onsdag den 4. februar 2009

blender

jeg har ofte taget mig selv i, at tillægge mig andres accenter. nogen gange tilmed deres talemåder... og kropssprog. og det er mange gange gavnligt. eksempelvis når man går ind i et rum fyldt af tre år ældre københavnere til københavnsk venindes fest for sin daværende gymnasieklasse. lige præcis den dag var det virkelig i orden, da lækker gymnasiedreng drævede "årh, du lyder sgu da slet ikke spor jysk..." (jeg kan ikke huske om vi endte med at kysse, men sandsynligheden er bestemt til stede.)

det der med at tillægge sig andres karaktertræk, kan også være en fordel, når man skal forhandle om dette eller hint ude i de jyske forstæder. man kommer ligesom på bølgelængde med lokalbefolkningen på en helt anden, og mere intim måde. lige indtil de spørger, om man er lokal, og man bliver sat midt i mellem de berømte taburetter. på den ene side kan man vælge den hvide løgn "ja, men jeg flyttede for nogen år siden", og i det modsatte ringhjørne finder vi den lidt fornærmende "nej nej, jeg har bare sprogøre." jeg er ikke helt klar over, præcis hvor den fornærmende vinkel kommer ind, men jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg normalt ikke ville anvende den slags accenter i forbindelse med almindelig dagligdags konversation med ligesindede.

jeg kan også på udenlandsk. primært engelsk, da det er det eneste fremmedsprog, jeg mestrer til fulde. til gengæld har jeg fået komplimenter for min accent fra australiere, amerikanere og sågar englændere. i udenlandsk sammenhæng er det heldigvis ikke nødvendigt at lyve om min herkomst, her er det ok at være dansker, der bare er ret god til engelsk.

jeg tillægger det, som før nævnt, et meget udtalt sprogøre. og man skal endelig ikke opfatte det nedladende. måske det er lidt ligesom kamæleonen, der blender ind, for ligesom at passe bedre ind i omgivelserne. og jeg sætter ofte enddog meget stor pris på min gave. dog kammede det over i forbindelse med min ellers udmærkede oplevelse med kosmetisk forbedring. ikke et ondt ord om overenergiske, falcetsnakkende og blonderede kvinder, der arbejder i forskønnelsesbranchen. men når ens egen søster melder klart ud, at hvis man fortsætter i det gear meget længere, vil hun ikke følges næste gang, så er målet vist nået...


alt andet lige er jeg sikker på, at det er et tegn på umådelig stor intelligens. blev der sagt!

5 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Der findes en fin fagterm for din evne: acomodation (som jeg så bare ikke lige er sikker på, hvotrdan man staver til ;( ).

Og ja det er på sin vis praktisk, men også drønirriterende.

Jeg synes jo bare, at det viser, at du har empati og indføling med dem, du befinder dig blandt, og det er jo godt nok - men måske du skulle prøve lidt mindre ;) for ikke at havne i de pinlige episoder med spørgsmål til din herkomst.

Christina sagde ...

akkomodation er ikke ukendt for mig, jeg kender det dog i en anden sammenhæng (og en anden stavemåde :P), men kan sagtens se parallellen.

og det der med at skrue op og ned er faktisk muligt, lige indtil jeg glemmer det igen, og bare rabler løs på syngende svenborgsk, eller hvor i verden vi nu måtte befinde os...

den pudsige detalje må jo så være, at jeg i det daglige taler med en undertone af københavnsk accent, til trods for at jeg bor i Århus...

Sebastian sagde ...

Godt, at du kan stave ;)

Åh - krævede jeg, at du skulle tænke, beklager ;)))

Den var sjov - hvem i alverden er det, at du snakker med, som får dig til det?

Christina sagde ...

ja, det er jo så dagens gode spørgsmål.

jeg har en fjern fortid som københavner... og holdt stædigt fast i de rødder en overgang i midt halvfemserne.
tendensen kammer desuden aldeles over bare jeg nærmer mig storebæltsbroen, men i det daglige ved jeg simpelthen ikke hvorfor jeg ikke kan finde ud af at indordne mig under det jydske.

måske man er en kamæleon med sans for æstetik? ;)

Sebastian sagde ...

Hmm, det lyder jo logisk nok, at du holder ved din oprindelige dialekt.

Jeg blev til stadighed, mens jeg boede i Århus "generet" der med, at jeg snakkede sjællandsk og herovre med mit tillærte/-lagte jydsk.

Ja måske en æstetisk sprogskifter ;=) Så lyder det jo også positivt.