lørdag den 31. januar 2009

stjernestøv #2

"jeg vil være hende i midten", sagde barn nummer et. "jamen så er jeg hende med den lyserøde kjole", sagde barn nummer 2. "og nu er jeg hende i midten, min står nemlig i midten nu", sagde barn nummer tre.

vi ser melodi grand prix. og jeg er med på sidelinien hos tre tændte tøsebørn. to på 8, og en på næsten 5. jeg prøver ihærdigt at blande mig udenom (hvilket ved et hjerteskærende genialt lykketræf, går hånd i hånd med at gemme sig bag iBook'en...) men der er serpentiner, og stjerner på sugerørene, der er stjerner i drømmende pigeøjne, der er sukkerchok, og så er der faktisk ok musik. eller i hvert fald anerkendte kunstnere... musikken vil jeg for nuværende ikke udtale mig om, men stjerneparaden gør det unægteligt en hel del sjovere.



...og hende der sølvfinger (søs fenger, red.), hende vil jeg gerne være, bare et kort øjeblik.

fredag den 30. januar 2009

stjernestøv

man kan vel ikke undgå, at der falder en smule stjernestøv af, når to så store personligheder mødes i dialog. clement husker jeg stadig som en lille bebumset knægt, som rendte rundt og så lidt fortabt ud i gangene på min gamle folkeskole... og så var hans far jo borgmester for den gamle by. den slags kan ikke undgå, at give lidt på kontoen, i hvert fald hos én som mig. og jeg kunne jo faktisk ret godt lide den gamle erik kjersgaard. han mindede mig på nogen måder lidt om julemanden, bare uden gaverne og tøjet.

og suzanne. jamen der er alt vist givet på forhånd, i hvert fald for undertegnede. jeg ville gerne have været suzanne når jeg blev stor. måske jeg kan nå det endnu.

store personligheder i hver sin ende af spekteret, med indlagt mulighed for fri tolkning. giv den et forsøg hvis du har en god time til overs. og har rummeligheden i behold. her.

mandag den 26. januar 2009

incognito

sidder i forlængelse af indlæg nr 1, og funderer over det dér med anonymiteten. jeg er helt med på, at at man af hensyn til job og familie, må forsøge at holde på formerne. og jeg kan også godt se idéen i, at læsere bør inviteres personligt og helt formelt til at læse med i privatlivets små grisede gemmer, især hvis man forestiller sig, at behovet for rygdækning er ligefremtproportionelt med graden af hudløshed man fremlægger i bloggen. jeg er slet ikke tvivl om, at man med et stykke detektivarbejde i googleversionen, sagtens ville kunne finde frem til mig. og hvad så. hvad er konsekvensen af, at blogge uden filter? det handler vel bare om kun at skrive det, men kan holde ud at få tilbage i hovedet... midt på strøget og i selskab med hele den pukkelryggede.


måske (læs : helt sikkert) er det bare en dårlig undskyldning for, at jeg, hvis jeg for nuværende lagde filter på bloggen, ikke ville have en enkelt ærlig læser, mit lange fravær taget i betragtning. så for nu er det ren exhibishionisme herfra, i det omfang det nu bliver. for jeg bestemmer jo stadig selv, hvad der kommer igennem nåleøjet.


eller noget...

holla...

og så sad man ellers der, og var lige ved at få aftenskaffen i den gale hals...(som forøvrigt sidder hvor? -jeg genkalder kun meget vagt timerne i anatomi og fysiologi, men den gale hals, den var altså ikke med i pensum...!)

Tilbage til historien, hvor var det interessant, at se at blog-a-lala ikke er gået helt i stå. der er sket en hel del forandring, siden jeg kiggede indenfor sidst... både i det visuelle udtryk, men ikke mindst i form af en hel del lukkede døre. følte mig på et tidspunkt lidt a'la thomas h, som står derude og banker på, men heldigvis blev der lukket op, og jeg er nu atter en del af det gode selskab.

så har jeg gået og tygget på den et par dage. og nu skulle det være, bare for at melde ind, at jeg stadig er her, og læser jer i smug. for måske savner jeg det lidt. måske ikke, jeg er selv lidt i tvivl, men here goes.

the re-launch of miss-m. og uagtet at jeg nu faktisk er mrs b. fastholder jeg miss-m, bare for nu. babysteps må være det nye sort lige nu, og især i mine nye jimmy choo's tror jeg ikke, at det går helt galt. men jeg er her, hvis i er...