irrelevant
jeg har brugt eftermiddagen på at bekymre mig om, hvorvidt jeg nu havde husket at slukke for komfuret, inden jeg tog hjemmefra. denne bekymring har medført at jeg har vrisset lidt rigeligt, stresset unødigt og glemt at nyde min ellers rigeligt tiltrængte pause væk fra pakkehallen. kørte lidt for tidligt, rigeligt hurtigt hjem med billedet af et nedbrændt hus på nethinden.
og slap den åbentbart dér i bilen, et sted på vejen mellem der og her. kom hjem for et par timer siden, og har ikke skænket det en eneste tanke før nu... var der nogen der sagde spild af tid?
og hvor sidder rewind-knappen?
5 kommentarer:
øv hvor virker det bare velkendt!!
hvis du finder knappen så sig lige til! ;)
det lover jeg spunky... men med alle de ting der forsvinder her i tiden er sandsynligheden meget lille ;-)
tæller alene indenfor den sidste time:
mine nøgler
ungernes gameboy
mindstens taske
mit dankort
min telefon
min tålmodighed...
ha ha ha ha
når jeg læser din beskrivelse.... føles det lidt som at kigge sig selv i spejlet.....
jeg finder også, hvis du skulle være i tvivl, stor genkendelse hos dig for tiden... det er lidt rart at vide, at man ikke er alene...
den ultimative fordel ved at køre parløb må dog være, at vi i demokratiets navn kan beslutte, at det vi lige nu gennemgår er ganske og aldeles normalt ;-)
M&Mss
nemlig... jeg er helt enig i dine anskuelser...
men det er jo et eller andet sted også det som gør det så dejligt befriende!
vi er ikke unormale....
vi er bare nået til et punkt i livet som de fleste andre også skal igennem eller har været i gennem...
men som du siger det er rart at reflekterer lidt og så se at man ikke er allene om det!
Send en kommentar