mandag den 18. februar 2008

piv

"i en kælder sort som kul, allernederst nede. var et lille musehul, og en muserede. skønt de levede lidt småt, havde musene det godt. de gik rundt og snasked', og blev aldrig vasked'..."


nøj, hvor kan jeg lige pludselig se det ikke særlig romantisk hyggelige i ovennævnte børnesang, især efter at fælden klappede tredje gang her i weekenden. jeg forsøger at rode dybt i mig selv, for at mærke efter om der ikke er en lille smule greenpeaceentusiast gemt indeni, men nej. mus hører ikke hjemme i mit køkkenskab, fælder skal sige smæk, og en god mus er en død mus.

lørdag den 9. februar 2008

taksom

har en af den slags dage i dag. måske derfor jeg får en lille smule fugtige øjne over at finde en hilsen på facebook her til morgen, som beskriver mig som "betænksom, dejlig, følsom, klog og smuk".

uden tvivl lige hvad jeg trængte til. både at høre, men også at blive mindet om.



(det dér facebook er altså helt ok, og var der for øvrigt nogen der sagde pms...)

onsdag den 6. februar 2008

tortur

er når man udover at skulle kæmpe en daglig kamp for at finde fodfæste, skal lægge hals og mave til en stor styg doktors endnu større og styggere skop. det er bare ikke meningen at der skal kikkerter ned i maver, og slet ikke tre gange inden for den samme klokketime.


den gode nyhed er, at jeg vinder den førnævnte kamp om ikke på knock out, så på point, og at man heldigvis kan få hukommelsestab, som kan overskrive minderne om gårsdagens lidelser. gad vide om sådan et mon kan bestilles på nettet...

søndag den 3. februar 2008

tabt bag en vogn

dagens høst i mailboxen.

"Water is pronounced impure and passed through firmament,
and the earth, with the whizz of arrows, am i consoled,
by their example (for the enjoyments former) in consequence
of their observance of of philosophy. The attempts of the
commentators of the wind. Then thy sons, o king, and the
other resentful. The sergeant suddenly remembered his that
its backdoor will travel an unusual length and for him to
decide the law. That is fortunate, sundays. But a provincial
tour!the constant travelling,."

og så er det at jeg spørger, hvad i alverden meningen er. intet link og ingen åbenlys reklame for penisforlængende præpararter. er det mon mig eller dem der er dumme...

lørdag den 2. februar 2008

tre af dem. tak.

hvis man skal se på det hele fra den lyse side, og det bliver man nødt til når man står i lort til knæhaserne. så er det da ret heldigt at krisen rent periodisk er sammenfaldende med årets første udsalg.