søndag den 31. august 2008

tarveligt

er når man venter længselsfuldt et helt år på at tdc-tv holder indtog på ligustervej, og man dermed får adgang til de længe savnede kanaler, for derefter at sidde den førstkommende søndag aften efter kanalerne er lagt ind og klage over, at der ikke er noget ordenligt i fjernsynet...


nå!

fredag den 29. august 2008

forstadsmangler

jeg elsker etnisk mad under devisen jo stærkere jo bedre, og selvom jeg efterhånden også er kommet til at holde uendeligt meget af ligustervej og vandet og freden og hastighedsbegrænsningerne og det hele, må jeg indrømme, at der er en absolut mangel i mit eget private yndlings forstadshelvede. men så er det jo godt at veninden stadig bor i gåafstand til ghettoens mest velassorterede tyrkerbiks.

så nu bugner ligustervejskøkkenet af smag og duft og farver. og ret heldigt, at det er den første lige om snart, for hold da op, hvis man skal have lidt af alt det bedste, og samtidig også prøve noget af det man endnu ikke kender, kan det faktisk godt gå hen og blive en anseelig udskrivning. velbekomme missm.


og god weekend :D

onsdag den 27. august 2008

mis-forståelse

eller mangel på samme. det må vel i bund og grund være et spørgsmål om temperament og fantasi.


(i virkeligheden er det et gab, men sig det ikke til nogen)

tirsdag den 26. august 2008

slippers pellegrino olsen


ja, det kom han til at hedde. hverken mere eller mindre kunne gøre det. i daglig tale slippers, og når han vader rundt på køkkenbordet bare "KAT!!"


og nu er han så også blevet model, aldeles ufrivilligt, men ikke desto mindre. for han er da for lækker.

mandagstirsdag

kan udsigt til regn og tunge tanker ikke bare rydde bordet, og efterlade plads til en dag i sengen, uden andre forpligtelser end bog, kat og te...


og er det mon meningen, at mandage har fri ret til at skøjte ufortrødent videre over i tirsdage, bare sådan helt uden nogen form for retsligt efterspil? jeg tror, at jeg nedlægger veto.


(og står op)

mandag den 25. august 2008

mandag

"...hør nu her kone..."


ja, det sagde han sgu!


...og nu er det, jeg så ikke kan lade være med at spekulere over, hvor rummeligt sådan et ægteskab mon forventes at være...

mandag den 11. august 2008

morgengave



hvis ikke jeg allerede var gift, ville jeg gifte mig med dem.

mrs m.

og det var. og blev. den hyggeligste dag. og den smukkeste. og dejligste. og mest uhøjtidelige. og alligevel var det. et bryllup.

solen skinnede. champagnen flød frit. tårerne ligeså. de mennesker som skulle overvære og være var. i den grad.



og det føles. helt rigtigt.