folkeskolen da endnu en sviner, og hvis bare halvdelen af Annes historie, som jeg har hørt den er sand, er svineren i den grad berettiget. Men at folkeskolens egne undervisere i stor stil forlader den synkende skude, og sender eget afkom i privatskole, holder den nu også vand?
'Jeg er gift med en folkeskolelærer, og begge vores børn går da i folkeskole' tænkte jeg med en udtalt grad af selvfedhed, da jeg læste AB's indlæg. Jeg er også indehaver af det mest kedeligt konforme parcelhus, i en umiddelbart sørgeligt sjælløs forstad til Aarhus, sygeplejerske pt. sygemeldt med stress, og mor til to piger på henholdsvis seks og ti år.

Spejl!

Hvis det stod til mig, og mit mål kun var, at skulle gøre Christina glad, så boede jeg i hjertet af Aarhus, der hvor pulsen kan mærkes, ofte og meget. Eller i hjertet af København. Faktisk helst midt på Rådhuspladsen. Men der bor jeg jo ikke. Hvorfor? Fordi Aarhus' bedste folkeskole ligger i Egå, sammen med de ens parcelhuse, vovserne og Volvoerne. Og de helt ens mennesker, der bor i sådanne forstæder.

Spejl!

Hvis man gider at åbne op, så er hende den fyrreårige, der ofte går i et joggingsæt med logoet fra hendes mands arbejdsplads på ryggen, et skønt, hjertevarmt og interessant menneske. Med et spændende og krævende arbejde. Helt utroligt respektindgydende, faktisk. Og det samme gælder faktisk også for hende, der bor skråt overfor, altså ikke det samme, men noget helt anderledes og vildt interessant.

'Hvad skriver hun så for, hun gider jo ikke at brokke sig over folkeskolen?' Jeg har faktisk ikke noget at brokke mig over, rent personligt. Det har jeg efterhånden indset. Jeg har mere eller mindre bevidst fravalgt min indre flipper, og forsøger nu ihærdigt at huske, at bussen til Byen og pulsen kører 50 meter fra min hoveddør. Til gengæld har jeg harmoniske børn. Men derfra, og til ikke at have en mening om, at livskloge, intelligente og dejlige mennesker som Anne ikke skal have en stemme, om det er som mor, journalist, blogger eller noget helt fjerde, fordi hun er træt og udkørt over, at hendes hjerteblod ikke bliver passet ordentligt på i vores folkeskole, der er meget langt. Og hvor er det fantastisk og inspirerende at vide, at der er nogen i vores folkeskole, der brænder for at ændre på, at det kan være sådan at gå i skole, hvis man ikke lige har en pose penge at kaste efter en bunke mursten, for ikke at tale om en god del held. Tillykke til os og folkeskolen, ja, med fare for at blive en lille smule rørstrømsk, tillykke til Danmark. Det tager tid at ændre på tingenes tilstand, men det kan kun lykkes, hvis der er nogen, der har kræfter til at kæmpe. Kadot til AB for at ville. Det håber jeg på, at Anne får kræfter til også at kunne en dag, jeg ved nemlig, at også hun gerne vil.

'Hvad gør hun så selv? Vil hun ikke?' Bevares, det gør jeg, men jeg er også mig selv nærmest. Og når jeg igen får kræfter, så har jeg en stemme.... indtil da glæder jeg mig til snart at gå til valg, og for første gang i mit temmelig konservative flipperliv, at give konformiteten baghjul, og sætte mit kryds til venstre for midten. Man skal jo starte et sted.

(Også lagt som kommentar til AB's indlæg)

busybusy

2011-06-10T07:16:00.005+02:00

har i al min søvnløshed oprettet en profil på twitter... føler det lidt, som om jeg er min blog utro med 140 tegn, for hvor er det en fantastisk sjov udfordring.

hej. jeg hedder christina, og jeg er afhængig af ord.

Your personal Rainbow

2011-06-04T03:38:00.004+02:00

ganske almindelig fredag

2011-06-04T03:19:00.010+02:00

Alle jeg talte med sagde, at det 'bare' var ganske almindelig fredag. Vi har fri torsdag til søndag, så der er for mig lidt mere end almindelig luft i fredagen. Lidt flere bobler.
Jeg mødte en engel i dag, i form af en nonne, der alene i sit blik indgav mig ro ud fra en naturlig autoritet, en ro, og en, under det hele liggende sødme ; nærvær måske. Hun velsignede mig, og selvom jeg ikke er kristen i ordets egentlige forstand, kan jeg bestemt godt mærke min velsignelse. Den er under huden, og i hjertet. Stadig her 8 timer efter.

Jeg mødte også en gammel ven, jeg ikke har set i mange år. Han var usoigneret, og stofhungeren lyste ud af øjnene på ham, men han kaldte mig ved navn og smilede, og vi kunne begge mærke, at det var rart at se hinanden igen. Jeg havde min pung da jeg gik. Og jeg chekkede. Ikke fordi jeg ikke holder af min ven, men jeg kender også narkomaner, og han ville blive så ked af, af skulle tage noget fra mig.

Og ind imellem to ekstreme altopslugende levemåder, sad så jeg med en velsignelse prikkende i huden, og en lille lyst til Martini Rosso & tranbærjuice, iskold, bare en fire- fem stykker, i solen :)

lykke li relationship-update

2011-06-02T00:54:00.002+02:00

at være følsom og tyndhudet er en optimal kombination. nærmest en gave.
...især når man har brugt år på at tro, at det var en svaghed, der kun førte besværligheder med sig.

au contraire :)

solgt

2011-04-02T14:24:00.001+02:00

forårsforelsket i lykke li... og tror på, at det bliver et langt og lykkeligt forhold.

på den ene side...

2011-03-28T13:31:00.016+02:00

mon man er overdrevent patetisk, iblandet en knivspids forfængelighed, når man sender sin mand afsted til kiosken, for at indkøbe et stk nyudgivet nyt kvindemagasin med målgruppen 40+, mens man selv leger incognito derhjemme?

og hvis man er, så er det under alle omstændigheder for sent. for jeg (han) har allerede købt det..

(der var en enkelt artikel som blev vist i teaseren på tv, som jeg forestillede mig, jeg måske eventuelt kunne bruge til noget... derfor!) .

sudoku med bogstaver

2011-03-21T21:03:00.007+01:00

   
funderer over, om der mon ikke et sted sidder en skilsmisse advokat, som uden stort besvær kan associere gårsdagens stunt fra Jonas' side, med først at bilde mig ind, at der alligevel ikke var klassemøde i 0.B, lade mig juble et par timer, for derefter at dementere alt, med cool cash (;

fredagens facebook opdatering.

har været uden net hele weekenden, så har ikke rigtigt kunnet rede trådene ud. er der overhovedet nogen, der kan fortælle mig om det er volapyk, for jeg mener ikke at det er. det gør det halve af facebook til gengæld +/- det løse...
Jeg indrømmer, det er måske lidt kluntet formuleret, men den holder vand. basta!

walk of shame

2011-02-05T13:46:00.025+01:00

uretfærdigt ydmygende er, når man entrerer allerede overfyldt skibus i den hensigt relativt smertefrit, fysisk som psykisk, at blive fragtet fra fabelagtig ferie i norge, og hjem til ligustervej og dagligdag. alt dette nydeligt iklædt armslynge og blåt øje.
qua det alvorligt udvidede antal af passagerer i bussen, er de eneste tilbageværende ledige pladser selvfølgelig helt nede i bagenden af bussen, og man tvinges derfor ud i en helt ny version af the walk af shame. hele situationen bedres bestemt ikke af, at de nærmeste naboer til de ledige sæder er fire skifyre i starten af tyverne, som underspillet, og uden at sige det gennem andet end smil og hånlige blikke (som er alt for store og hånlige til at fejltolke), gør opmærksom på, at de bestemt godt kan regne ud, hvordan man er gået i udu...

... at det rigtigt pinlige desværre nok primært opstår ud fra egen reaktion, når man allerede inden man har fået sat sig, i forsvar af et sønderskudt ego, får proklameret, måske en anelse for explicit, temmelig højlydt, med alt for mange ord, og nok når alt kommer til alt ret kikset, får udstødt, at man overhovedet ikke har været i skiproblemer, men bestemt har haft både arm og øje med hjemmefra.
om de hoppede på den, må stå hen i det uvisse.

historien er helt autentisk. men tag ikke fejl, det er ikke fordi det er noget, der på nogen måde er hændt for mig... det er bare en historie, jeg har hørt ude i byen...

smuktsmuktsmukt

2011-02-03T10:03:00.003+01:00

temmelig tak

2011-02-03T05:11:00.003+01:00

man kunne begynde at drøfte det retfærdige i, at søvnløshed overhovedet kan bevilges i kombination med familieophold i etværelses hotellejlighed. måske jeg burde overveje alternative muligheder for udmattelsesaktiviteterudenforskikategori. der er åbentbart noget ufattelig imkombatibelt ved konstellationen skiferie og inaktivitet.

forslag modtages med kyshånd. tak.

TAK.

skiferie a'la anderledes

2011-02-02T15:37:00.004+01:00

og sådan kan man så stå tilbage med en følelse af at være blevet godt og grundigt snydt.
jeg havde ikke mindre end to krampeanfald i sidste uge; det første gav mig et blåt øje og et beskadiget haleben, det sidste sørgede for at slå min skulder af led i en grad, så der måtte to læger til, at sætte den tilbage på plads igen. til gengæld fik jeg også en hjernerystelse, så som sådan burde jeg være dækket ind. tak. behøver jeg at sige, at lægerne ikke gav mig lov til at komme ud på ski. det skulle jo nødigt blive rart.
men der er også masser at give sig til på sådan et højfjeldshotel. fx. har de en stepmaskine... og et solarie fra dinosaurnes tid. og så sælger de kvikk lunch i receptionen.

og så på den anden side er det dejligt at være hjemmefra og sammen med familien. og køkkenet på hotellet er fabelagtigt. og fik jeg sagt, at jeg har trængt til at komme væk.

og hvis jeg har det bedre i morgen, kommer jeg måske til at komme til at tage ud på ski, men kun en lille smule. og det er der naturligvis ikke grund til at sige til nogen. pas på jer selv indtil jeg er hjemme igen.

kram, miss m.

YEAH!

2011-01-25T09:48:00.005+01:00

så blev man forhåndsgodkendt. det er noget man skal når man er kronisk syg, har haft aktivitet i sygdommen indenfor den seneste måned, og skal ud af landet. det er nemlig sådan, at hvis ikke man forhåndsgodkendes, kan sygesikringen afslå at betale for helikoptertur hjem, hvis en sådan skulle vise sig at være nødvendig. sådan bliver jeg så klog på verden i øjeblikket.

underligt, pludseligt at være udstyret med en tilstandsrapport. kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange k3'ere jeg mon har. sandsynligvis ikke så mange endnu, siden de lod mig slippe ud af landet med en blankocheck.

til gengæld betyder det også, at jeg er frigivet til at tage afsted på skiferie på lørdag, k3'ere eller ej. og gad vide, om ikke det i sig selv kunne medvirke til, at de der måtte være, kunne blive udbedret?

rødt kort til

2011-01-24T12:59:00.002+01:00

folk der lyder som om deres hovede eksploderer, når de nyser.

især i bussen.

søndag

2011-01-23T15:39:00.007+01:00

afslapning er noget med at kunne holde ud at tilbringe en hel søndag i blødt tøj. mod er at turde gå i kiosken i det. det bliver først kriminelt, når blødt tøj og daggammelt morgenhår kommer til at gå ud over uskyldige. såsom i folk der forventer, at man sætter sig ned til en kop kaffe og en dybdegående vurdering af verdenssituationen. eller som i far til 10-årig, som kommer for at aflevere efter weekend.

jeg er kvalmende doven og grænsende til pensionsmoden i dag, så jeg orker ikke at være modig. kriminalitet er ikke comme il faut i ligusterland, og afslapning (min) skulle efter sigende være vældigt tilfredsstillende. for hele familien.

og det kan vel på sin vis også kaldes afslapning, at gemme sig på badeværelset hver gang det ringer på døren. alenetid i en form.

ikke?

undskyld mig

2011-01-22T11:25:00.010+01:00

lige mens jeg tørrer op efter mig selv.
sådan må jeg indse, at min næste facebook-opdatering vil komme til at lyde, hvis ikke jeg får gjort noget ved min aktuelle skriveblogering.

jeg opdagede nemlig, til min store skræk, at jeg fuldstændig uden (rigtig) at ville det, var kommet til at tømme mit lige nu jævnt udfyldte følelses-overskudslager ud over mine 250 allernærmeste venner, foruden deres nærmeste. desværre opdagede jeg det ikke før, efter min hånd havde trykket "opdater" på min überklynke-status.
jeg kan faktisk efterhånden godt lide facebook. det er lidt hyggeligt, at kunne følge med i hvem der befinder sig hvor, og ikke mindst hvorfor. og jeg bruger heller ikke så lang tid på at undres over folk, der (efter min mening) bruger for meget af virkeligheden på at befinde sig i lala-land. længere.
men den dér aflæsning af overskuds-underskudstilværelse, forekommer det mig, plejer at foregå herinde, og i et lidt andet toneleje. for hvordan får jeg fortalt at det gør ondt, når jeg savner min nyligt hedengangne faster mere end hvad godt er, med et snert af "jegklarerdetkunhvisjegtilsætterenkvivspidsafstandstagen", når jeg ved, at f.eks. min kusine læser med i mine opdateringer, men faktisk ikke ved, om hun vil kunne forstå, at følelsen ikke er mindre ægte uanset konteksten.
jeg har nu lært min lektie. foruden at have modtaget en gedign mængde kærlig, eksplicit og meget offentlig omsorg på fb. jeg ved ikke med resten af verden, og det betyder heller ikke noget, men jeg følte nærmest, at jeg fik det værre for hvert medfølende ord, der er blevet skrevet. og dermed ikke sagt, at jeg ikke sætter pris på omsorgen. denne erkendelse er ene og alene placeret på egen banehalvdel.

så tak til dem der gav mig en virtuel krammer, mens det gjorde allermest ondt -

...og se så at tage dig sammen missm, og kom ind i kampen, så uskyldige ikke skal udsættes for mere ynk end hvad godt er fra din side, ... med mindre de går herind og læser selvfølgelig. så er de nemlig selv ude om det.

øhh....

2010-12-09T17:29:00.006+01:00

Det der facebook...

jeg ved godt, at der allerede er skrevet en del om det, men så kan lidt mere vel ikke skade. vel?
vi ved alle, at ens profil er et nøjagtigt og knivskarpt billede udadtil, af alt det man indeholder på den absolut mindre dybe og meget overfladiske måde. med det mener jeg, at jeg vælger med eftertanke om jeg f.eks skal sætte "like" ved næstnaboens kusines nyåbnede frisørsalon i tappernøje, som en hjælp i reklameøjemed, eller lade ungerne bruge min profil til timers passen på får og høns, samt byg og hvede i virtuelt facebookspil, som punktligt efterfølgende beretter for alle mine venner, nøjagtigt hvor mange minutter de (jeg) har tilbragt i bondegårdsland.

for det skulle jo nødig hedde sig... og ja, jeg er så forfængelig! indrømmet!

løsningen har været, at jeg har lavet en aliasprofil. med den kan børnene te sig som de vil, indtil de bliver 11 og kan få deres egen. og samtidig kan jeg lure med på alt muligt, som ikke skal plastres ud over alle andres bevidsthed, ved at det skal offentliggøres, at jeg melder mig ind i grupper af meget lille lødighed, men som man partout skal meldes ind i, for at man overhovedet kan komme ind på siden og forarges.
mit alias er søster lagkage, og strategien har virket upåklageligt i mange år. jeg har tilmed fået friend-requests fra alt fra søster skvatrøv til søster lugtebuks, så hun er tilmed temmelig populær, hende søster lagkage. den sjoveste indtil videre kom dog her til morgen;
"hvis du er søster lagkage fra hundeforum, så er jeg doris med luca"

tror bare at jeg afviser pænt... og så håber på, at de to finder hinanden på anden vis...

hurra for den lille forskel

2010-11-29T12:03:00.009+01:00

hvad i alverden sker der lige ovre i julebranchen?
tilbragte en lille halv time i plantecenter i går, for at indkøbe 4 stk bloklys til et stk adventskrans (nu ligger de sidste af slagsen, jeg havde fat i jo, og hygger sig et sted mellem frosne forbagte burgerbøffer og thaimix). plantecenter var overdådigt udsmykket som højtiden foreskriver, og da min primære mission var fuldført på meget få minutter, bød dilemmaet sig ind. skulle jeg rundt og lure på overentusiastisk marked for julerelaterede uundværligheder, eller skulle jeg skynde mig ud og nyde, at jeg ikke havde spildt hårdt indtjente kroner på julekugler i årets it-farver, og grankogler med guldglimmer. Jeg valgte en kombination, og tog den del af juleudstillingen, der lå nærmest kassen. og her var det det, at jeg mistede forståelsen for juleudsmykning for altid. foran mig befandt der sig pludselig et ca halvanden meter højt nissehuebeklædt rensdyr. troede faktisk først, at det var butiksdekoration, men ved nærmere inspektion havde dyret en pris; DKK 4000. hvad sker der? hvem vil have gigantisk rensdyr stående i eget hjem... og hvem vil betale ikke mindre end 4 kilo for hæsligheden?
tvang kæreste til at forevige rædslen på iPhone, så det kunne dokumenteres fotografisk, men er blevet enig med mig selv om, at ordene må tale for sig selv, og at min blog i øvrigt er al for pæn til den slags uhyrligheder.

på den positive side; hurra for den lille forskel, og tillykke og glædelig jul til den, der bliver lykkelig og i sødmefyldt julestemning af rædselsfuldt rensdyr.

indkøbsia nervosa

2010-11-25T13:55:00.004+01:00

hvad sker der for nogle kvinder, når de bliver sluppet løs i lavprisvarehuse. kom den anden dag hjem fra en helt reel og planlagt indkøbstur i rema 1000. skulle have frugt og dadler. punktum. og lige pludselig opdagede jeg, at jeg både havde bloklys (4 stk , elfenbens- farvede, til adventskrans), 6 par sorte strømper... man har altid brug for strømper, lidt julepynt, en fin blomst, der ville passe helt vildt godt til den dér blomstrede urtepotte jeg har, 3 ekstra gaver til allerede færdig pakkekalender til 6-årig, foruden appelsiner, dadler og nektariner. det er i hvert fald det jeg umiddelbart kan huske jeg havde fået skrabet sammen.
vil nogen godt opfinde et varehus der kun sælger mad. snart. tak!
til gengæld for uforskammet indblanding i miss m's indkøbstur, har jeg omrokeret rema 1000. da jeg opdagede alle de ting, der ikke hørte til i kurven, blev de på må og få spredt på tilfældige hylder i butikken. så kan de lære det!

gad vide om jeg nu med lidt god vilje kan komme afsted med at skrive butiksdekoratør på mit cv...

blogpause

2010-11-24T08:16:00.016+01:00

set i lyset af det sidste års blogaktivitet fra min side, er det nok ikke værd at dvæle yderligere ved endnu en pause, men på den anden side har jeg just proklameret relancering og fornyet nærvær, og så, kan man sige, er en begrundelse for fornyet fravær nok påkrævet.
årsagen er, at jeg faldt over alle tre bind af "nynnes dagbog", samlet i et bind på tilbud til en halvtredser i føtex for en uges tid siden. og eftersom jeg, som resten af den del af det læsende segment, som læser udfra anbefalingerne i gyldendals bogklub, på det sidste nærmest har støvsuget markedet for kriminalromaner, der omhandler danske/svenske politifolk, der opklarer mere eller mindre bestialske mord tilsat en kant af humor, og jeg er ved at trænge til lidt ukomplicerethed i mit særdeles ikke ukomplicerede liv, røg den med i kurven. og nu summer jeg af blogindlæg, alle udformet i nynne-form, både hvad angår grad af selvfornedrelse på den aldeles uvidende måde, og ikke mindst skrivestil. og det vil jeg altså ikke være med til. jeg er mig! så indtil jeg er færdig med tre dele ironisering over metropolliv uden overblik, nægter jeg at skrive et ord til. også selvom jeg har en helt vildt fin historie om en mor, der for første gang nogen sinde trak tand ud på barn, som derefter måtte rose mor i koma, i stedet for det noget mere gængse omvendte scenarie, hvor barnet er den, der får al opmærksomheden.

det er forresten det hele værd... nynnes verden ER faktisk ret sjov. og skam på den, der nødvendigvis så penge i stedet for fornuft, og fik lov til at lave den om til tredjerangs tv-serie...

back to basics

2010-11-08T08:50:00.008+01:00

Nåmmen jeg kan nu bevise, at jeg officielt ikke har rykket mig de sidste 20 år. Jeg var til 20 års jubilæum for min gamle folkeskoleklasse i fredags, og godt nok har jeg lægens ord for, at det var mixet af medicin og alkohol (så meget for 4 års sygeplejerskeuddannelse), men alligevel... klokken 23 lå miss m med hovedet i tønden, og måtte derefter køres hjem af anette, hele klassens moderlige indslag.

20 års udvikling lige lukt ud i vasken. men af hjertet tak til anette, for at bringe mig (men ikke mit ego) sikkert hjem. og til resten af daværende 9B; i kunne jo takke mig. én måtte jo tage tjansen, som hende, der blamerede sig til et folkeskolejubilæum. men bare vent med takken, til vi når til 25 års jubilæet, lige nu vil jeg faktisk helst glemme det.

inspirationtak

2010-11-06T08:07:00.013+01:00

jeg vil så gerne i gang med mine små daglige, og semi-narcissistiske anskuelser af livet på ligustervej, og sådan rundt og omkring. men det er som om, det bare ikke lige kommer til mig i tiden. Det er som om der er en knap der mangler at blive aktiveret "knappen-der-sætter-hjer- nen- i-stand-til-at-formulere-reflekterende-blogindlæg-ud-af missm's-reglementeret-enfoldige-ligustervejsliv".
hjælp anyone? støttegrupper? terapi? healing? pendulering? jeg er med, hvis bare det hjælper. der var engang det bare kom til mig, men jeg tror, at jeg er rusten efter længere tids dalren rundt i det virkelige liv, uden at forholde mig kritisk til andet, end om det er fair at ignorere facere på clemensbro... og det kan jeg svare på, uden at skulle formulere det i et blogindlæg... måske rustfjerner i kaffen er svaret?

hmmnn time will tell, måske det er endestationen for missm. det er i hvertfald frustrerende at vride sin hjerne som en karklud, og det eneste der kommer ud af det, er et (ellers udmærket) idyllisk snedækket foto fra vores nylige tur til moster ingers fantastiske hus i sydsverige... sødt, men hverken synderligt humoristisk eller kritisk. inspirationtak.

tak

2010-11-04T15:12:00.009+01:00

kære midttrafik,

jeg skriver til jer, for dels at takke jer, dels at give jer lidt af den ros, jeg fornemmer i får al for lidt af til daglig.
min tak skal i have, fordi i går morges klokken fem minutter i halv syv (hvor mange af de sygeplejersker, som ikke er kede af at komme små tre minutter for sent på arbejde, samt bor i en radius på ca 10 km fra deres arbejdsplads (for ikke at forglemme dem, som er lovpligtigt forment at føre motoriseret køretøj i den offentlige trafik i minimum et år) står og venter på bussen i mørket (tak vintertid!) da bus nr 123 holdt i buslommen og tog passagerer op, mens chaufføren på den bus jeg skulle med, som ankommer umiddelbart efter 123'eren straks spottede, at der jo tydeligvis var optaget, der hvor han ellers burde stoppe, og derfor fortsatte.
da jeg ikke bor specielt tæt på det nærmeste busstoppested, cykler jeg som regel derop, så jeg var ikke helt fortabt, set i forhold til min mission om at befinde mig på min arbejdsplads klokken allersenest 5 minutter over 7; jeg havde jo min cykel. det ingen havde fortalt mig var, at man ikke kan komme lige så hurtigt frem på et gammelt hakkebrædt som passer bedre til midtbydistancer end til provinsstrækninger, hvilket resulterede i, at jeg nåede min destination med ca 3 kvarters forsinkelse. men hvad betyder det mellem venner. til gengæld, og her er det min tak kommer på banen, har jeg så tilpas ondt i lårmusklerne (og andre steder) i dag, at jeg er sikker på, at i har hjulpet mig til at tabe adskillige gram. af hjertet tak!
rosen skal i have for at ansætte så skarpe chauffører, med øje for at køreplanen skal holdes frem for alt, at de ved, at det bedre kan svare sig at køre videre, frem for at holde i kø. tillykke!

med kærlig hilsen,

miss m, den vildfarne cyklist.

venner for evigt

2010-10-31T10:48:00.004+01:00

jeg har fået en ny bedsteven i dag. hun hedder malene. og hun er også på facebook. men der er vi ikke venner.

det her giver vist ikke den helt store mening, så jeg tror jeg starter med begyndelsen. jeg fik en mail tidligere i dag. en af de her "Fwd: FW: VS" som har været hele turen rundt i det virtuelle univers, og nu var endt hos mig. og det er da rart at vide, at man har en rigtig ven, og når man scroller yderligere ned ved man også, at det er for evigt og altid. og hvor er det dog betryggende.
problemet med den her venskabsugehilsen, hvis man absolut skal se problemer, og ikke bare kan tage imod med et taknemmeligt smil, og sende den videre til 5 andre venner indenfor 5 minutter, ellers får man sort uheld for evigt ‏er, at jeg ikke kender malene. jeg kunne godt finde hende på facebook, men har desværre stadig ingen anelse om, hvem min nye bedste ven er. heldigvis ender jeg ikke op i dilemmaet mellem om jeg skal skaffe mig sort uheld ud i al evighed, eller belemre de venner jeg faktisk kan sætte ansigt på med denne lille hilsen, for jeg har en politik for den slags, som involverer en deleteknap. og så behøver jeg heller ikke at skulle til at forholde mig til det etisk korrekte i, om man kan tillade sig at finde e-mailadresser på folk man ikke kender og forwarde mailen til dem, som malene, så jeg ikke bliver nødt til at videresende mailen til dem, jeg gerne fortsat vil venner med... hensynsfuldt synes jeg selv.

det eneste tilbageværende spørgsmål er nu, om jeg skal forsøge at minimere mit selvpåbragte sorte uheld ved at sende mailen retur til malene, som den instruerer mig til, eller jeg bare skal tage det som det kommer...

anonym

2010-10-29T11:43:00.007+02:00

HVAD SKER DER LIGE?!

her er jeg klar til mit store officielle comeback, og så er blogbot nede. hvordan skal jeg så få kommunikeret ud, at jeg nu vil skrive minimum et indlæg om dagen... eller om ugen, den er stadig lidt uklar.
men alligevel. det er tarveligt. jeg vil læses!! (tilsæt selv lillepigesurmulen efter behov)

hmpf. men faktum er, at mit liv er gået i stå. bogstaveligt talt. så nu vil jeg i gang igen. om ikke andet, så for selv at opdage, at der er en verden udenfor, og at den rangerer højere end risikoen for et anfald. og denne metode er stensikker, for i første omgang kan den klares fra sofaen. så deeeet....

så tadaaaaa... jeg giver jer hermed missm! velkommen tilbage...

tror i også på det? jeg ville gerne, det er sikkert. og jeg har besluttet mig for, at det er nu. men derfra, og til reel aktivitet... til gengæld er der risikoen for at gå i frø. den skræmmer mig ret meget, og jeg er tæt på. som i temmelig tæt. lad os se...

size matters

2010-09-20T09:37:00.008+02:00

når man bliver indlagt efter et tonisk-klonisk krampeanfald, sker det på en neurologisk afdeling. og det er ikke en dårlig afdeling, slet ikke, men det er til gengæld ret ensbetydende med mange meget meget gamle mennesker. og bevares, jeg holder meget af gamle mennesker... når altså jeg bare ikke lige skal dele soveværelse med dem...

for når man bliver gammel, er det åbentbart sådan, at ører og næse (og guderne må vide hvad andet... min fantasi stopper over skulderhøjde. punktum!) fortsætter med at vokse, aldeles autonomt og uafhængigt af, om resten af ansigtet har tænkt sig at følge trop. det problematiske i denne udvikling (udover det visuelle) er, at funktionerne af disse organer ikke nødvendigvis skærpes efter devisen "jo større jo bedre".
faktisk sker der nok, efter min bedste overbevisning, det stik modsatte. næsen, dette fintfølende olfaktoriske organ, virker markant dårligere end størrelsen kunne forlede en til at tro og dette, vover jeg pelsen ved at påstå, forstærkes ligefrem proportionalt med alderen. dette medfører igen, at diverse uddunstninger fra bæreren ikke kommer til kundskab (for andre end undertegnede, og andre ulykkelige der måtte befinde sig på stuen i gerningsøjeblikket). og nøjagtig det samme gør sig gældende for ørerne. de hjælper ikke synderligt til i erkendelsen af, at der er noget der trænger til at komme ud... som i ud i enrum, og langt væk fra mig. tak.
og ikke nok med det. næsen ikke blot strejker på det sansemæssige plan. når bæreren sover har den aldrende næse åbentbart en idé om, at den uden videre kan tillade sig det samme. så det gør den. og snorken i decibelstyrke marimbaorkester er bare ikke mit yndlings soundtrack, når jeg forsøger at sove. og de førnævnte ører, som man kunne forestille sig havde en præventiv effekt overfor den slags, svigter atter, og undlader at gøre det arbejde de er bestemt for. hvilket sluttelig resulterer i et stk ufatteligt frustreret og søvnløs 35-årig medpatient, med en lugtesans der kunne gøre en sporhund misundelig, en ditto hørelse, foruden hovedpine og kvalme.

jeg overvejer i disse dage kraftigt en privat sygeforsikring, selvom jeg ikke er sikker på, at jeg kan betale mig fra det, sådan som mit helbred arter sig i tiden. eller måske en forkølelsesvirus med on/off funktion er løsningen på problemet. måske jeg bare skulle se at blive rask... jeg mener, rystesyge er vel umiddelbart heller ikke det nye sort... endnu...

og ikke et ord om generalisering. hvis mit gamle menneske var sådan, er jeg sikker på at det samme gør sig gældende for resten. sådan må det bare være.

så gik der tid med det

2010-09-19T23:23:00.003+02:00

hvor lang tid mon man kan forsømme sin blog, førend den selvopløses (eller læserne forsvinder, og dermed degraderer den til noget, der bedst kan sammenlignes med en ganske almindelig dagbog...)

uanset svaret på ovenstående spørgsmål, har jeg nu nået det punkt, hvor jeg er løbet tør for muligheder for hvad der vist nok på populært dansk hedder 'at cope' med sin livssituation, og derfor må bloggen atter tages i anvendelse. Hvorfor jeg ikke har overvejet denne mulighed noget før, har nok mest af alt noget at gøre med, at den måde jeg bruger min skrivning på, som udgangspunkt har til formål at finde en mere positiv vinkel på noget, der af den ene eller anden grund belaster min ellers normalt uforstyrrede, udramatiske og fredsommelige tilværelse. og så fordi jeg bare ikke ynder, at udlevere det der alene tilhører mig til andre end dem, jeg selv vælger.

Jeg tror bare ikke der findes en positiv vinkel på, at man ud af det blå momentant og uden forudgående advarsel, mister kontrollen over sin krop, og derfor ikke kan forudsige hvornår man næste gang ligger og kramper, bevidstløs og uden vejrtrækning.

Godt nok genvinder jeg fatningen efter 2-4 minutter, og lider i følge adskillige doktorers forsikringer ikke flere skader end dem, der kan tilstøde hvis man kramper i potentielt farlige situationer... hvilket derfor oven i det hele som ekstra bonus har udløst minimum 1 års kørselsforbud. Yay!

så jeg lægger hermed ordre på en positiv indgangsvinkel til en tilværelse med kronisk sygdom, og forsøger at se bort fra, at jeg overhovedet ikke har lyst til at lægge noget for mig så personligt på nettet... men jeg er mere eller mindre overbevist om, at jeg ingen læsere har længere, så det medfører nok ikke de store efterdønninger...

missmikkelsen - endelig alene, nu med epilepsi.

bybillede

2010-06-21T18:41:00.000+02:00

uvist

2010-06-02T16:31:00.006+02:00

nogen gange kan en kæde af forandringer pludselig ændre et absolut i en grad, så intet nogensinde igen bliver som det var. lidt ligesom hvis nogen tog, og byttede om på rækkefølgen af gearene i din 20 år gamle bil. det ville stadig være en bil, ubetvivleligt. men den arm, der efter modifikationen skulle betjene gearstangen, ville virkelig være på overarbejde. den tilnærmelsesvis amputerede legemsdel, der handler, helt uden tanke, fordi det har den altid gjort. og om det var 2.- 5.- eller 1. gear er egentlig fuldstændig ligegyldigt, et af dem ville på et tidspunkt med høj sandsynlighed få det hele til at vælte, enddog uden at man med 100 procents sikkerhed ville kunne sætte en finger på, hvilket af dem et det var. og forskellen ligger i om man gav op i tide, og erkendte at den bil ikke burde køres. eller noget andet.

jeg er væltet. har ladet femte være andet, og tredje være bak. og i dag smilede jeg. og lo.

dilemma

2010-06-01T14:55:00.006+02:00

det er bestemt ikke for at være utaknemmelig. og det er også næsten ubeskriveligt, så meget jeg har savnet solen. som i en fantasillion (og dem der mener, at savn ikke kan gradbøjes i fiktive beløb blander sig uden om nu... tak!)
men når nu det indre barometer siger, at lad henslængthed med bog på sofa er det nye sort på denne smukke sommerdag. hvad så?

skal jeg give efter for mit overjeg's enerverende tænderskæren, og kaste mig ud på en solseng? fordi det gør man, når solen skinner på den første sommerdag i alt alt for længe.

eller skal jeg følge mine dyriske drifter og blive i hulen, og langsomt hentæres af dårlig samvittighed. fordi det gør man, når man sidder inde på en ellers vidunderligt dejlig dag.

pest eller kolera.

glem det første jeg skrev, bare kald mig utaknemmelig.

lyd

2010-05-29T15:28:00.002+02:00

man ved, at man er på vildspor, og bør tage livet op til seriøs genovervejelse, når champagnekøleren pludselig har opnået ny status; nemlig i form af fnullerfratørretumblerenopbevaringsaggregat...

hjertet eller forstanden

2010-03-27T19:02:00.005+01:00

hvad sker der hvis man smider det hele på gulvet, i håbet om at kunne begynde forfra. starte på en frisk, eller nærmere fortsætte dér, hvor der blev sluppet alt for tidligt, engang i en fjern fortid. er det forsvarligt. og er det forsvarligt ikke at gøre det. det er store tanker der er sluppet løs på ligustervej. og jeg håber, at det er mindre uforsvarligt end det umiddelbart føles...

men jeg lever for f..... kun éen gang, og det er nu.
... og havde jeg ikke ansvaret for andre end mig selv, havde jeg gjort det. uden at tænke to gange.

så hvad gør vi nu, lille du...

efterlysning

2010-03-26T01:14:00.002+01:00

jeg søger efter en kvinde, der kalder sig miss mikkelsen. hun har været her, det ved jeg, men er lige så stille blevet mindre og mindre nærværende. hvis nogen har set hende, eller kan give mig et tip i retning af hvilken vej hun forsvandt, ville det være en stor hjælp.

og hvis nogen ser hende, og hun af en eller anden uransalig årsag ikke ønsker at genoprette kontakten, så sig at jeg nok skal gøre det godt igen. det lover jeg.

på forhånd tak.

et lille stykke indien #3

2010-03-22T07:37:00.001+01:00

et lille stykke indien #2

2010-03-21T19:43:00.002+01:00

et lille stykke indien #1

2010-03-21T16:39:00.004+01:00

holy cow

2010-02-07T18:52:00.008+01:00

jeg afslørede det i kommentartråden til et tidligere indlæg, og nu får jeg lyst til at slå det fast med syvtommersøm. og mange punktummer.

jeg.tager.til.indien.lige.om.lidt.

hende her har sagt sin stilling op, og jeg måtte pludselig handle hurtigt, for ikke at gå glip af muligheden, for at opleve mumbai i følgeskab med en insider. og med hele situationen herhjemme, tog det ikke mange sekunder før beslutningen var truffet, rejsen var booket, solen er hjemme, og lige om hjørnet.

så hellige ko, vær beredt, endnu en klodset blondine er på vej. og jeg forventer som absolut minimum at få en elefant eller to med hjem, om ikke andet så i erindringen. og á propos dyr, så er sommerfuglene i min mave i den grad på overarbejde, og det bliver nok ikke mindre jo tættere vi kommer på marts, men det føles godt, og det er efterhånden længe siden, at der er noget der har føltes godt.
så mere af den slags. tak.

kyndelmisse

2010-02-02T15:38:00.011+01:00

"Kyndelmisse, missa candelarum.
betydning; lysenes fest.
Varsel: Hvis det blæser så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, så er vinteren snart forbi.

Også snevejr denne dag lover tidligt forår.

Hvis det er gråvejr, vil vinteren snart slutte

Hvis det er klart solskin, vil der snart komme megen sne.

En grøn kyndelmisse giver en kold påske.

Lige så mange dage, som stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger derefter vil den tie, men sommeren bliver varm, når stæren kommer tidligt.

Lige længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter.

Som vejret er idag, vil det også blive 25. marts."

især den med de atten kællinger giver lyst til smil og glimt i øjet... gad vide om nogen har afprøvet teorien? hvor finder man nitten kællinger? og så i snestorm... men tidligt forår er jo ikke sådan at kimse af, og gerne sådan et, hvor det hvide går direkte over i grønt, og gerne helt uden indblanden af gråt og vådt...

men hvis vejret d 25. marts bliver som i dag, ser det unægteligt ud som om vi endnu ikke helt er færdige med vinteren... (dette er alene skrevet med småt af den simple grund, at jeg ikke helt er tilfreds med varslerne, og derfor forsøger at ignorere de kolde facts....)

Inspiration til dette indlæg hentet hos anita.

det der kommer indefra

2010-02-01T13:19:00.007+01:00

han : "du ser så smuk ud i dag."

hun: "taak... hvordan det?"

han: " jamen, bare sådan ung og glat."

hun: "måske det er fordi jeg ikke har make-up på i dag...."

han: "det kan godt være, men så plejer det jo at være omvendt..."

...jammn så tak...tror jeg nok...

ægte (g)uld

2010-01-31T09:20:00.006+01:00

har totalt overforbrugt i denne måned, men når man går rundt og er helt blå og lidende på grund af udtalt underskud på varmekontoen, må man handle hurtigt. og det gjorde jeg så en helt ufattelig kold dag i nørgaard på strøget. så sig goddag til min nye bedste ven, og trofaste følgesvend; dries van noten.
jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skulle have kunnet klare januar uden...

men måske min bankdame ville anbefale et strikkekursus som potentiel løsning af fremtidige krisesituationer....

en rigtig prinsesse

2010-01-31T09:09:00.004+01:00

han har virkelig trukket vinderloddet i livets lotteri, ham min gemal. da jeg vågnede her til morgen var det med en skrigende ryg, som om ikke andet føltes som om den var gul og blå. og nej, jeg har ikke ligget på en hel masse madrasser og edderdunsdyner, men det er vel også kun ligegyldigt fyld, og man kan jo ikke få det hele...
min ugeplan siger vask af sengetøj i dag (meget prinsesset!), og da jeg når ned gennem lagene finder jeg synderen. ikke en ært, men alligevel.

jeg har overnattet på en banan. så giver det jo god mening. og jeg har intakt prinsessestatus, om ikke andet dagen ud.

same same...eller nowet?

spottefugl

2010-01-26T20:16:00.004+01:00

Jeg har købt en fin lille plexiglasfuglekugle, som man fylder med fuglefrø og som derefter, ved hjælp af en meget meget effektiv sugekop suges fast på en given rude, i vores tilfælde køkkenruden. så kan man, hvis man har nogle enten meget modige, eller meget sultne fugle i sin have, nærstudere de søde små mens de spiser.

dette lyder jo helt utroligt idyllisk, hvis bare ikke det var for slippers, som af gode grunde er forment adgang til køkkenbordet. jeg håber virkelig for ham at vores lokale fugle ikke er alt for modige, da jeg ellers med ubegrænset lethed kan forestille mig konflikter i en størrelsesorden, der slet ikke er retfærdigt, taget i betragtning at han er en kat, og det derfor er hans natur, hverken at tage imod sund fornuft i forhold til køkkenhygiejne, eller det besværlige i fuglejagt gennem termoruder…

refugium

2010-01-24T22:21:00.003+01:00

vi har tilbragt weekenden i sommerhus. min fars sommerhus. det er anden weekend i træk, og jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver den sidste. Det er fantastisk at være der, roen og bevidstheden om, at der ikke er noget der trækker, andet end det vi selv finder vigtigt nok til at lade interferere med freden.

tilmed har kæresten genfundet en gammel passion, langrendski, og at se lyset i hans øjne efter tre timer i rold skov med brædder spændt på benene, det er åbentbart det der gør hele forskellen mellem liv og evig fortabelse.

nordjylland kan altså et eller andet...

blå

2010-01-20T11:43:00.007+01:00

sneen dulmer og tager brodden af de skarpe lyde, og måske også af de allermest skærende og skrigende følelser. så den sidste måneds snekaos har for mig været en kærkommen dæmper på alt det ubehagelige, og således kan vejen til hammel neurocenter tage sig ud en dag, hvor tårerne sidder løst, og hvor linsen på kameraet ser mere klart end jeg.

stilhed

2009-11-04T14:11:00.003+01:00

orkanens øje kan være et meget ensomt sted at befinde sig.

kører med total radiotavshed og mørklægningsgardiner. og tror faktisk ikke det er sundt. men hvem har også sagt, at det der sundhed er noget at stræbe efter...

note til selv

2009-10-20T22:24:00.004+02:00

husk at efteråret er den smukkeste årstid, og at tingenes tilstand aldrig er værre end den tolkning, man formår at anskue problemet igennem. og så lige, at det er nemmere at opleve skønheden i efteråret, hvis man tager sig sammen, og faktisk går udenfor...

jeg blev 35 i går. udover det blev jeg dybt rørt over, at nogen havde husket min fødselsdag, i ved selv hvem i er. tak. det gjorde mig meget glad. virkeligt. der sker så meget i mit liv lige nu, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive om det her. jeg tror det ikke, men det fylder meget. så meget at det nogen gange er svært at prioritere resten, men jeg forsøger. stædigt. og på en efterårsdag hvor solen har forvandlet en hel skovsø til det pureste glitrende kviksølv, er det svært ikke at tro på mirakler. så det gør jeg så.

retfærdighed

2009-10-17T16:21:00.002+02:00

tak til de allerhøjeste magter, eller hvem det nu er der bestemmer farten på tilværelsen for tiden, for at man midt i al elendigheden kan få pauset sin dvd på det helt rigtige tidspunkt, og få stine stengade til at ligne en mongol.

(ja, jeg har lidt ondt af mig selv i dag)

mærkedage

2009-10-08T08:45:00.005+02:00

til de to tal-nørder... i ved vel selv hvem i er. mine børn er faktisk hhv 5- og 8 år. Jeg har troligt ladet dem blive et år ældre hver eneste gang det var dem berettiget. og det sker faktisk atter for den ene i morgen, hvor den otte-årige officielt aldrig igen vil tituleres den otte-årige, men derimod den ni-årige (eller teen-ageren) som hun efterhånden oftere reagerer på... så måske nogen skulle følge bedre med i timerne....?!!

bonzai... ptoi!

(men tak fordi i følger med, jeg går ud fra at i er de eneste efterhånden, qua mit engagement det sidste stykke tid... )

1000 år

2009-07-30T13:00:00.003+02:00

den første gang i omkring 1000 år jeg er alene. helt alene. stilhed helt ind i de inderste lag. selvom det bare er for 10 minutter.

hvor føles det godt. livet er dejligt. og nymalet starbucks kaffe og oreos er guddommeligt.

sydpå

2009-07-26T01:40:00.005+02:00

fantastisk ferie i sverige. stop. hjemme. stop. og på vej til berlin i morgen tidlig igen. stop. stop!

(til dem, der er involveret i mit program for berlinerturen, kryds fingre for os. og til jer andre, berlin er en dejlig by, som jeg endnu aldrig har haft fornøjelsen af at besøge. det gør jeg så nu, er tilbage sidst på ugen)

ferielukket

2009-07-17T09:01:00.007+02:00

jeg ville så gerne at mit ord-grid var lidt større, bare lidt, for det er rigtig fint. jeg ville også gerne, at jeg var lidt mindre træt. og at jeg var færdig med at pakke.

men jeg har ferie, og alt andet er ligegyldigt. uendeligt ligegyldigt.
jeg er tilbage om en uge...

meget lille wordle er lavet her

walk-in

2009-07-15T23:33:00.007+02:00

nu er det der endelig. (skal helst hvines med udtalt skinger pige-falcet i ren ekstase) det vil sige, at det har det sådan set være i et stykke tid, men nu er det helt færdigt. det sidste malerstrøg blev sat her til eftermiddag, og jeg er noget nær forelsket.

nu kan jeg ikke længere klage over, ikke at have mit helt eget værelse... om skal det flashes? det tror jeg nok det skal...

det, sammen med brændeovnen, er nok det allerbedste vi har lavet på huset. hvis det altså var mig, der blev spurgt. jeg er ikke sikker på, at min bedre halvdel ville mene det samme... ;o)

kære ønskefe-gudmor

2009-07-14T23:09:00.006+02:00

som jeg jo ved jeg har, og som jo derfor helst ikke skal gå hen og føle sig hverken ikke-værdsat, eller gud-forbyde-det, arbejdsløs. lige nu ønsker jeg mig forfærdelig meget det her;

armbåndet ville gå rigtig fint sammen med det smil, jeg ville sætte det sammen med, når jeg var færdig med at retfærdiggøre de £120 som det koster. (selvom det jo praktisk talt ikke er mig der skal betale, men fe-gudmoderen. og man kan jo godt være økonomisk bevidst på andres vegne ikke?)

(for øvrigt ønsker jeg mig vist også en tre-tyve terapitimer i håbet om, at kunne overkomme dette her hyperakutte anfald af shopaholitis, som jeg nok har været temmelig hårdt ramt af de seneste uger. men måske det slet ikke er nødvendigt, eftersom jeg allerede har erkendt det. jeg har nemlig hørt et sted, at erkendelsen af problemet er det sværeste... og jeg er bestemt ikke en fornægter. ikke det mindste.)

intimt

2009-07-12T17:11:00.003+02:00

"hvis du trykker for meget på mig, så prutter jeg."

informationen var ment som en advarsel, og skulle have haft til formål, at få min kære mand til at afslutte det knus han ellers var ved at give mig, inden katastrofen indtraf, og udslippet uundgåeligt ville komme på top ti over denne sommers værste, og mest skadevoldende gasudslip.

det havde bare den stik-modsatte effekt. og hvad er det så lige, det dér med mænd og prutter? jeg har brugt 7 år på at undgå at give ham den mindste grund til at tro andet, end at alt det jeg putter i munden bliver fortæret så grundigt, at der ikke kommer noget ud af den anden ende. som i absolut intet. nada. niente. punktum. endvidere har jeg brugt uendeligt mange meter toiletpapir, og vand, og tændstikker, og høje host og alt muligt andet for at dække over lyd og lugt af det dér jeg end ikke gider skrive (mere eksplicit end dette) om.

mens han til gengæld prutter højlydt i et væk, og til nød kan få et lidt rosa skær i kinderne, men hvem ved om det bare er af ren anstrengelse.
jeg vil så gerne, at der er dele af min fysik, der kun, uanset hvor mange år vi lægger bag os i hinandens selskab, er for mine øjne... 0g ører. og jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle kunne dele toilet under intime seancer, selvom han har forsøgt sig flere gange, og er røget ud med flyvende farver. mine børn kan jeg til nød tolerere, jeg har trods alt selv lavet dem, men min mand... vi skal jo også kunne holde hinanden ud om 40 år fra nu. helst, i hvert fald.

nåmmen, jeg græmmer mig videre, og forsøger at lære af det her. hvis bare jeg vidste hvad det var, jeg skulle lære...

dumt eller hot #2

2009-07-07T11:03:00.006+02:00

pick your choise...

har stadig ikke turdet kigge, men det trækker voldsomt i mig.
jeg havde min dejlige læderjakke af det fineste skifergrå handskeskind fra munthe plus simonsen på på arbejde i går, for det skal da bestemt udnyttes, at det endelig er blevet køligt nok til overtøj (sagde jeg virkelig det?!).

men jeg var altså ikke blevet advaret mod det usandsynligt voldsomme regnvejr, som valgte at ramme området omkring århus n, stort set samtidigt med at jeg fik fri. og jakken var jo impregneret. yes indeed. det var den så bare ikke lige klar over. og fraset pletterne, der efter min løbetur ned på parkeringspladsen dekorerede min indtil da ret ensfarvede jakke, gik det da også meget godt.

så jeg valgte, af egen fri vilje... og en lille smule nød, at køre hjemad i regnvejret, med varmeanlægget i bilen på højeste niveau. og så kan jeg vist passende bare smide et link til denne post. bare husk at se bort fra det ufrivillige aspekt. dette var absolut selvvalgt.

og nu går jeg hen og kigger. kryds fingre for, at den er kommet i tanke om den dag den blev påført regnskyende substans i hobe... be om.

hallooooo?!

2009-07-06T20:53:00.006+02:00

er der nogen?

eller er alle blevet trætte af at høre om min tøj-fetish, som jeg kan se når jeg læser tilbage, lever i allerbedste velgående her under udsalget.

jeg vælger at tro, at det er ferien der gør, at der er længere mellem kommentarerne, og poster for en sikkerheds skyld lige en 7-10 børnebilleder i et nyskabt facebook album med titlen børn. det burde da kunne afstedkomme en kommentar eller to.

det er nemlig ikke rart at være helt alene.

smukt

2009-07-05T21:27:00.005+02:00

jeg er vild med mine nye solbriller. og jeg knuselsker min store smukke datter. men kombinationen af de to, den er da bare alt for fin. jätte snygg.

men det er stadig mine solbriller. mine. husk det pigelil.

endelig alene

2009-07-03T22:52:00.007+02:00

men på den utroligt ufrivillige måde. vi er inviteret i sommerhus i weekenden. af nogle meget meget søde mennesker og deres meget meget lækre tvillinger. som er på alder med den 5-årige. i solskin. på fyn. need i say more.

altså udover at jeg skal i to tolv-timers vagter i denne weekend. 7-19. lørdag og søndag. argh!

så min kære familie drager i morgen tidlig ud i sommerlandet, og efterlader mig herhjemme i den amtslige bageovn. heldigvis kommer jeg ikke til at kede mig. jeg har nemlig allieret mig med en gedign mængde stor journalistisk nyheddsstof, og en sand banke af små kulinariske perler (såsom franske vafler og røde snørebånd - jumbo size pakken... hele 1800 gram!). som sådan cirka, udfra et erfaringsbaseret skøn, får omkring 7 1/2 minuts udelt opmærksomhed, inden jeg falder i søvn på sofaen.

hvor heldig kan man være.

my choo

2009-07-02T11:18:00.006+02:00

bedre sent end aldrig. min opdatering på verden som sådan er i disse dage noget nær ikke eksisterende. nattevagter og sommersol gør, at jeg ikke befinder mig i nyhedssfæren mere end allerhøjst nødvendigt.

men denne nyhed er da værd at dvæle ved, til trods for at den er 14 dage gammel... hurra for h&m!

jeg har et par choo's, men er da bestemt åben for en familieforøgelse .

morgen i forstæderne

2009-07-02T09:16:00.002+02:00

their loss

2009-07-01T19:57:00.010+02:00

min dvf kjole er kommet. det vil sige, at der er kommet en kjole, og den er gudesmuk, men det er ikke den jeg bestilte.

først var jeg skuffet, men nu synes jeg faktisk, at den passer mig bedre, end den jeg først havde valgt. tilmed er den 100£ dyrere end den rigtige, men sig det endelig ikke til nogen...

det eneste negative er, at det føles forkert at bruge så mange penge på noget man ikke selv har valgt. det virker lidt sløset. men jeg har besluttet mig for, at jeg må have en virtuel fairy-godmother som har valgt den rigtige kjole til mig, når jeg nu ikke selv kan finde ud af det.

se det var et rigtigt eventyr.

i'm in låååååve

2009-06-29T09:54:00.011+02:00

jeg skal til bryllup, og der er ikke noget som at se lækker ud til få... nå ja... færre penge...

jeg har købt denne her på udsalg. og hvis den ikke bare skriger sommerbryllup... (og lille-pige drømme om hvad voksenlivet skal indeholde af luftigt drømmestøv og bal på slottet)

Det store spørgsmål er så i den forbindelse, om jeg er til bryllup med kæresten, eller med diane von furstenberg...

(jeg siger ikke, hvad min mavefornemmelse svarer på det spørgsmål lige nu...)

viden forpligter

2009-06-27T18:43:00.003+02:00

men heldigvis kan man klare sig længe uden, og samtidig klare sig ret godt. (og charme bringer dig bestemt et godt stykke ad vejen...)

jeg stod i dag sammen med den fem-årige i vand til anklerne ved den lokale badebro, og som den dyrenørd jeg nu engang er, spottede jeg hurtigt en lille flok fisk. bare små streger i det klare vand, som skiftede retning fra side til side, angiveligt efter devicen "længst muligt væk fra faretruende børneben", men igen, hvem ved hvad fisk tænker? da jeg også fik gjort den fem-årige opmærksom på dem, var hun fuldstændig stålsat på, at det var haletudser. punktum. og ingen argumenter, hverken at haletudser ikke lever i saltvand, eller at de længst er blevet til frøer, kunne få barnet til at skifte mening.

og det må så være sådan. nok er jeg stædig, men det dér kan jeg altså ikke hamle op med. min store bøn i denne sammenhæng må gå til den danske folkeskole, om at påtage sig ansvaret hvor jeg slipper nu... for fem minutter efter haletudserne spotter jeg atter noget levende i vandet; en rejelignende fisketing på en fem-seks centimeter, som jeg ligeledes gør pigebarnet opærksom på, hvorefter hun hviner og deklamerer "ihhh! ... et firben...!"

jeg.giver.op.

udsalgstragedie

2009-06-26T22:58:00.008+02:00

jeg græder.
de chloé støvler jeg har luret på hos kurt geiger i snart halvanden måned er væk. som i solgt. udsolgt. og ikke bare er de solgt, de blev sat over 70 procent ned lige inden. jeg synes at den slags burde være forbudt. og strafbart. jeg er bare ikke helt sikker på, hvem det er, der skal straffes. mig selv for uforholdsmæssig meget nøl i shopping-øjemed, eller kurt geiger for at flashe støvlerne og udsalgsprisen, selvom de ikke længere er på lager, og dermed for at knuse et stakkels pigehjerte. (og få pigen udenpå hjertet til at skrige og næsten få hjertestop, da der efter hun trykkede på buy, kom en lille "Sorry, we are not able to supply this product. It has been removed from your basket"-besked).

godt jeg har udsalgsdate i morgen. den slags kan kun shoppes væk.

hot #2

2009-06-24T22:30:00.009+02:00

at skrive et overskud med varmen som sprog. at stave til lykken. s.o.m.m.e.r.

(jeg er på nippet til at love at stemme på ethvert parti, der lover at arbejde for sommer hele året. uanset overordnet politisk standpunkt. næsten i hvert fald)

hot

2009-06-24T11:10:00.008+02:00

hermed en officiel undskyldning til dem der i går eftermiddag ved fire-tiden blev besudlet af synet af en højrød, gispende og temmelig våd pige i en sølvgrå kia, et sted i de nordlige forstæder til århus;

jeg sveder faktisk normalt ikke så meget. men når man har varmen kørende på max fra morgenturen, og ikke opdager det på grund af en perforeret lydpotte som larmer så man ikke kan tænke, og en i forvejen distraherende dampende varm sommerdag, er det faktisk umuligt ikke at komme til at ligne en nykogt hummer, bare en lille bitte smule.

så deeeet.....

fyldt

2009-06-21T22:52:00.003+02:00

hvor er det heldigt, at man ikke nødvendigvis risikerer at komme til at lide af søvnunderskud efter en 12 timers-vagt. jeg har for eksempel allerede sovet to gange siden jeg fik fri klokken otte. og jeg er ikke engang gået i seng endnu...

må.finde.nyt.arbejde.

smil

2009-06-02T13:17:00.008+02:00

fordi det behøves engang i mellem. uden eftertanke, dybde eller pointe. bare smil.

(en kunst jeg bestemt kunne forbedre min kunnen indenfor, men jeg øver mig. det er vist en absolut nødvendighed lige nu)

BILLEDE VENLIGST DELT MED MIG AF http://wulffmorgenthaler.com

pause

2009-06-01T09:27:00.002+02:00

og engang i mellem er det nødvendigt at man bare stikker af. kobler ud og giver sig tid. ikke mindst for at mærke det, som er så svært at forholde sig til.

vi tog i sommerhus i weekenden. min fars vel at mærke. alt deroppe emmer af ham. hans tanker og idéer. hans æstetik og hans evner.

og det er ok. både at fornemme ham, og at stikke af. det virkede.

og jeg tæller dagene til i morgen.

sent sent....

2009-05-27T00:25:00.005+02:00

... om natten.

sidder søvnløs og alene i lydløsheden, og vil bare, at denne ene nat skal markeres. ikke fordi den bliver den sidste, men forhåbentlig den første af mange på vej.

hvis bare...

vinker stille godnat.

open by night

2009-03-21T15:12:00.009+01:00

min veninde og jeg var i new york i nat. først for vi vild i subway'en, og der var noget med at mit kreditkort af en eller anden grund ikke kunne købe billetter, hvilket var lidt besværligt, eftersom vi skulle nå noget rigtig meget. jeg fandt aldrig ud af, hvad det var, men hold fast hvor havde vi travlt.
Så blev vi væk for hinanden, og jeg stod af toget, så man må deraf udlede, at jeg enten havde fået mit kort til at virke, eller kørte uden billet, hvilket jeg ikke kan forestille mig, for det er så vidt jeg husker nærmest umuligt, at komme ud af en subway-station uden.
stationen jeg stod af ved var nede ved havnen, for jeg kan huske, at jeg kiggede ud over new york skyline, og tænkte, at det måtte være lidt som med den lille havfrue, for den var utroligt lille og lidt skuffende. og hende frihedsgudinden, hun var der slet ikke. mystisk.
men eftersom det er spild af tid at dvæle ved skuffelser, besluttede jeg mig for at finde et sted at shoppe. for hvis jeg ville finde min veninde igen, var jeg overbevist om, måtte jeg være et sted hvor hun kunne tænke sig til, at jeg var. (og vi havde åbentbart ingen mobiltelefoner, eller også havde vi bare glemt, at vi havde dem) men det eneste sted, tænkte jeg, hun ville kunne regne ud, at jeg ville befinde mig når jeg var væk, måtte være i et mall. så jeg fandt det nærmeste mall, og en taskebutik (surprise!) og der var den, min drømmetaske. den var fantastisk, kæmpestor, og lavet af rottehaler. (altså skindet, ikke børnehår....) og så kostede den kun 5000 dollars. og alt imens jeg stod og funderede over, om jeg havde råd til at spendere 35000 kroner på den mest gudeskønne rotteskindstaske, dukkede min veninde op, for hun havde regnet ud, at det eneste sted i new york jeg kunne tænkes at være når jeg var væk, var i en taskeforretning....

og så vågnede jeg. feberdrømme er alså det eneste plus ved at være syg...

gæk gæk

2009-03-20T17:49:00.004+01:00

Kære påskehare. jeg frasiger mig alle krav på alt hvad der ligner påskeæg dette år, hvis bare jeg i stedet må få sådan en hér,

den er da fin, og så er den tilmed stor nok til at kunne rumme lydbøger. måske, hvis det er i overkanten af, hvad man kan forvente sig af påskeharer kunne du slå dig sammen med julemanden... så kan jeg godt nøjes med tre adventsgaver til den tid...

omsorgsangreb

2009-03-20T11:30:00.020+01:00

som om dagen i går ikke var slem nok, gjorde det det ikke bedre at jeg, da jeg kom på arbejde på det nærmeste blev udsat for noget, der mest af alt mindede om omsorgsangrebsovergreb.

jeg har her den første marts fået en hel håndfuld nye kolleger, og de er alle meget søde, men bedre kender jeg dem altså heller ikke. min dårlige dag i går stod åbentbart malet henover mit ansigt, eller måske er det bare generelt svært, at skjule smerte for sygeplejersker. uanset trak en af mine nye kolleger mig til side først på vagten, og spurgte til om jeg var ok. virkelig pænt af hende. jeg antog, at hun ikke havde hørt om årsagen til min nedtrykthed, og tænkte at sådan skulle det forblive, så jeg takkede hende for omsorgen, og sagde at jeg vist bare havde en dårlig dag, hvorefter hun lynhurtigt, og helt uden forudgående advarsel trækker mig ind til sit svulmende bryst i bedste mor-stil og krammer mig, mens hun fortæller mig, at vi skal sætte pris på, at vi har hinanden...

jeg er generelt ret god til kropskontakt. og jeg kan sagtens finde trøst i en god knuser, selvom jeg til enhver tid ville foretrække ord straight up, og uden nogen form for handling. men lige dér følte jeg mig på det nærmeste som verdens største snerpe. for er der ikke regler for, hvor længe man skal have kendt hindanden før man har omsorgsknus- privilegier? eller er det bare mig, der ikke er så frigjort på kropskontakt- mellem-totalt-fremmede-området som jeg gik og troede. en ting er sikkert, næste gang jeg har en dårlig dag på arbejdet, holder jeg det for mig selv.

(og ja ja, jeg ved godt at hun mente det godt, og jeg lyder som en sur k******. men det er jeg så. lige på det punkt. og jeg sagde jo ikke noget til hende. vel.)

kliché

2009-03-19T08:04:00.006+01:00

i dag ville kun kunne reddes, hvis jeg havde kræfterne til at tage ind og shoppe sko.

nogen der vil dele den ellers uretfærdigt velbevarede hemmelighed om, hvor ffw-knappen til livet sidder?

ikke-fødselsdag

2009-03-18T01:44:00.007+01:00

det er ikke kun i eventyrland, man kan holde ikke-fødselsdag. det er også ladsiggørligt på ligustervej. især når man er en fire-årig, hvis største ønske er, at kunne holde fødselsdag hver dag året rundt, og som på grund af pædagogstrejken sidste år blev snydt for den ene, der er hende retmæssigt, og alt for sparsomt tildelt.

så i dag har hele huset været fyldt af havtasker, madpakker, cupcakes og "den 4-årige har fødselsdag, og det har hun jo, men det er ikke i dag". og den fire-årige er lykkelig. og hendes mor er.... hun nød vist bare, at hun har specialiseret sig i at lave pigebørn, for hold da op hvor er der stor forskel på de to køn. og hermed siger jeg ikke, at jeg ikke kan lide drenge (eller det gør jeg vist lidt, men det er ikke så alvorligt ment, som det måske kan komme til at se ud) jeg er nok bare ikke vant til dem. og nu er de gået. og den fireårige sover. og det har været en dejlig dag.

og et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at der nu er et helt år til næste gang. men næste gang er lige om hjørnet.... så lige nu er det jeg håber på, at der er nogen, der kender til et lyn-kursus i tålmodighed og forståelse, for jeg tror nok at det lidt jeg havde, er brugt op for de næste 20-30 år...

india

2009-03-16T20:05:00.008+01:00

vinterblege danske fødder i, og helt uden sommersandaler i en verden af brune, smukke og farvestrålende personligheder, som sjældent ser så hvide mennesker, som kun en dansker kan være det i marts. mintpastiller som gave fra gudinden, og fugtige duftende nætter i en helt fremmed og ukendt kultur. det er bare et par af de indtryk, der i tiden når mig via den berejste hjertevenindes nyopstartede blog great dane traveling.

jeg elsker at følge hende på hendes færd rundt i verden, og har lidt på fornemmelsen, at det dér blogging er ved at bide sig godt og grundigt fast i hende (også).

wouldhavecouldhaveshouldhave

2009-03-15T11:51:00.009+01:00

hvad jeg ville hvis jeg orkede :

løbe den tur, der for længe har været udsat på grund af livet, og alt muligt andet der lige kom i vejen.
bage den der æblekage, der alt for længe har rumsteret i mit hovede, og som dukker op igen og igen, hver gang jeg løber ind i duften af kanel.
skrue ned for hovedpinen, og op for supermor-og-nu-skal-vi-virkelig-hygge-os-sammen knappen.
finde ud af hvor førnævnte knap sidder.
se at komme i bad og i tøjet, inden de sociale myndigheder opdager, hvordan det står til klokken hen ved middag, på en ellers udefra normalt udseende matrikel nord for århus.
af samme årsag som nævnt i punkt 5, få styr på de værste medlemmer af den bande af dræbernullermænd, der i øjeblikket hærger ligustervej, for ikke at tale om agressivt udseende og ildelugtende bunker af vasketøj, der i skrivende stund, er jeg sikker på, er i telefonisk kontakt med den russiske mafia, med henblik på at erhverve sig bazookaer til brug ved det grundigt planlagte mytteri, der finder sted når føromtalte våben ankommer...

men det er søndag, og energiniveauet ligger på under målbart. så jeg tager til takke med kodimagnyler og kaffe, og håber på, at det bare er en fase. der er nemlig noget med en bordreservation på l'estragon klokken 18, og derefter koncert med tim christensen klokken 20...

de luxe

2009-03-13T08:35:00.002+01:00

jeg elsker når nogen har noget at sige, og forsøger at opdrage begge døtre til at udtrykke det, der presser på. gad vide, om vi en dag ender her...

(og undskyld på forhånd til alle fremtidige svigersønner... jeg gjorde det helt bevidst, men det har bestemt ikke været personligt)

dobbelop

2009-03-07T23:21:00.014+01:00

jeg har vist nævnt det før, men det kan tåle gentagelse. bogudsalget ville, i min optik, godt kunne tåle ophøjelse til national helligdag (boghandlere undtaget, selvfølgelig). og måske ikke hele perioden. den første dag kunne absolut også gøre det. så ville det tilmed kunne undgåes, at gå glip af de gode tilbud på grund af udsolgte varer. ren win-win.

i år har jeg tilmed doblet op på lykken, i det jeg i første omgang kun havde sat en enkelt eftermiddag af til projektet. alle kataloger var gennempløjet, og lister var forfattet. en af de udvalgte var curtis sittenfelds "en kvinde, tre mænd og en psykolog". jeg har hendes første roman "klasse", og jeg mindes, at den var både intelligent og underholdende, derfor var der ingen tvivl om, at efterfølgeren også måtte hjem på natbordet.

da jeg så kommer hjem med den (og resten af rovet), kan jeg ikke finde den første bog. den er væk. selv efter rundringning til de mest sandsynlige syndere indenfor genren "lån og behold", er der intet spor af min bog.

æv. jeg hader, når mine bøger forsvinder. jeg holder uendeligt meget af mine bøger, og de må gerne forlade matriklen, men de har altså også, at vende tilbage igen.

i min frustration over bortløben litteratur, og omfattende afvejen af handlemuligheder i den hensigt, at få bogen tilbage på hylden igen, husker jeg pludseligt at have set, at "klasse" også er på bud. så afsted det går igen. kæresten holder udenfor boghandleren med motoren kørende i bedste bankrøverstil, for jeg skal jo kun hente den ene bog. og jeg prøver da også ihærdigt, på vej ud igen, at få posen til at ligne en, der faktisk kun indeholder en enkelt bog, men det er altså svært, at få coffeetablebook-bog i king-size størrelse til at ligne en standard størrelse roman... og det gør det bestemt ikke nemmere, at den er flankeret af yderligere tre bøger. men når man skal, så skal man. altså.

men uanset. det må da være måden at gøre det på (altså eksklusiv himmelvendte øjne hos ventende mand over brudte løfter, sprængte budgetter, og co2 forurening). først éen gang bogudsalg med efterfølgende lykke over nyerhvervelserne, og ikke mindst besparelserne. og derefter det hele en gang til. jeg har jo faktisk sparet dobbelt så meget, som hvis jeg kun var taget af sted en gang.

så til bogtyven som ligger inde med mit første eksemplar af "klasse"; behold den. jeg har fået en ny, og du er tilgivet for denne gang. men lad det ikke ske igen...

øjeblik

2009-03-02T13:38:00.008+01:00

mandag i regnvejr. arbejdsweekenden med dens liv og død, og det der ligger ind i mellem sidder stadig i tankerne, og ikke mindst benene. en runken citron i en halvtom frugtskål vidner om aldrig mixede drinks, og en aften i byen, der ikke blev til andet end fællessøvn foran dansk familiedrama i familiens skød. engang for tusind år siden.
sporene af familieliv, levet i de forgangne dage minder mig om, at liv leves, uanset om jeg deltager eller ej. en vingummicola fastklistret på en fireårigs yndlingskjole fortæller eventyr om x-faktor og fredagsslik og intens hygge. på den otteåriges værelse er der krystaller, der vokser på snore i glas, der var tomme da jeg forlod ligustervej i fredags. og på min mave ligger seks kilo kat, der ikke er blevet nusset for alvor igennem alt for længe, og som på ingen måde er interesseret i at dele pladsen med nogen, især ikke mr mac.

og flammerne slikker mod lune sider i en brændeovn, der ikke har været rigtig kold siden den flyttede ind for tre uger siden. regnen tegner indviklede mønstre på ruderne. og vi skal nok nå, at indhente det forsømte. og dagens lektie består kun i at forstå, at det eneste forsømte er katten. og at sårene er mine alene. og at smerten kun består, fordi jeg føler mig udenfor. ikke fordi den forgangne weekend ville have været bedre med min deltagelse. anderledes, men ikke bedre.
men det går. det gør det faktisk. og dagen i dag er min. min og kattens. og det er sådan det skal være.

undertoner

2009-02-26T15:15:00.002+01:00

var ude for at shoppe bryllupsgave i dag til et kommende ægtepar, jeg endnu ikke kender, men som jeg måske en dag vil komme til at dele familie med.
efter at have løst den simple opgave det er, at finde den perfekte gave til under en hund (!), fandt jeg mig selv i ordning & reda for at finde det perfekte kort.

udvalget var stort, og det samme var mit grin, da jeg opdagede det fineste kort i æggeskal med påtrykte smukt svungne sølvbogstaver og teksten "held og lykke". jeg endte med at vælge et i snehvidt med metalliclilla blomster. uden tekst.

(dette indlæg kan på ingen måde tillægges skribentens egne ægteskabelige erfaringer, og al tolkning i den retning frabedes. venligst.)

vokseværk

2009-02-24T20:52:00.007+01:00

det er lidt sjovt med de der blogstatistikker, og jeg kan stadig til tider blive grebet af at rode rundt inde på google analytics. ofte er det søgeordene, der trækker interessen (og ironisk nok, ordvalget taget i betragtning, er callgirls stadig en af de helt store stemmeslugere, når det gælder om lokke kunder til butikken). men i dag var der en anden pudsig detalje, der greb min opmærksomhed. mit tredje øje havde en 1100 % stigning i besøgende fra 7 lande. det er da ret stort...

(at stigningen så ved nærmere eftersyn, er noget med én der blev til elleve besøgende over en uge, er en statistisk detalje, der ikke er værd at dvæle ved)

skvulptur

2009-02-23T00:10:00.004+01:00

versus natur. eller både og.

stigmata

2009-02-20T11:53:00.001+01:00

det man rummer, er man selv.

stigma

2009-02-20T08:25:00.000+01:00

det man føler, er man selv.

tre ting

2009-02-19T13:50:00.004+01:00

jeg har lært her til formiddag.

vand, der kommer ud af et brusehoved, der er defekt i samlingen midtpå, antager form af en paraply, og det bliver man ikke særlig våd af.
det er man slet slet ikke parat til, når man endnu ikke har indtaget sin morgenkaffe.
hvis man vågner tre timer inden man igen skal i aftenvagt, har man

a) arbejdet for hårdt, eller
b) er gået for sent i seng

bogstavleg

2009-02-19T01:48:00.006+01:00

en lille lingvistisk krølle på endnu en alt for lang dag...

hvordan i alverden blev "endetarmspiller" (eller suppositorier, som vi har valgt at kalde dem på godt dansk) i den finske version til "endaparmstilar". er det mon en farmaceutisk finsk slåfejl et sted i historien, som aldrig blev rettet. eller sad der engang en emsig finsk apoteker og tænkte, at vi skal og må som finner, aldrig underlægge os dansken i en grad, så vi mister vores naturlige friske finskhed. så jeg bytter da lige om på to bogstaver i endetarmspiller, og vupti, så kan jeg gå i seng med god finsk samvittighed, for gud og fædrelandet...

og skal man være sygeplejerske, og en million år over sin sengetid, for at finde spørgsmålet interessant?

nedfaldsfrugt

2009-02-18T10:10:00.004+01:00

flabet 8-årig : "moaar, får alle voksne sådan nogle flade bryster?"

mor i forsvar : "flade bryster, hvad mener du?"

insisterende 8-årigt strygebrædt : "jamen jeg har jo sådan nogle strittende nogen, og dine er sådan mere flad-agtige. gør de det?"

og så var vi ude i noget med, med stolthed at amme to børn i et år hver, for at sikre deres fremtidige velfærd (som ikke overhovedet er en undskyldning, for forandringerne sker under graviditeten, og er primært genetiske) men, en god gang skyld er aldrig af vejen. især når undertegnede på ingen måde er enig i dommen. der er ikke noget, der hænger her. i hvert fald ikke noget en løbetur eller to ikke kan klare. basta.

og nu er det så jeg funderer over, om stuearrest er helt gået af mode...

namedropping

2009-02-17T21:50:00.008+01:00

hmmnn... startede dagen med at komme 12 minutter for sent på arbejde. vist nok en lille smule i forbindelse med noget kommentar, jeg blev nødt til at lægge hos anne, indeholdende noget html- link jeg havde lært at lave af sebastian, og som måtte afprøves. helt uagtet himmelråbende mangel på råderum ud i både tid og evner. og der var vist nok også noget statuskommentar, der var bidende nødvendig at lægge hos den berejste veninde inde på det unævnelige. men det var af stor vigtighed, lige i gerningsøjeblikket. det var det. nemlig. (og så var der også noget enormt lang bilkø indblandet, bare for ikke at komme til at lyde helt uansvarlig... eller, kan den reddes nu?)
de 12 minutter fortsatte jeg med at være bagefter, lige indtil jeg gik hjem en time over tid, og jeg er ikke helt sikker på, at de er indhentet endnu. så nu tror jeg bare at jeg lader mandagstirsdag være mandagstirsdag, og håber på, at onsdag bliver bedre.

ulysten er i overtal. lysten mangler råderum. og kommer tid kommer råd. og rum. måske endda til tiden.

flaskehals

2009-02-16T17:53:00.003+01:00

jeg er fuld af historier, næsten til overløb faktisk. blogbare. gode tilmed. men jeg har ikke lyst. ulysten.

mandagsmandag.

overslag

2009-02-15T23:03:00.005+01:00

nåmn, så gik den weeekend. og først fik jeg fri en time over tid. så sov jeg, og vågnede, og spiste morgenmad. så sneg der sig noget pladderromantisk valentines-noget ind, som var så rørende hyggeligt, at det fortjener, ikke at blive blogget. så var det meningen at jeg skulle til noget cd-release-noget lørdag aften, så jeg sov lidt mere. bare for at være helt frisk, når man nu skulle ud, og være ung blandt de unge. så fik min date ondt i ryggen, og meldte fra, og jeg endte derfor (sovende) på sofaen til dansk film med søren pilmark.

søndag sov jeg længe, og var derefter ude, og fejre vinterferieafslutning med veninde, (+dennes datter, og ikke at forglemme min egen) de var i biografen, mens vi spiste tapas på café. super fordeling, virkelig anbefalelsesværdigt. ...men så var jeg altså også træt, og gik tidligt i seng.

ungdomssløvsind, uden tvivl. gad vide, om det lykkes at komme op til, at møde klokken 7 i morgen... der krydses fingre herfra.

logistik

2009-02-13T14:24:00.001+01:00

vinterferie. børn. aftenvagter. dagvagter. og éen fridag ud af 6 mulige. kan det mon om muligt planlægges dårligere? forsøgte, for ligesom at tage brodden af det hele med en midddagslur inden arbejde (igen) i aften, men når det så munder ud i, at drømmene invaderes af, at ham på stue 117 stadig ikke har fået sin blodtransfusion, og jeg vågner om muligt mindre udhvilet, end før jeg gik i seng. så er det vist på tide at stå op. ynk modtages med kyshånd. og fik jeg nævnt pms, al ondskabs moder.

weekend klokken 23.30.