onsdag den 4. november 2009

stilhed

orkanens øje kan være et meget ensomt sted at befinde sig.


kører med total radiotavshed og mørklægningsgardiner. og tror faktisk ikke det er sundt. men hvem har også sagt, at det der sundhed er noget at stræbe efter...

tirsdag den 20. oktober 2009

note til selv

husk at efteråret er den smukkeste årstid, og at tingenes tilstand aldrig er værre end den tolkning, man formår at anskue problemet igennem. og så lige, at det er nemmere at opleve skønheden i efteråret, hvis man tager sig sammen, og faktisk går udenfor...


jeg blev 35 i går. udover det blev jeg dybt rørt over, at nogen havde husket min fødselsdag, i ved selv hvem i er. tak. det gjorde mig meget glad. virkeligt. der sker så meget i mit liv lige nu, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive om det her. jeg tror det ikke, men det fylder meget. så meget at det nogen gange er svært at prioritere resten, men jeg forsøger. stædigt. og på en efterårsdag hvor solen har forvandlet en hel skovsø til det pureste glitrende kviksølv, er det svært ikke at tro på mirakler. så det gør jeg så.

lørdag den 17. oktober 2009

retfærdighed

tak til de allerhøjeste magter, eller hvem det nu er der bestemmer farten på tilværelsen for tiden, for at man midt i al elendigheden kan få pauset sin dvd på det helt rigtige tidspunkt, og få stine stengade til at ligne en mongol.

(ja, jeg har lidt ondt af mig selv i dag)

torsdag den 8. oktober 2009

mærkedage

til de to tal-nørder... i ved vel selv hvem i er. mine børn er faktisk hhv 5- og 8 år. Jeg har troligt ladet dem blive et år ældre hver eneste gang det var dem berettiget. og det sker faktisk atter for den ene i morgen, hvor den otte-årige officielt aldrig igen vil tituleres den otte-årige, men derimod den ni-årige (eller teen-ageren) som hun efterhånden oftere reagerer på... så måske nogen skulle følge bedre med i timerne....?!!


bonzai... ptoi!


(men tak fordi i følger med, jeg går ud fra at i er de eneste efterhånden, qua mit engagement det sidste stykke tid... )

torsdag den 30. juli 2009

1000 år

den første gang i omkring 1000 år jeg er alene. helt alene. stilhed helt ind i de inderste lag. selvom det bare er for 10 minutter.


hvor føles det godt. livet er dejligt. og nymalet starbucks kaffe og oreos er guddommeligt.

søndag den 26. juli 2009

sydpå

fantastisk ferie i sverige. stop. hjemme. stop. og på vej til berlin i morgen tidlig igen. stop. stop!






(til dem, der er involveret i mit program for berlinerturen, kryds fingre for os. og til jer andre, berlin er en dejlig by, som jeg endnu aldrig har haft fornøjelsen af at besøge. det gør jeg så nu, er tilbage sidst på ugen)

fredag den 17. juli 2009

ferielukket

Wordle: ferie #2

jeg ville så gerne at mit ord-grid var lidt større, bare lidt, for det er rigtig fint. jeg ville også gerne, at jeg var lidt mindre træt. og at jeg var færdig med at pakke.


men jeg har ferie, og alt andet er ligegyldigt. uendeligt ligegyldigt.
jeg er tilbage om en uge...




meget lille wordle er lavet her

onsdag den 15. juli 2009

walk-in

nu er det der endelig. (skal helst hvines med udtalt skinger pige-falcet i ren ekstase) det vil sige, at det har det sådan set være i et stykke tid, men nu er det helt færdigt. det sidste malerstrøg blev sat her til eftermiddag, og jeg er noget nær forelsket.

nu kan jeg ikke længere klage over, ikke at have mit helt eget værelse... om skal det flashes? det tror jeg nok det skal...



det, sammen med brændeovnen, er nok det allerbedste vi har lavet på huset. hvis det altså var mig, der blev spurgt. jeg er ikke sikker på, at min bedre halvdel ville mene det samme... ;o)

tirsdag den 14. juli 2009

kære ønskefe-gudmor

som jeg jo ved jeg har, og som jo derfor helst ikke skal gå hen og føle sig hverken ikke-værdsat, eller gud-forbyde-det, arbejdsløs. lige nu ønsker jeg mig forfærdelig meget det her;


armbåndet ville gå rigtig fint sammen med det smil, jeg ville sætte det sammen med, når jeg var færdig med at retfærdiggøre de £120 som det koster. (selvom det jo praktisk talt ikke er mig der skal betale, men fe-gudmoderen. og man kan jo godt være økonomisk bevidst på andres vegne ikke?)


(for øvrigt ønsker jeg mig vist også en tre-tyve terapitimer i håbet om, at kunne overkomme dette her hyperakutte anfald af shopaholitis, som jeg nok har været temmelig hårdt ramt af de seneste uger. men måske det slet ikke er nødvendigt, eftersom jeg allerede har erkendt det. jeg har nemlig hørt et sted, at erkendelsen af problemet er det sværeste... og jeg er bestemt ikke en fornægter. ikke det mindste.)

søndag den 12. juli 2009

intimt

"hvis du trykker for meget på mig, så prutter jeg."

informationen var ment som en advarsel, og skulle have haft til formål, at få min kære mand til at afslutte det knus han ellers var ved at give mig, inden katastrofen indtraf, og udslippet uundgåeligt ville komme på top ti over denne sommers værste, og mest skadevoldende gasudslip.

det havde bare den stik-modsatte effekt. og hvad er det så lige, det dér med mænd og prutter? jeg har brugt 7 år på at undgå at give ham den mindste grund til at tro andet, end at alt det jeg putter i munden bliver fortæret så grundigt, at der ikke kommer noget ud af den anden ende. som i absolut intet. nada. niente. punktum. endvidere har jeg brugt uendeligt mange meter toiletpapir, og vand, og tændstikker, og høje host og alt muligt andet for at dække over lyd og lugt af det dér jeg end ikke gider skrive (mere eksplicit end dette) om.

mens han til gengæld prutter højlydt i et væk, og til nød kan få et lidt rosa skær i kinderne, men hvem ved om det bare er af ren anstrengelse.
jeg vil så gerne, at der er dele af min fysik, der kun, uanset hvor mange år vi lægger bag os i hinandens selskab, er for mine øjne... 0g ører. og jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle kunne dele toilet under intime seancer, selvom han har forsøgt sig flere gange, og er røget ud med flyvende farver. mine børn kan jeg til nød tolerere, jeg har trods alt selv lavet dem, men min mand... vi skal jo også kunne holde hinanden ud om 40 år fra nu. helst, i hvert fald.


nåmmen, jeg græmmer mig videre, og forsøger at lære af det her. hvis bare jeg vidste hvad det var, jeg skulle lære...

tirsdag den 7. juli 2009

dumt eller hot #2

pick your choise...

har stadig ikke turdet kigge, men det trækker voldsomt i mig.
jeg havde min dejlige læderjakke af det fineste skifergrå handskeskind fra munthe plus simonsen på på arbejde i går, for det skal da bestemt udnyttes, at det endelig er blevet køligt nok til overtøj (sagde jeg virkelig det?!).

men jeg var altså ikke blevet advaret mod det usandsynligt voldsomme regnvejr, som valgte at ramme området omkring århus n, stort set samtidigt med at jeg fik fri. og jakken var jo impregneret. yes indeed. det var den så bare ikke lige klar over. og fraset pletterne, der efter min løbetur ned på parkeringspladsen dekorerede min indtil da ret ensfarvede jakke, gik det da også meget godt.

så jeg valgte, af egen fri vilje... og en lille smule nød, at køre hjemad i regnvejret, med varmeanlægget i bilen på højeste niveau. og så kan jeg vist passende bare smide et link til denne post. bare husk at se bort fra det ufrivillige aspekt. dette var absolut selvvalgt.


og nu går jeg hen og kigger. kryds fingre for, at den er kommet i tanke om den dag den blev påført regnskyende substans i hobe... be om.

mandag den 6. juli 2009

hallooooo?!

er der nogen?

eller er alle blevet trætte af at høre om min tøj-fetish, som jeg kan se når jeg læser tilbage, lever i allerbedste velgående her under udsalget.



jeg vælger at tro, at det er ferien der gør, at der er længere mellem kommentarerne, og poster for en sikkerheds skyld lige en 7-10 børnebilleder i et nyskabt facebook album med titlen børn. det burde da kunne afstedkomme en kommentar eller to.

det er nemlig ikke rart at være helt alene.

søndag den 5. juli 2009

smukt


jeg er vild med mine nye solbriller. og jeg knuselsker min store smukke datter. men kombinationen af de to, den er da bare alt for fin. jätte snygg.


men det er stadig mine solbriller. mine. husk det pigelil.

fredag den 3. juli 2009

endelig alene

men på den utroligt ufrivillige måde. vi er inviteret i sommerhus i weekenden. af nogle meget meget søde mennesker og deres meget meget lækre tvillinger. som er på alder med den 5-årige. i solskin. på fyn. need i say more.

altså udover at jeg skal i to tolv-timers vagter i denne weekend. 7-19. lørdag og søndag. argh!

så min kære familie drager i morgen tidlig ud i sommerlandet, og efterlader mig herhjemme i den amtslige bageovn. heldigvis kommer jeg ikke til at kede mig. jeg har nemlig allieret mig med en gedign mængde stor journalistisk nyheddsstof, og en sand banke af små kulinariske perler (såsom franske vafler og røde snørebånd - jumbo size pakken... hele 1800 gram!). som sådan cirka, udfra et erfaringsbaseret skøn, får omkring 7 1/2 minuts udelt opmærksomhed, inden jeg falder i søvn på sofaen.

hvor heldig kan man være.

torsdag den 2. juli 2009

my choo

bedre sent end aldrig. min opdatering på verden som sådan er i disse dage noget nær ikke eksisterende. nattevagter og sommersol gør, at jeg ikke befinder mig i nyhedssfæren mere end allerhøjst nødvendigt.

men denne nyhed er da værd at dvæle ved, til trods for at den er 14 dage gammel... hurra for h&m!



jeg har et par choo's, men er da bestemt åben for en familieforøgelse .

morgen i forstæderne

onsdag den 1. juli 2009

their loss

min dvf kjole er kommet. det vil sige, at der er kommet en kjole, og den er gudesmuk, men det er ikke den jeg bestilte.

først var jeg skuffet, men nu synes jeg faktisk, at den passer mig bedre, end den jeg først havde valgt. tilmed er den 100£ dyrere end den rigtige, men sig det endelig ikke til nogen...


det eneste negative er, at det føles forkert at bruge så mange penge på noget man ikke selv har valgt. det virker lidt sløset. men jeg har besluttet mig for, at jeg må have en virtuel fairy-godmother som har valgt den rigtige kjole til mig, når jeg nu ikke selv kan finde ud af det.


se det var et rigtigt eventyr.

mandag den 29. juni 2009

i'm in låååååve

jeg skal til bryllup, og der er ikke noget som at se lækker ud til få... nå ja... færre penge...

jeg har købt denne her på udsalg. og hvis den ikke bare skriger sommerbryllup... (og lille-pige drømme om hvad voksenlivet skal indeholde af luftigt drømmestøv og bal på slottet)


Det store spørgsmål er så i den forbindelse, om jeg er til bryllup med kæresten, eller med diane von furstenberg...

(jeg siger ikke, hvad min mavefornemmelse svarer på det spørgsmål lige nu...)

lørdag den 27. juni 2009

viden forpligter

men heldigvis kan man klare sig længe uden, og samtidig klare sig ret godt. (og charme bringer dig bestemt et godt stykke ad vejen...)

jeg stod i dag sammen med den fem-årige i vand til anklerne ved den lokale badebro, og som den dyrenørd jeg nu engang er, spottede jeg hurtigt en lille flok fisk. bare små streger i det klare vand, som skiftede retning fra side til side, angiveligt efter devicen "længst muligt væk fra faretruende børneben", men igen, hvem ved hvad fisk tænker? da jeg også fik gjort den fem-årige opmærksom på dem, var hun fuldstændig stålsat på, at det var haletudser. punktum. og ingen argumenter, hverken at haletudser ikke lever i saltvand, eller at de længst er blevet til frøer, kunne få barnet til at skifte mening.

og det må så være sådan. nok er jeg stædig, men det dér kan jeg altså ikke hamle op med. min store bøn i denne sammenhæng må gå til den danske folkeskole, om at påtage sig ansvaret hvor jeg slipper nu... for fem minutter efter haletudserne spotter jeg atter noget levende i vandet; en rejelignende fisketing på en fem-seks centimeter, som jeg ligeledes gør pigebarnet opærksom på, hvorefter hun hviner og deklamerer "ihhh! ... et firben...!"

jeg.giver.op.

fredag den 26. juni 2009

udsalgstragedie

jeg græder.
de chloé støvler jeg har luret på hos kurt geiger i snart halvanden måned er væk. som i solgt. udsolgt. og ikke bare er de solgt, de blev sat over 70 procent ned lige inden. jeg synes at den slags burde være forbudt. og strafbart. jeg er bare ikke helt sikker på, hvem det er, der skal straffes. mig selv for uforholdsmæssig meget nøl i shopping-øjemed, eller kurt geiger for at flashe støvlerne og udsalgsprisen, selvom de ikke længere er på lager, og dermed for at knuse et stakkels pigehjerte. (og få pigen udenpå hjertet til at skrige og næsten få hjertestop, da der efter hun trykkede på buy, kom en lille "Sorry, we are not able to supply this product. It has been removed from your basket"-besked).

godt jeg har udsalgsdate i morgen. den slags kan kun shoppes væk.

onsdag den 24. juni 2009

hot #2

at skrive et overskud med varmen som sprog. at stave til lykken. s.o.m.m.e.r.






(jeg er på nippet til at love at stemme på ethvert parti, der lover at arbejde for sommer hele året. uanset overordnet politisk standpunkt. næsten i hvert fald)

hot

hermed en officiel undskyldning til dem der i går eftermiddag ved fire-tiden blev besudlet af synet af en højrød, gispende og temmelig våd pige i en sølvgrå kia, et sted i de nordlige forstæder til århus;


jeg sveder faktisk normalt ikke så meget. men når man har varmen kørende på max fra morgenturen, og ikke opdager det på grund af en perforeret lydpotte som larmer så man ikke kan tænke, og en i forvejen distraherende dampende varm sommerdag, er det faktisk umuligt ikke at komme til at ligne en nykogt hummer, bare en lille bitte smule.


så deeeet.....

søndag den 21. juni 2009

fyldt

hvor er det heldigt, at man ikke nødvendigvis risikerer at komme til at lide af søvnunderskud efter en 12 timers-vagt. jeg har for eksempel allerede sovet to gange siden jeg fik fri klokken otte. og jeg er ikke engang gået i seng endnu...



må.finde.nyt.arbejde.

tirsdag den 2. juni 2009

smil


fordi det behøves engang i mellem. uden eftertanke, dybde eller pointe. bare smil.

(en kunst jeg bestemt kunne forbedre min kunnen indenfor, men jeg øver mig. det er vist en absolut nødvendighed lige nu)

BILLEDE VENLIGST DELT MED MIG AF http://wulffmorgenthaler.com

mandag den 1. juni 2009

pause

og engang i mellem er det nødvendigt at man bare stikker af. kobler ud og giver sig tid. ikke mindst for at mærke det, som er så svært at forholde sig til.

vi tog i sommerhus i weekenden. min fars vel at mærke. alt deroppe emmer af ham. hans tanker og idéer. hans æstetik og hans evner.

og det er ok. både at fornemme ham, og at stikke af. det virkede.


og jeg tæller dagene til i morgen.

onsdag den 27. maj 2009

sent sent....

... om natten.


sidder søvnløs og alene i lydløsheden, og vil bare, at denne ene nat skal markeres. ikke fordi den bliver den sidste, men forhåbentlig den første af mange på vej.

hvis bare...


vinker stille godnat.

lørdag den 21. marts 2009

open by night

min veninde og jeg var i new york i nat. først for vi vild i subway'en, og der var noget med at mit kreditkort af en eller anden grund ikke kunne købe billetter, hvilket var lidt besværligt, eftersom vi skulle nå noget rigtig meget. jeg fandt aldrig ud af, hvad det var, men hold fast hvor havde vi travlt.
Så blev vi væk for hinanden, og jeg stod af toget, så man må deraf udlede, at jeg enten havde fået mit kort til at virke, eller kørte uden billet, hvilket jeg ikke kan forestille mig, for det er så vidt jeg husker nærmest umuligt, at komme ud af en subway-station uden.
stationen jeg stod af ved var nede ved havnen, for jeg kan huske, at jeg kiggede ud over new york skyline, og tænkte, at det måtte være lidt som med den lille havfrue, for den var utroligt lille og lidt skuffende. og hende frihedsgudinden, hun var der slet ikke. mystisk.
men eftersom det er spild af tid at dvæle ved skuffelser, besluttede jeg mig for at finde et sted at shoppe. for hvis jeg ville finde min veninde igen, var jeg overbevist om, måtte jeg være et sted hvor hun kunne tænke sig til, at jeg var. (og vi havde åbentbart ingen mobiltelefoner, eller også havde vi bare glemt, at vi havde dem) men det eneste sted, tænkte jeg, hun ville kunne regne ud, at jeg ville befinde mig når jeg var væk, måtte være i et mall. så jeg fandt det nærmeste mall, og en taskebutik (surprise!) og der var den, min drømmetaske. den var fantastisk, kæmpestor, og lavet af rottehaler. (altså skindet, ikke børnehår....) og så kostede den kun 5000 dollars. og alt imens jeg stod og funderede over, om jeg havde råd til at spendere 35000 kroner på den mest gudeskønne rotteskindstaske, dukkede min veninde op, for hun havde regnet ud, at det eneste sted i new york jeg kunne tænkes at være når jeg var væk, var i en taskeforretning....



og så vågnede jeg. feberdrømme er alså det eneste plus ved at være syg...

fredag den 20. marts 2009

gæk gæk

Kære påskehare. jeg frasiger mig alle krav på alt hvad der ligner påskeæg dette år, hvis bare jeg i stedet må få sådan en hér,


den er da fin, og så er den tilmed stor nok til at kunne rumme lydbøger. måske, hvis det er i overkanten af, hvad man kan forvente sig af påskeharer kunne du slå dig sammen med julemanden... så kan jeg godt nøjes med tre adventsgaver til den tid...

omsorgsangreb

som om dagen i går ikke var slem nok, gjorde det det ikke bedre at jeg, da jeg kom på arbejde på det nærmeste blev udsat for noget, der mest af alt mindede om omsorgsangrebsovergreb.

jeg har her den første marts fået en hel håndfuld nye kolleger, og de er alle meget søde, men bedre kender jeg dem altså heller ikke. min dårlige dag i går stod åbentbart malet henover mit ansigt, eller måske er det bare generelt svært, at skjule smerte for sygeplejersker. uanset trak en af mine nye kolleger mig til side først på vagten, og spurgte til om jeg var ok. virkelig pænt af hende. jeg antog, at hun ikke havde hørt om årsagen til min nedtrykthed, og tænkte at sådan skulle det forblive, så jeg takkede hende for omsorgen, og sagde at jeg vist bare havde en dårlig dag, hvorefter hun lynhurtigt, og helt uden forudgående advarsel trækker mig ind til sit svulmende bryst i bedste mor-stil og krammer mig, mens hun fortæller mig, at vi skal sætte pris på, at vi har hinanden...

jeg er generelt ret god til kropskontakt. og jeg kan sagtens finde trøst i en god knuser, selvom jeg til enhver tid ville foretrække ord straight up, og uden nogen form for handling. men lige dér følte jeg mig på det nærmeste som verdens største snerpe. for er der ikke regler for, hvor længe man skal have kendt hindanden før man har omsorgsknus- privilegier? eller er det bare mig, der ikke er så frigjort på kropskontakt- mellem-totalt-fremmede-området som jeg gik og troede. en ting er sikkert, næste gang jeg har en dårlig dag på arbejdet, holder jeg det for mig selv.



(og ja ja, jeg ved godt at hun mente det godt, og jeg lyder som en sur k******. men det er jeg så. lige på det punkt. og jeg sagde jo ikke noget til hende. vel.)

torsdag den 19. marts 2009

kliché

i dag ville kun kunne reddes, hvis jeg havde kræfterne til at tage ind og shoppe sko.



nogen der vil dele den ellers uretfærdigt velbevarede hemmelighed om, hvor ffw-knappen til livet sidder?

onsdag den 18. marts 2009

ikke-fødselsdag

det er ikke kun i eventyrland, man kan holde ikke-fødselsdag. det er også ladsiggørligt på ligustervej. især når man er en fire-årig, hvis største ønske er, at kunne holde fødselsdag hver dag året rundt, og som på grund af pædagogstrejken sidste år blev snydt for den ene, der er hende retmæssigt, og alt for sparsomt tildelt.


så i dag har hele huset været fyldt af havtasker, madpakker, cupcakes og "den 4-årige har fødselsdag, og det har hun jo, men det er ikke i dag". og den fire-årige er lykkelig. og hendes mor er.... hun nød vist bare, at hun har specialiseret sig i at lave pigebørn, for hold da op hvor er der stor forskel på de to køn. og hermed siger jeg ikke, at jeg ikke kan lide drenge (eller det gør jeg vist lidt, men det er ikke så alvorligt ment, som det måske kan komme til at se ud) jeg er nok bare ikke vant til dem. og nu er de gået. og den fireårige sover. og det har været en dejlig dag.

og et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at der nu er et helt år til næste gang. men næste gang er lige om hjørnet.... så lige nu er det jeg håber på, at der er nogen, der kender til et lyn-kursus i tålmodighed og forståelse, for jeg tror nok at det lidt jeg havde, er brugt op for de næste 20-30 år...

mandag den 16. marts 2009

india

vinterblege danske fødder i, og helt uden sommersandaler i en verden af brune, smukke og farvestrålende personligheder, som sjældent ser så hvide mennesker, som kun en dansker kan være det i marts. mintpastiller som gave fra gudinden, og fugtige duftende nætter i en helt fremmed og ukendt kultur. det er bare et par af de indtryk, der i tiden når mig via den berejste hjertevenindes nyopstartede blog great dane traveling.

jeg elsker at følge hende på hendes færd rundt i verden, og har lidt på fornemmelsen, at det dér blogging er ved at bide sig godt og grundigt fast i hende (også).

søndag den 15. marts 2009

wouldhavecouldhaveshouldhave

hvad jeg ville hvis jeg orkede :

  1. løbe den tur, der for længe har været udsat på grund af livet, og alt muligt andet der lige kom i vejen.
  2. bage den der æblekage, der alt for længe har rumsteret i mit hovede, og som dukker op igen og igen, hver gang jeg løber ind i duften af kanel.
  3. skrue ned for hovedpinen, og op for supermor-og-nu-skal-vi-virkelig-hygge-os-sammen knappen.
  4. finde ud af hvor førnævnte knap sidder.
  5. se at komme i bad og i tøjet, inden de sociale myndigheder opdager, hvordan det står til klokken hen ved middag, på en ellers udefra normalt udseende matrikel nord for århus.
  6. af samme årsag som nævnt i punkt 5, få styr på de værste medlemmer af den bande af dræbernullermænd, der i øjeblikket hærger ligustervej, for ikke at tale om agressivt udseende og ildelugtende bunker af vasketøj, der i skrivende stund, er jeg sikker på, er i telefonisk kontakt med den russiske mafia, med henblik på at erhverve sig bazookaer til brug ved det grundigt planlagte mytteri, der finder sted når føromtalte våben ankommer...
men det er søndag, og energiniveauet ligger på under målbart. så jeg tager til takke med kodimagnyler og kaffe, og håber på, at det bare er en fase. der er nemlig noget med en bordreservation på l'estragon klokken 18, og derefter koncert med tim christensen klokken 20...

fredag den 13. marts 2009

de luxe

jeg elsker når nogen har noget at sige, og forsøger at opdrage begge døtre til at udtrykke det, der presser på. gad vide, om vi en dag ender her...


(og undskyld på forhånd til alle fremtidige svigersønner... jeg gjorde det helt bevidst, men det har bestemt ikke været personligt)

lørdag den 7. marts 2009

dobbelop

jeg har vist nævnt det før, men det kan tåle gentagelse. bogudsalget ville, i min optik, godt kunne tåle ophøjelse til national helligdag (boghandlere undtaget, selvfølgelig). og måske ikke hele perioden. den første dag kunne absolut også gøre det. så ville det tilmed kunne undgåes, at gå glip af de gode tilbud på grund af udsolgte varer. ren win-win.


i år har jeg tilmed doblet op på lykken, i det jeg i første omgang kun havde sat en enkelt eftermiddag af til projektet. alle kataloger var gennempløjet, og lister var forfattet. en af de udvalgte var curtis sittenfelds "en kvinde, tre mænd og en psykolog". jeg har hendes første roman "klasse", og jeg mindes, at den var både intelligent og underholdende, derfor var der ingen tvivl om, at efterfølgeren også måtte hjem på natbordet.

da jeg så kommer hjem med den (og resten af rovet), kan jeg ikke finde den første bog. den er væk. selv efter rundringning til de mest sandsynlige syndere indenfor genren "lån og behold", er der intet spor af min bog.

æv. jeg hader, når mine bøger forsvinder. jeg holder uendeligt meget af mine bøger, og de må gerne forlade matriklen, men de har altså også, at vende tilbage igen.

i min frustration over bortløben litteratur, og omfattende afvejen af handlemuligheder i den hensigt, at få bogen tilbage på hylden igen, husker jeg pludseligt at have set, at "klasse" også er på bud. så afsted det går igen. kæresten holder udenfor boghandleren med motoren kørende i bedste bankrøverstil, for jeg skal jo kun hente den ene bog. og jeg prøver da også ihærdigt, på vej ud igen, at få posen til at ligne en, der faktisk kun indeholder en enkelt bog, men det er altså svært, at få coffeetablebook-bog i king-size størrelse til at ligne en standard størrelse roman... og det gør det bestemt ikke nemmere, at den er flankeret af yderligere tre bøger. men når man skal, så skal man. altså.

men uanset. det må da være måden at gøre det på (altså eksklusiv himmelvendte øjne hos ventende mand over brudte løfter, sprængte budgetter, og co2 forurening). først éen gang bogudsalg med efterfølgende lykke over nyerhvervelserne, og ikke mindst besparelserne. og derefter det hele en gang til. jeg har jo faktisk sparet dobbelt så meget, som hvis jeg kun var taget af sted en gang.

så til bogtyven som ligger inde med mit første eksemplar af "klasse"; behold den. jeg har fået en ny, og du er tilgivet for denne gang. men lad det ikke ske igen...

mandag den 2. marts 2009

øjeblik

mandag i regnvejr. arbejdsweekenden med dens liv og død, og det der ligger ind i mellem sidder stadig i tankerne, og ikke mindst benene. en runken citron i en halvtom frugtskål vidner om aldrig mixede drinks, og en aften i byen, der ikke blev til andet end fællessøvn foran dansk familiedrama i familiens skød. engang for tusind år siden.
sporene af familieliv, levet i de forgangne dage minder mig om, at liv leves, uanset om jeg deltager eller ej. en vingummicola fastklistret på en fireårigs yndlingskjole fortæller eventyr om x-faktor og fredagsslik og intens hygge. på den otteåriges værelse er der krystaller, der vokser på snore i glas, der var tomme da jeg forlod ligustervej i fredags. og på min mave ligger seks kilo kat, der ikke er blevet nusset for alvor igennem alt for længe, og som på ingen måde er interesseret i at dele pladsen med nogen, især ikke mr mac.

og flammerne slikker mod lune sider i en brændeovn, der ikke har været rigtig kold siden den flyttede ind for tre uger siden. regnen tegner indviklede mønstre på ruderne. og vi skal nok nå, at indhente det forsømte. og dagens lektie består kun i at forstå, at det eneste forsømte er katten. og at sårene er mine alene. og at smerten kun består, fordi jeg føler mig udenfor. ikke fordi den forgangne weekend ville have været bedre med min deltagelse. anderledes, men ikke bedre.
men det går. det gør det faktisk. og dagen i dag er min. min og kattens. og det er sådan det skal være.

torsdag den 26. februar 2009

undertoner

var ude for at shoppe bryllupsgave i dag til et kommende ægtepar, jeg endnu ikke kender, men som jeg måske en dag vil komme til at dele familie med.
efter at have løst den simple opgave det er, at finde den perfekte gave til under en hund (!), fandt jeg mig selv i ordning & reda for at finde det perfekte kort.

udvalget var stort, og det samme var mit grin, da jeg opdagede det fineste kort i æggeskal med påtrykte smukt svungne sølvbogstaver og teksten "held og lykke". jeg endte med at vælge et i snehvidt med metalliclilla blomster. uden tekst.



(dette indlæg kan på ingen måde tillægges skribentens egne ægteskabelige erfaringer, og al tolkning i den retning frabedes. venligst.)

tirsdag den 24. februar 2009

vokseværk

det er lidt sjovt med de der blogstatistikker, og jeg kan stadig til tider blive grebet af at rode rundt inde på google analytics. ofte er det søgeordene, der trækker interessen (og ironisk nok, ordvalget taget i betragtning, er callgirls stadig en af de helt store stemmeslugere, når det gælder om lokke kunder til butikken). men i dag var der en anden pudsig detalje, der greb min opmærksomhed. mit tredje øje havde en 1100 % stigning i besøgende fra 7 lande. det er da ret stort...


(at stigningen så ved nærmere eftersyn, er noget med én der blev til elleve besøgende over en uge, er en statistisk detalje, der ikke er værd at dvæle ved)

mandag den 23. februar 2009

skvulptur

versus natur. eller både og.

fredag den 20. februar 2009

stigmata

det man rummer, er man selv.

stigma

det man føler, er man selv.

torsdag den 19. februar 2009

tre ting

jeg har lært her til formiddag.

  1. vand, der kommer ud af et brusehoved, der er defekt i samlingen midtpå, antager form af en paraply, og det bliver man ikke særlig våd af.
  2. det er man slet slet ikke parat til, når man endnu ikke har indtaget sin morgenkaffe.
  3. hvis man vågner tre timer inden man igen skal i aftenvagt, har man
a) arbejdet for hårdt, eller
b) er gået for sent i seng

bogstavleg

en lille lingvistisk krølle på endnu en alt for lang dag...

hvordan i alverden blev "endetarmspiller" (eller suppositorier, som vi har valgt at kalde dem på godt dansk) i den finske version til "endaparmstilar". er det mon en farmaceutisk finsk slåfejl et sted i historien, som aldrig blev rettet. eller sad der engang en emsig finsk apoteker og tænkte, at vi skal og må som finner, aldrig underlægge os dansken i en grad, så vi mister vores naturlige friske finskhed. så jeg bytter da lige om på to bogstaver i endetarmspiller, og vupti, så kan jeg gå i seng med god finsk samvittighed, for gud og fædrelandet...


og skal man være sygeplejerske, og en million år over sin sengetid, for at finde spørgsmålet interessant?

onsdag den 18. februar 2009

nedfaldsfrugt

flabet 8-årig : "moaar, får alle voksne sådan nogle flade bryster?"

mor i forsvar : "flade bryster, hvad mener du?"

insisterende 8-årigt strygebrædt : "jamen jeg har jo sådan nogle strittende nogen, og dine er sådan mere flad-agtige. gør de det?"

og så var vi ude i noget med, med stolthed at amme to børn i et år hver, for at sikre deres fremtidige velfærd (som ikke overhovedet er en undskyldning, for forandringerne sker under graviditeten, og er primært genetiske) men, en god gang skyld er aldrig af vejen. især når undertegnede på ingen måde er enig i dommen. der er ikke noget, der hænger her. i hvert fald ikke noget en løbetur eller to ikke kan klare. basta.


og nu er det så jeg funderer over, om stuearrest er helt gået af mode...

tirsdag den 17. februar 2009

namedropping

hmmnn... startede dagen med at komme 12 minutter for sent på arbejde. vist nok en lille smule i forbindelse med noget kommentar, jeg blev nødt til at lægge hos anne, indeholdende noget html- link jeg havde lært at lave af sebastian, og som måtte afprøves. helt uagtet himmelråbende mangel på råderum ud i både tid og evner. og der var vist nok også noget statuskommentar, der var bidende nødvendig at lægge hos den berejste veninde inde på det unævnelige. men det var af stor vigtighed, lige i gerningsøjeblikket. det var det. nemlig. (og så var der også noget enormt lang bilkø indblandet, bare for ikke at komme til at lyde helt uansvarlig... eller, kan den reddes nu?)
de 12 minutter fortsatte jeg med at være bagefter, lige indtil jeg gik hjem en time over tid, og jeg er ikke helt sikker på, at de er indhentet endnu. så nu tror jeg bare at jeg lader mandagstirsdag være mandagstirsdag, og håber på, at onsdag bliver bedre.

ulysten er i overtal. lysten mangler råderum. og kommer tid kommer råd. og rum. måske endda til tiden.

mandag den 16. februar 2009

flaskehals

jeg er fuld af historier, næsten til overløb faktisk. blogbare. gode tilmed. men jeg har ikke lyst. ulysten.


mandagsmandag.

søndag den 15. februar 2009

overslag

nåmn, så gik den weeekend. og først fik jeg fri en time over tid. så sov jeg, og vågnede, og spiste morgenmad. så sneg der sig noget pladderromantisk valentines-noget ind, som var så rørende hyggeligt, at det fortjener, ikke at blive blogget. så var det meningen at jeg skulle til noget cd-release-noget lørdag aften, så jeg sov lidt mere. bare for at være helt frisk, når man nu skulle ud, og være ung blandt de unge. så fik min date ondt i ryggen, og meldte fra, og jeg endte derfor (sovende) på sofaen til dansk film med søren pilmark.

søndag sov jeg længe, og var derefter ude, og fejre vinterferieafslutning med veninde, (+dennes datter, og ikke at forglemme min egen) de var i biografen, mens vi spiste tapas på café. super fordeling, virkelig anbefalelsesværdigt. ...men så var jeg altså også træt, og gik tidligt i seng.

ungdomssløvsind, uden tvivl. gad vide, om det lykkes at komme op til, at møde klokken 7 i morgen... der krydses fingre herfra.

fredag den 13. februar 2009

logistik

vinterferie. børn. aftenvagter. dagvagter. og éen fridag ud af 6 mulige. kan det mon om muligt planlægges dårligere? forsøgte, for ligesom at tage brodden af det hele med en midddagslur inden arbejde (igen) i aften, men når det så munder ud i, at drømmene invaderes af, at ham på stue 117 stadig ikke har fået sin blodtransfusion, og jeg vågner om muligt mindre udhvilet, end før jeg gik i seng. så er det vist på tide at stå op. ynk modtages med kyshånd. og fik jeg nævnt pms, al ondskabs moder.

weekend klokken 23.30.

tirsdag den 10. februar 2009

forunderligt

arj men... altså... joeee... så deeett...

og så kan man bare konstatere, at hos nogle offentlige instanser bevæger bureaukratiet sig i flyvende fart. læs selv her.

labil

nogle oplevelser er bare for store til, at man kan tage sig af, både at komme til at grine højlydt, og græde en lille smule i et offentligt transportmiddel. sådan er det med henriette e. møllers "jelne". har den på i-pod'en, og til dem der har siddet i linie 56, og undret sig over hende den enormt ustabile, så ja. jeg har pms. oven i købet.

mandag den 9. februar 2009

udmattelse

må være fornemmelsen af taknemmelighed ved at mærke sofaens armlæn støtte ens hoved, alene af den grund, at man så er fri for at bære det selv...

fredag den 6. februar 2009

fredagstanker

ord rummer uendelige variationer. vidt forskellige ord kan dække over samme tema, enddog samme ting, mens det i andre tilfælde sagtens kan lade sig gøre, at ét ord dækker over vidt forskellige fænomener, tænkte som fysiske.

dog har jeg det, fandt jeg i dag ud af, bedst med at menneskelige pletter alene dækker over faktiske fysiske personer i depraveret form.

torsdag den 5. februar 2009

lærerigt

det der med at være sygeplejerske, er ind i mellem i det daglige en fantastisk fordel. især når man har syge børn, og skal vurdere graden af feber, diarré osv. også i forhold til, at kunne ordinere den rette variant og mængde af dette eller hint medikament, er der en hvis tilfredsstillelse i, at lade vagtlæge være vagtlæge, og spare mange lange sure timer i selvsammes venteværelse. for helt ærligt, hvis man ikke er syg i forvejen, er det da det idéelle sted at blive det.

og viden forpligter. så da undertegnede, som så mange andre har måttet bukke under for en grad af forkølelse, og i den forbindelse har udviklet en ret irriterende tendens til at udtrykke forkølelsen i form af et grynt, en tilbagespoling som min svoger ville kalde det, som ville kunne gøre en fuldvoksen yorkshire so misundelig, måtte der handling til.
den kloge sygeplejerske ved, at uanset mængden af slimløsnende midler og næsedråber på markedet, så er den bedste kur mod den slags næseskylning. som i saltvand på en spiseske, og så op i skaftet. saltvandet skal selvfølgelig være isotont, dvs. i samme koncentration som vi har i kroppen, og da den slags er hundedyrt at købe færdiglavet, kunne denne sygeplejerske ikke dy sig for at lave det selv. 9%, det må betyde 9 g salt til en deciliter vand, og så igang.

og her er det så, at pointen for denne lange fortælling langsomt kommer snigende, for da jeg med et beslutsomt, og meget dybt hvæs trækker saltvandsopløsningen fra skeen op i næsehulen, er det ikke den befriende og rensende oplevelse, jeg havde forventet. oplevelsen kan nok bedre sammenlignes med at stikke hovedet i det døde hav - og inhalere.

hvad jeg lige havde overset i skyndingen var, at isoton når det gælder salt ikke er 9%, men 0,9%. et lillebitte komma med en meget stor betydning. men når man dagligt står med den slags i foroptrukne sprøjter, er der åbentbart kommaer der forsvinder hist og her... og så kan jeg lære det. det må være ligesom de der obligatoriske køreprøver, vi alle burde op til ind i mellem, for at sikre at vi stadig kan færdselsloven...

men jeg lærte det, og jeg husker det. og for fremtiden tror jeg, at jeg vil prøve alle mine gode råd af på mig selv, inden jeg afprøver dem på uskyldige. jeg tør slet ikke tænke på, om jeg nogensinde ville kunne genopbygge tilliden mellem mig selv og mine børn, hvis de havde været ofre for noget tilsvarende... og forkølelsen... den trives stadig i bedste velgående...

onsdag den 4. februar 2009

blender

jeg har ofte taget mig selv i, at tillægge mig andres accenter. nogen gange tilmed deres talemåder... og kropssprog. og det er mange gange gavnligt. eksempelvis når man går ind i et rum fyldt af tre år ældre københavnere til københavnsk venindes fest for sin daværende gymnasieklasse. lige præcis den dag var det virkelig i orden, da lækker gymnasiedreng drævede "årh, du lyder sgu da slet ikke spor jysk..." (jeg kan ikke huske om vi endte med at kysse, men sandsynligheden er bestemt til stede.)

det der med at tillægge sig andres karaktertræk, kan også være en fordel, når man skal forhandle om dette eller hint ude i de jyske forstæder. man kommer ligesom på bølgelængde med lokalbefolkningen på en helt anden, og mere intim måde. lige indtil de spørger, om man er lokal, og man bliver sat midt i mellem de berømte taburetter. på den ene side kan man vælge den hvide løgn "ja, men jeg flyttede for nogen år siden", og i det modsatte ringhjørne finder vi den lidt fornærmende "nej nej, jeg har bare sprogøre." jeg er ikke helt klar over, præcis hvor den fornærmende vinkel kommer ind, men jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg normalt ikke ville anvende den slags accenter i forbindelse med almindelig dagligdags konversation med ligesindede.

jeg kan også på udenlandsk. primært engelsk, da det er det eneste fremmedsprog, jeg mestrer til fulde. til gengæld har jeg fået komplimenter for min accent fra australiere, amerikanere og sågar englændere. i udenlandsk sammenhæng er det heldigvis ikke nødvendigt at lyve om min herkomst, her er det ok at være dansker, der bare er ret god til engelsk.

jeg tillægger det, som før nævnt, et meget udtalt sprogøre. og man skal endelig ikke opfatte det nedladende. måske det er lidt ligesom kamæleonen, der blender ind, for ligesom at passe bedre ind i omgivelserne. og jeg sætter ofte enddog meget stor pris på min gave. dog kammede det over i forbindelse med min ellers udmærkede oplevelse med kosmetisk forbedring. ikke et ondt ord om overenergiske, falcetsnakkende og blonderede kvinder, der arbejder i forskønnelsesbranchen. men når ens egen søster melder klart ud, at hvis man fortsætter i det gear meget længere, vil hun ikke følges næste gang, så er målet vist nået...


alt andet lige er jeg sikker på, at det er et tegn på umådelig stor intelligens. blev der sagt!

tirsdag den 3. februar 2009

håb

sad og forsøgte lidt forårsrengøring på mac'en. måske mest i håbet om at det kunne fremkalde en smule forår, men uden held. og dog.

se hvad jeg fandt. et link med indbyggede løfter om lyse nætter, lune bær på grønne grene, blomstervæld, og sol der varmer helt derind, hvor der ingen varme er at finde lige nu. jeg tror på det.

reflektion

er det mon ikke på tide at melde sig ud af der dér facebook, når man er venner med folk, man opdager at man ikke gider standse op og hilse på på gaden...

søvnløs

"jeeg er traat,
så gruusomt traaaat,
jeg er færdii,
jeg har ikke flee'eer kræfter,
jeg er led og ked af skolen,
jeg vil sidde for mig selv,
for jeg giiider altså ikke høre efter..."

(frit efter vesterbro ungdomsgård, engang i halvfjerdserne +/-)

...sådan cirka, har jeg det lige nu, pånær
  1. at jeg ikke sidder i skolen, og ikke kommer til det i en overskuelig fremtid, med mindre jeg virkelig slår mig i tøjret, og gør noget alvorligt ved det.
  2. at der på ingen måde er nogen, der for nuværende ønsker, at jeg skal høre efter. måske de nærmere tigger og ber mig om at holde kæft, og lægge mig til at sove.
  3. og for så vidt er det faktisk lidt kedeligt, sådan at sidde for sig selv, i søvnløshedens navn.
men ellers rammer den lige på kornet. og er der ikke nogen der ligger inde med nummeret på ham der morfeus, eller en anden, der kunne trække i et par tråde. jeg er snart desperat, og villig til hvadsomhelst...

mandag den 2. februar 2009

utro

er klovn det nye sex and the city? eller er jeg bare ved at udvikle mandlige hormondepoter, når jeg endnu engang i ugidelighedens navn forsager carrie og pigerne, for casper og frank? måske man i den næste tid skulle til at kigge nærmere efter mulig skægvækst, eller tendenser indenfor umådeholden brug af vendinger som, "det sagde han også i går".

for sådanne tendenser ville være noget helt nyt på repertoiret. eller det der...


altså, jeg er faktisk også ret vild med iben, blot for at bibevare en lille del af min ære og kvindelighed. ...måske man kunne dække sig ind under et latent behov for alsidighed?

lørdag den 31. januar 2009

stjernestøv #2

"jeg vil være hende i midten", sagde barn nummer et. "jamen så er jeg hende med den lyserøde kjole", sagde barn nummer 2. "og nu er jeg hende i midten, min står nemlig i midten nu", sagde barn nummer tre.

vi ser melodi grand prix. og jeg er med på sidelinien hos tre tændte tøsebørn. to på 8, og en på næsten 5. jeg prøver ihærdigt at blande mig udenom (hvilket ved et hjerteskærende genialt lykketræf, går hånd i hånd med at gemme sig bag iBook'en...) men der er serpentiner, og stjerner på sugerørene, der er stjerner i drømmende pigeøjne, der er sukkerchok, og så er der faktisk ok musik. eller i hvert fald anerkendte kunstnere... musikken vil jeg for nuværende ikke udtale mig om, men stjerneparaden gør det unægteligt en hel del sjovere.



...og hende der sølvfinger (søs fenger, red.), hende vil jeg gerne være, bare et kort øjeblik.

fredag den 30. januar 2009

stjernestøv

man kan vel ikke undgå, at der falder en smule stjernestøv af, når to så store personligheder mødes i dialog. clement husker jeg stadig som en lille bebumset knægt, som rendte rundt og så lidt fortabt ud i gangene på min gamle folkeskole... og så var hans far jo borgmester for den gamle by. den slags kan ikke undgå, at give lidt på kontoen, i hvert fald hos én som mig. og jeg kunne jo faktisk ret godt lide den gamle erik kjersgaard. han mindede mig på nogen måder lidt om julemanden, bare uden gaverne og tøjet.

og suzanne. jamen der er alt vist givet på forhånd, i hvert fald for undertegnede. jeg ville gerne have været suzanne når jeg blev stor. måske jeg kan nå det endnu.

store personligheder i hver sin ende af spekteret, med indlagt mulighed for fri tolkning. giv den et forsøg hvis du har en god time til overs. og har rummeligheden i behold. her.

mandag den 26. januar 2009

incognito

sidder i forlængelse af indlæg nr 1, og funderer over det dér med anonymiteten. jeg er helt med på, at at man af hensyn til job og familie, må forsøge at holde på formerne. og jeg kan også godt se idéen i, at læsere bør inviteres personligt og helt formelt til at læse med i privatlivets små grisede gemmer, især hvis man forestiller sig, at behovet for rygdækning er ligefremtproportionelt med graden af hudløshed man fremlægger i bloggen. jeg er slet ikke tvivl om, at man med et stykke detektivarbejde i googleversionen, sagtens ville kunne finde frem til mig. og hvad så. hvad er konsekvensen af, at blogge uden filter? det handler vel bare om kun at skrive det, men kan holde ud at få tilbage i hovedet... midt på strøget og i selskab med hele den pukkelryggede.


måske (læs : helt sikkert) er det bare en dårlig undskyldning for, at jeg, hvis jeg for nuværende lagde filter på bloggen, ikke ville have en enkelt ærlig læser, mit lange fravær taget i betragtning. så for nu er det ren exhibishionisme herfra, i det omfang det nu bliver. for jeg bestemmer jo stadig selv, hvad der kommer igennem nåleøjet.


eller noget...

holla...

og så sad man ellers der, og var lige ved at få aftenskaffen i den gale hals...(som forøvrigt sidder hvor? -jeg genkalder kun meget vagt timerne i anatomi og fysiologi, men den gale hals, den var altså ikke med i pensum...!)

Tilbage til historien, hvor var det interessant, at se at blog-a-lala ikke er gået helt i stå. der er sket en hel del forandring, siden jeg kiggede indenfor sidst... både i det visuelle udtryk, men ikke mindst i form af en hel del lukkede døre. følte mig på et tidspunkt lidt a'la thomas h, som står derude og banker på, men heldigvis blev der lukket op, og jeg er nu atter en del af det gode selskab.

så har jeg gået og tygget på den et par dage. og nu skulle det være, bare for at melde ind, at jeg stadig er her, og læser jer i smug. for måske savner jeg det lidt. måske ikke, jeg er selv lidt i tvivl, men here goes.

the re-launch of miss-m. og uagtet at jeg nu faktisk er mrs b. fastholder jeg miss-m, bare for nu. babysteps må være det nye sort lige nu, og især i mine nye jimmy choo's tror jeg ikke, at det går helt galt. men jeg er her, hvis i er...