torsdag den 5. februar 2009

lærerigt

det der med at være sygeplejerske, er ind i mellem i det daglige en fantastisk fordel. især når man har syge børn, og skal vurdere graden af feber, diarré osv. også i forhold til, at kunne ordinere den rette variant og mængde af dette eller hint medikament, er der en hvis tilfredsstillelse i, at lade vagtlæge være vagtlæge, og spare mange lange sure timer i selvsammes venteværelse. for helt ærligt, hvis man ikke er syg i forvejen, er det da det idéelle sted at blive det.

og viden forpligter. så da undertegnede, som så mange andre har måttet bukke under for en grad af forkølelse, og i den forbindelse har udviklet en ret irriterende tendens til at udtrykke forkølelsen i form af et grynt, en tilbagespoling som min svoger ville kalde det, som ville kunne gøre en fuldvoksen yorkshire so misundelig, måtte der handling til.
den kloge sygeplejerske ved, at uanset mængden af slimløsnende midler og næsedråber på markedet, så er den bedste kur mod den slags næseskylning. som i saltvand på en spiseske, og så op i skaftet. saltvandet skal selvfølgelig være isotont, dvs. i samme koncentration som vi har i kroppen, og da den slags er hundedyrt at købe færdiglavet, kunne denne sygeplejerske ikke dy sig for at lave det selv. 9%, det må betyde 9 g salt til en deciliter vand, og så igang.

og her er det så, at pointen for denne lange fortælling langsomt kommer snigende, for da jeg med et beslutsomt, og meget dybt hvæs trækker saltvandsopløsningen fra skeen op i næsehulen, er det ikke den befriende og rensende oplevelse, jeg havde forventet. oplevelsen kan nok bedre sammenlignes med at stikke hovedet i det døde hav - og inhalere.

hvad jeg lige havde overset i skyndingen var, at isoton når det gælder salt ikke er 9%, men 0,9%. et lillebitte komma med en meget stor betydning. men når man dagligt står med den slags i foroptrukne sprøjter, er der åbentbart kommaer der forsvinder hist og her... og så kan jeg lære det. det må være ligesom de der obligatoriske køreprøver, vi alle burde op til ind i mellem, for at sikre at vi stadig kan færdselsloven...

men jeg lærte det, og jeg husker det. og for fremtiden tror jeg, at jeg vil prøve alle mine gode råd af på mig selv, inden jeg afprøver dem på uskyldige. jeg tør slet ikke tænke på, om jeg nogensinde ville kunne genopbygge tilliden mellem mig selv og mine børn, hvis de havde været ofre for noget tilsvarende... og forkølelsen... den trives stadig i bedste velgående...

6 kommentarer:

Sebastian sagde ...

ups og bvadr - det har ikke været rart ;(

Hmm, kan et andet godt råd:

saft af 1 citron
2 spskf friskrevet ingefær
2 fed hvidløg, presset
1,5 liter kogende vand hældes over.
Trækker 5 minutter, sies, og drikkes med rigeligt honning.

Det holder andre på afstand, så man ikke smitter - og det hjælper ,)

Men lad være med at gøre som en bofælle, jeg engang havde, der kom til at nøjes med 1,5 DECIliter vand.

Men det var vist det med kommaet igen.

Nå ja forresten: god bedring.

miss mikkelsen sagde ...

hehe... jeg tror faktisk, du har serveret den dér for mig før. det må jo prøves en dag ved lejlighed.

men det dér med at holde andre på afstand er altså ikke smart i min branche ;)

og tak.

anjoe sagde ...

Jeg vælger klart Sebastians originalopskrift og ønsker i øvrigt god bedring, når saltbalancen er blevet normaliseret ;-)

Sebastian sagde ...

Har desværre aldrig haft fornøjelsen (altså andet end her på bloggen ;)); men altså i din branche specielt er det vel ikke smart at smitte andre mennesker? Så de skl kun på afstand, når du ellers ville smitte.

miss mikkelsen sagde ...

anjoe : tak, det går fremad, med eller uden husmoderråd ;)

seb : i min branche smitter man selvfølgelig ingen, fordi man har helt chek på det der med hygiejne og smitteveje, afstand eller ej. eller sådan ville det være i en perfekt verden. statistikken taler desvæære imod denne påstand ;)

Sebastian sagde ...

aj, men hvem kan bruge statistikker til noget?
Hov, nu kom jeg til at tænke på, at jeg fik det til at lyde, som om du var uansvarlig; det mente jeg selvf ikke.