mandag den 31. december 2007

fem-i-kvalme

hvornår filan lærer jeg det... bare fordi, der står en uåbnet kasse toms mimoser midt på køkkenbordet, er det ikke, og jeg forsøger lige med en gentagelse for at minimere sandsynligheden for fremtidige hjerneblødninger, det er ikke ensbetydende med, at samtlige små lækre chokoladeovertrukne nøddebasser, er tiltænkt mit dagsenergiindtag. og især ikke når indtaget foregår over godt og vel 5 minutter...

det er ulækkert missm! og det er endnu mere ulækkert, at der lige under den nu tømte æske mimoser befinder sig en kasse åkander, som jeg har på fornemmelsen, skal nøjagtigt samme vej som mimoserne lige om lidt.

status

hold da op for et år det har været. i de fleste af mine julekort har jeg skrevet, at jeg er i tvivl om 2007 helt skal slettes fra annalerne, eller ophøjes til officielt æresår, og jeg har endnu ikke fået svar på spørgsmålet... for året som sådan har ikke været fantastisk. der har været en god del indbyggede fartbump i ellers positive og dejlige oplevelser, som har gjort at jeg har grædt en del flere tårer end ellers planlagt. men jeg har også, henimod årets slutning, da fartbumpene var forceret, oplevet en følelse af endelig at kunne trække vejret frit, og oplevet en tyngde i mig selv, som jeg ikke mindes at have mødt før...


jeg tror jeg vedtager, at ophøje 2007 til officielt overgangsæresår, så formår jeg nemlig både at sige tak for det positive som året trods alt bragte med sig, mellem alle slagene, men også samtidig at understrege, at jeg ikke forventer at der kommer mere lige foreløbig. udover fred og ro. og gerne en dobbeltportion af det. tak.

og nu vi er ved det dér takkeri... tak til gamle venner, for at have lyttet til min uendelige rablen, om alt fra øst til vest og tilbage igen, i er fantastiske hver og en, og i ved hvem i er.

tak til nye venner, dejlige nye bekendtskaber jeg gjorde mig i 2007, og som trods min evindelige og til tider, selv for undertegnede, ulidelige plapren, har hængt ved, og møder mig engang inde i der dér 2008. jeg glæder mig allerede.

til sidst må jeg hellere sende en særskilt tak ud til frk maj og anne, for at have introduceret mig til blogmediet. jeg tror slet ikke jeg tør tænke på, hvor rædselsfuldt 2007 havde været, hvis ikke jeg have haft bloggen til at læsse af på. og tak for alle kommentarerne, de har været værdsat hver og en .og jeg håber at komme lidt op i gear på den front i det nye år, for det har da vist været et sløjt engagement, her december ud. jeg glæder mig til at se, hvad der sker dog, for det er en ny missm, der overtager penneføringen her på bloggen, og jeg er først lige ved at lære hende at kende. jeg kan allerede ret godt lide hende, så mon ikke det kommer til at betyde et år til... det håber jeg.


sikke en lang smøre det blev, men jeg har vist også bare tilbage, at ønske alle en fantastisk nytårsaften, og pas på jer derude. gå aldrig tilbage til en fuser (gælder både i fyrværkeri- og kærestesammenhænge) drik aldrig mere end du kan tåle at kaste op dagen derpå. og spis aldrig gul sne.


G O D T N Y T Å R!!!

fredag den 28. december 2007

missmatch

der er bare et eller andet rivravruskende galt når ens lillesøster sidder og kigger porno med ens kæreste...



(sagen er den, at kæresten er lidt af en haj til det dér photoshop, og de lige nu sidder og sætter gæsterne til min søsters nytårsfests hoveder på kroppene af diverse side-9-piger, og det der er værre, for derefter at overføre billederne til bordbomber i bedste nytårsaftensstil... det plejer at være et sikkert hit, og at dømme efter latterbrølene fra køkkenet, bliver det det helt sikkert igen i år. det andet lød bare sjovere, når nu det skal være... især når man er forment adgang fra morskaben pga et vækkeur, som insisterende vil råbe af mig indtil jeg står op og går på arbejde, cirka klokken femminutterirentortur i morgen.)

torsdag den 27. december 2007

julestress

morklokkenfemminutterivikommer20minutterforsent : "3-årig, vil du godt se at komme i gang"

3-årig : "nej tak"

morskudtisænk : "..."


...hvornår lærer jeg det??

(vi nåede det dog... næsten... og jeg har allerede ønsket mig et kursus i børneopdragelse til næste jul, men lige nu er det overstået for denne gang. og selvom vi havde en dejlig jul, er det nok ikke helt skidt.)

mandag den 24. december 2007

moder er i køkkenet

jeg nåede det!!!


et kig ind ad vinduet på ligustervej, hvor julen langt om længe står lige uden for døren, og stamper utålmodigt for at komme ind i stuen. vi tyvstartede i går, og prøvesmagte anden, og fik en julegave eller to på forskud. og hvis i aften bliver bare halvt så hyggelig som i går, skal julefreden nok sænke sig behørigt over missm og familie.


glædelig jul til jer og jeres, og tak for et dejligt år.

søndag den 23. december 2007

ffw

nogen har sat mit liv på fast forward. vil de venligt sætte det tilbage på normal hastighed. ellers svarer jeg ikke for følgerne!!

sidder lige nu og spekulerer på, om jeg får tid til at få lavet den julehilsen, som jeg havde planlagt. måske ikke. men så må man jo ty til alternativer for at få enderne til at hænge sammen. alternativer som jeg desværre ikke kan afsløre her. og det er bestemt ikke fordi jeg blogger fra arbejde. det kunne jeg aldrig finde på. nemlig nej.

måske kommer der en rigtig julehilsen. måske ikke. hvis ikke har dette indlæg hermed mandat til at blive ophøjet til rigtig.


glædelig jul derude. håber på en fantastisk en af slagsen. i slowmotion. tak.

lørdag den 15. december 2007

hvis nu

"Hold tungen i en stadig tvang!
du ved, man sig saa mangen gang
fortale kan, og derfor maa,
din tunge flittig passes paa.

Vær i din omgang varsom, kærlig;
vis dig beleven, ej for fri;
vær i din tale ganske ærlig,
og elsk ej noget hykleri.
Gør ej urimelige spring,
men skik dig udi alle ting;
saa vil jeg forsikre dig,
at du skal blive lykkelig"

Ambrosius Stub


... og hvis jeg havde levet på gamle ambrosius' tid var jeg blevet brændt på bålet.

torsdag den 13. december 2007

betydningsfuldt



min smukke luciabrud. helt uden fortænder ;)

smelte

7-årig : "moaar... hvis nu at nissen ikke findes, vil du så ikke godt fortælle det til mig inden jeg selv får børn ...ellers får de jo ingen pakker i strømpen."

indrømmelse

nåmmen øhmmnn... så kan jeg vist lige så godt indrømme det. jeg er også røget i den der facebook. men det var ikke min skyld. det var miss blue eyes der lokkede. og jeg har ingen del i ansvaret. det har jeg så til gengæld i følgerne... (rigtig rigtig mange timer brugt på at surfe rundt i ansigtsbogen de seneste dage)

men hvor er det dog vildt at få kontakt til sin fortid. jeg har gang i skriverier med 8 gamle venner, jeg ikke har set i flere år. fantastisk.

tak facebook og tak miss blue eyes.


knuzz fra mizz mikkelzen 14 år.

tirsdag den 11. december 2007

bedring

er det bare mig, eller er der et eller andet ved googlesøgningen "helkropsmassage med afslutning", der sender kuldegysninger af velvære ned langs rygraden...


(har lidt på fornemmelsen, at jeg er på vej til at blive ok igen)

note til selv

advarsel: dette indlæg bør ikke læses af folk med sarte maver.

det er en virkelig virkelig dårlig idé, at forsøge at vende et opkastende barn væk fra sig, i forsøget på at skåne meget dyr uldstrik.

(visualisér gerne glidende 180 graders bevægelse, der ganske elegant sender ærter og ris i en lind strøm ud over gulvtæppet i børneværelset)


ufattelig dårlig idé faktisk!!

mandag den 10. december 2007

under dynen

er der ikke et eller andet helt bizart galt, når man kan ligge ovenpå en af ungernes pakkekalenderchokoladenisser i en halv time, uden den smelter???

jamen kald mig da bare chokoladesnob, men ud røg den. sammen med dens 5 kammerater. så må jeg på jagt efter en passende erstatningserstatning, når jeg føler mig i stand til at stå på benene igen.


(skal vist samtidig huske at skrive kleenex på indkøbssedlen. er nemlig ikke helt sikker på, at ungerne bifalder mine holdninger angående vekao, men så kan de lære det!... stakkels trunter...)

piv

jeg er ret sikker på, at jeg et sted i min ansættelseskontrakt læste, at man som ansat i sundhedsvæsenet har ret til at blive lagt i medicinsk koma, hvis man har behov for det. det har jeg nu. kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så dårligt, og har ingen anelse om, hvor dagene siden lørdag er blevet af.

jeg ville så bare ønske, at jeg var i stand til at stå ud af sengen så jeg kunne chekke, om det rent faktisk står der, eller det alene er et produkt af min hensygnende hjernes sidste krampetrækninger.



(ja, jeg er stakkels... helt vildt faktisk)

lørdag den 8. december 2007

optur

ævævævævæv!!! har overtaget ældstens mavehalløj, men så ved jeg da i det mindste hvad jeg skal få mine fridage til at gå med... og heldigvis klæder gustengul og koldsved mig ganske vidunderligt, så deeeeet...


just my luck.

onsdag den 5. december 2007

indblik

til dig der googlede "vindueskigger smertefuld sygdom". da jeg ikke selv er indenfor branchen, kan jeg desværrre ikke være dig behjælpelig med så meget, men jeg vover alligevel pelsen med en påstand om, at smerten må være omvendt proportional med kvaliteten bag de vinduer der kigges ind ad.

ro

nøj, hvor er her stille. jeg arbejder, er ret træt på den gode måde, og er ret godt tilpas. sådan helt generelt. og så ikke så meget andet.

(altså udover at 7-årig brækker sig i stride strømme, og er hjemme på tredjedagen, men det orker jeg næsten ikke at tænke på mere... går den slags virkelig aldrig over?)

er der mon gået ren ligusteridyl i den for miss m? synes lige nu, at det hele er ved at blive en tand for pænt, men mon ikke jeg nok skal få det spoleret på en eller anden måde. satser faktisk lidt på det ;)


er det mon sådan det føles at være tilfreds...?

mandag den 3. december 2007

tidligt

kan man godt vælge om med det dér uddannelsesnoget... jeg synes at lige nu er frygteligt tidligt, og så har jeg endda været oppe i en time...


(faktisk er det helt vildt hyggeligt, jeg har tændt samtlige stearinlys jeg kunne komme i nærheden af, mit fine juletræ står med lys på i haven, kaffen står og damper her ved siden af og hele huset emmer af stilhed og søvn... men det er mandag og regnvejr, og så har jeg altså ret til at brokke mig. især når det er første arbejdsdag i resten af mit liv)