Your personal Rainbow

smuktsmuktsmukt

bybillede

et lille stykke indien #3

et lille stykke indien #2

et lille stykke indien #1

blå

sneen dulmer og tager brodden af de skarpe lyde, og måske også af de allermest skærende og skrigende følelser. så den sidste måneds snekaos har for mig været en kærkommen dæmper på alt det ubehagelige, og således kan vejen til hammel neurocenter tage sig ud en dag, hvor tårerne sidder løst, og hvor linsen på kameraet ser mere klart end jeg.

note til selv

husk at efteråret er den smukkeste årstid, og at tingenes tilstand aldrig er værre end den tolkning, man formår at anskue problemet igennem. og så lige, at det er nemmere at opleve skønheden i efteråret, hvis man tager sig sammen, og faktisk går udenfor...


jeg blev 35 i går. udover det blev jeg dybt rørt over, at nogen havde husket min fødselsdag, i ved selv hvem i er. tak. det gjorde mig meget glad. virkeligt. der sker så meget i mit liv lige nu, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive om det her. jeg tror det ikke, men det fylder meget. så meget at det nogen gange er svært at prioritere resten, men jeg forsøger. stædigt. og på en efterårsdag hvor solen har forvandlet en hel skovsø til det pureste glitrende kviksølv, er det svært ikke at tro på mirakler. så det gør jeg så.

walk-in

nu er det der endelig. (skal helst hvines med udtalt skinger pige-falcet i ren ekstase) det vil sige, at det har det sådan set være i et stykke tid, men nu er det helt færdigt. det sidste malerstrøg blev sat her til eftermiddag, og jeg er noget nær forelsket.

nu kan jeg ikke længere klage over, ikke at have mit helt eget værelse... om skal det flashes? det tror jeg nok det skal...



det, sammen med brændeovnen, er nok det allerbedste vi har lavet på huset. hvis det altså var mig, der blev spurgt. jeg er ikke sikker på, at min bedre halvdel ville mene det samme... ;o)

smukt

jeg er vild med mine nye solbriller. og jeg knuselsker min store smukke datter. men kombinationen af de to, den er da bare alt for fin. jätte snygg.


men det er stadig mine solbriller. mine. husk det pigelil.

morgen i forstæderne

hot #2

at skrive et overskud med varmen som sprog. at stave til lykken. s.o.m.m.e.r.






(jeg er på nippet til at love at stemme på ethvert parti, der lover at arbejde for sommer hele året. uanset overordnet politisk standpunkt. næsten i hvert fald)

ikke-fødselsdag

det er ikke kun i eventyrland, man kan holde ikke-fødselsdag. det er også ladsiggørligt på ligustervej. især når man er en fire-årig, hvis største ønske er, at kunne holde fødselsdag hver dag året rundt, og som på grund af pædagogstrejken sidste år blev snydt for den ene, der er hende retmæssigt, og alt for sparsomt tildelt.


så i dag har hele huset været fyldt af havtasker, madpakker, cupcakes og "den 4-årige har fødselsdag, og det har hun jo, men det er ikke i dag". og den fire-årige er lykkelig. og hendes mor er.... hun nød vist bare, at hun har specialiseret sig i at lave pigebørn, for hold da op hvor er der stor forskel på de to køn. og hermed siger jeg ikke, at jeg ikke kan lide drenge (eller det gør jeg vist lidt, men det er ikke så alvorligt ment, som det måske kan komme til at se ud) jeg er nok bare ikke vant til dem. og nu er de gået. og den fireårige sover. og det har været en dejlig dag.

og et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at der nu er et helt år til næste gang. men næste gang er lige om hjørnet.... så lige nu er det jeg håber på, at der er nogen, der kender til et lyn-kursus i tålmodighed og forståelse, for jeg tror nok at det lidt jeg havde, er brugt op for de næste 20-30 år...

vokseværk

det er lidt sjovt med de der blogstatistikker, og jeg kan stadig til tider blive grebet af at rode rundt inde på google analytics. ofte er det søgeordene, der trækker interessen (og ironisk nok, ordvalget taget i betragtning, er callgirls stadig en af de helt store stemmeslugere, når det gælder om lokke kunder til butikken). men i dag var der en anden pudsig detalje, der greb min opmærksomhed. mit tredje øje havde en 1100 % stigning i besøgende fra 7 lande. det er da ret stort...


(at stigningen så ved nærmere eftersyn, er noget med én der blev til elleve besøgende over en uge, er en statistisk detalje, der ikke er værd at dvæle ved)

skvulptur

versus natur. eller både og.

mis-forståelse

eller mangel på samme. det må vel i bund og grund være et spørgsmål om temperament og fantasi.


(i virkeligheden er det et gab, men sig det ikke til nogen)

slippers pellegrino olsen

ja, det kom han til at hedde. hverken mere eller mindre kunne gøre det. i daglig tale slippers, og når han vader rundt på køkkenbordet bare "KAT!!"


og nu er han så også blevet model, aldeles ufrivilligt, men ikke desto mindre. for han er da for lækker.

fernisering

af mit tredje øje. se selv.

en udledning for alt det der ikke kan skrives, men bare må ses. eller bare et løfte til mig selv, om at se verden i detaljer igen.

status

hold da op for et år det har været. i de fleste af mine julekort har jeg skrevet, at jeg er i tvivl om 2007 helt skal slettes fra annalerne, eller ophøjes til officielt æresår, og jeg har endnu ikke fået svar på spørgsmålet... for året som sådan har ikke været fantastisk. der har været en god del indbyggede fartbump i ellers positive og dejlige oplevelser, som har gjort at jeg har grædt en del flere tårer end ellers planlagt. men jeg har også, henimod årets slutning, da fartbumpene var forceret, oplevet en følelse af endelig at kunne trække vejret frit, og oplevet en tyngde i mig selv, som jeg ikke mindes at have mødt før...


jeg tror jeg vedtager, at ophøje 2007 til officielt overgangsæresår, så formår jeg nemlig både at sige tak for det positive som året trods alt bragte med sig, mellem alle slagene, men også samtidig at understrege, at jeg ikke forventer at der kommer mere lige foreløbig. udover fred og ro. og gerne en dobbeltportion af det. tak.

og nu vi er ved det dér takkeri... tak til gamle venner, for at have lyttet til min uendelige rablen, om alt fra øst til vest og tilbage igen, i er fantastiske hver og en, og i ved hvem i er.

tak til nye venner, dejlige nye bekendtskaber jeg gjorde mig i 2007, og som trods min evindelige og til tider, selv for undertegnede, ulidelige plapren, har hængt ved, og møder mig engang inde i der dér 2008. jeg glæder mig allerede.

til sidst må jeg hellere sende en særskilt tak ud til frk maj og anne, for at have introduceret mig til blogmediet. jeg tror slet ikke jeg tør tænke på, hvor rædselsfuldt 2007 havde været, hvis ikke jeg have haft bloggen til at læsse af på. og tak for alle kommentarerne, de har været værdsat hver og en .og jeg håber at komme lidt op i gear på den front i det nye år, for det har da vist været et sløjt engagement, her december ud. jeg glæder mig til at se, hvad der sker dog, for det er en ny missm, der overtager penneføringen her på bloggen, og jeg er først lige ved at lære hende at kende. jeg kan allerede ret godt lide hende, så mon ikke det kommer til at betyde et år til... det håber jeg.


sikke en lang smøre det blev, men jeg har vist også bare tilbage, at ønske alle en fantastisk nytårsaften, og pas på jer derude. gå aldrig tilbage til en fuser (gælder både i fyrværkeri- og kærestesammenhænge) drik aldrig mere end du kan tåle at kaste op dagen derpå. og spis aldrig gul sne.


G O D T N Y T Å R!!!

betydningsfuldt

min smukke luciabrud. helt uden fortænder ;)