torsdag den 26. februar 2009

undertoner

var ude for at shoppe bryllupsgave i dag til et kommende ægtepar, jeg endnu ikke kender, men som jeg måske en dag vil komme til at dele familie med.
efter at have løst den simple opgave det er, at finde den perfekte gave til under en hund (!), fandt jeg mig selv i ordning & reda for at finde det perfekte kort.

udvalget var stort, og det samme var mit grin, da jeg opdagede det fineste kort i æggeskal med påtrykte smukt svungne sølvbogstaver og teksten "held og lykke". jeg endte med at vælge et i snehvidt med metalliclilla blomster. uden tekst.



(dette indlæg kan på ingen måde tillægges skribentens egne ægteskabelige erfaringer, og al tolkning i den retning frabedes. venligst.)

tirsdag den 24. februar 2009

vokseværk

det er lidt sjovt med de der blogstatistikker, og jeg kan stadig til tider blive grebet af at rode rundt inde på google analytics. ofte er det søgeordene, der trækker interessen (og ironisk nok, ordvalget taget i betragtning, er callgirls stadig en af de helt store stemmeslugere, når det gælder om lokke kunder til butikken). men i dag var der en anden pudsig detalje, der greb min opmærksomhed. mit tredje øje havde en 1100 % stigning i besøgende fra 7 lande. det er da ret stort...


(at stigningen så ved nærmere eftersyn, er noget med én der blev til elleve besøgende over en uge, er en statistisk detalje, der ikke er værd at dvæle ved)

mandag den 23. februar 2009

skvulptur

versus natur. eller både og.

fredag den 20. februar 2009

stigmata

det man rummer, er man selv.

stigma

det man føler, er man selv.

torsdag den 19. februar 2009

tre ting

jeg har lært her til formiddag.

  1. vand, der kommer ud af et brusehoved, der er defekt i samlingen midtpå, antager form af en paraply, og det bliver man ikke særlig våd af.
  2. det er man slet slet ikke parat til, når man endnu ikke har indtaget sin morgenkaffe.
  3. hvis man vågner tre timer inden man igen skal i aftenvagt, har man
a) arbejdet for hårdt, eller
b) er gået for sent i seng

bogstavleg

en lille lingvistisk krølle på endnu en alt for lang dag...

hvordan i alverden blev "endetarmspiller" (eller suppositorier, som vi har valgt at kalde dem på godt dansk) i den finske version til "endaparmstilar". er det mon en farmaceutisk finsk slåfejl et sted i historien, som aldrig blev rettet. eller sad der engang en emsig finsk apoteker og tænkte, at vi skal og må som finner, aldrig underlægge os dansken i en grad, så vi mister vores naturlige friske finskhed. så jeg bytter da lige om på to bogstaver i endetarmspiller, og vupti, så kan jeg gå i seng med god finsk samvittighed, for gud og fædrelandet...


og skal man være sygeplejerske, og en million år over sin sengetid, for at finde spørgsmålet interessant?

onsdag den 18. februar 2009

nedfaldsfrugt

flabet 8-årig : "moaar, får alle voksne sådan nogle flade bryster?"

mor i forsvar : "flade bryster, hvad mener du?"

insisterende 8-årigt strygebrædt : "jamen jeg har jo sådan nogle strittende nogen, og dine er sådan mere flad-agtige. gør de det?"

og så var vi ude i noget med, med stolthed at amme to børn i et år hver, for at sikre deres fremtidige velfærd (som ikke overhovedet er en undskyldning, for forandringerne sker under graviditeten, og er primært genetiske) men, en god gang skyld er aldrig af vejen. især når undertegnede på ingen måde er enig i dommen. der er ikke noget, der hænger her. i hvert fald ikke noget en løbetur eller to ikke kan klare. basta.


og nu er det så jeg funderer over, om stuearrest er helt gået af mode...

tirsdag den 17. februar 2009

namedropping

hmmnn... startede dagen med at komme 12 minutter for sent på arbejde. vist nok en lille smule i forbindelse med noget kommentar, jeg blev nødt til at lægge hos anne, indeholdende noget html- link jeg havde lært at lave af sebastian, og som måtte afprøves. helt uagtet himmelråbende mangel på råderum ud i både tid og evner. og der var vist nok også noget statuskommentar, der var bidende nødvendig at lægge hos den berejste veninde inde på det unævnelige. men det var af stor vigtighed, lige i gerningsøjeblikket. det var det. nemlig. (og så var der også noget enormt lang bilkø indblandet, bare for ikke at komme til at lyde helt uansvarlig... eller, kan den reddes nu?)
de 12 minutter fortsatte jeg med at være bagefter, lige indtil jeg gik hjem en time over tid, og jeg er ikke helt sikker på, at de er indhentet endnu. så nu tror jeg bare at jeg lader mandagstirsdag være mandagstirsdag, og håber på, at onsdag bliver bedre.

ulysten er i overtal. lysten mangler råderum. og kommer tid kommer råd. og rum. måske endda til tiden.

mandag den 16. februar 2009

flaskehals

jeg er fuld af historier, næsten til overløb faktisk. blogbare. gode tilmed. men jeg har ikke lyst. ulysten.


mandagsmandag.

søndag den 15. februar 2009

overslag

nåmn, så gik den weeekend. og først fik jeg fri en time over tid. så sov jeg, og vågnede, og spiste morgenmad. så sneg der sig noget pladderromantisk valentines-noget ind, som var så rørende hyggeligt, at det fortjener, ikke at blive blogget. så var det meningen at jeg skulle til noget cd-release-noget lørdag aften, så jeg sov lidt mere. bare for at være helt frisk, når man nu skulle ud, og være ung blandt de unge. så fik min date ondt i ryggen, og meldte fra, og jeg endte derfor (sovende) på sofaen til dansk film med søren pilmark.

søndag sov jeg længe, og var derefter ude, og fejre vinterferieafslutning med veninde, (+dennes datter, og ikke at forglemme min egen) de var i biografen, mens vi spiste tapas på café. super fordeling, virkelig anbefalelsesværdigt. ...men så var jeg altså også træt, og gik tidligt i seng.

ungdomssløvsind, uden tvivl. gad vide, om det lykkes at komme op til, at møde klokken 7 i morgen... der krydses fingre herfra.

fredag den 13. februar 2009

logistik

vinterferie. børn. aftenvagter. dagvagter. og éen fridag ud af 6 mulige. kan det mon om muligt planlægges dårligere? forsøgte, for ligesom at tage brodden af det hele med en midddagslur inden arbejde (igen) i aften, men når det så munder ud i, at drømmene invaderes af, at ham på stue 117 stadig ikke har fået sin blodtransfusion, og jeg vågner om muligt mindre udhvilet, end før jeg gik i seng. så er det vist på tide at stå op. ynk modtages med kyshånd. og fik jeg nævnt pms, al ondskabs moder.

weekend klokken 23.30.

tirsdag den 10. februar 2009

forunderligt

arj men... altså... joeee... så deeett...

og så kan man bare konstatere, at hos nogle offentlige instanser bevæger bureaukratiet sig i flyvende fart. læs selv her.

labil

nogle oplevelser er bare for store til, at man kan tage sig af, både at komme til at grine højlydt, og græde en lille smule i et offentligt transportmiddel. sådan er det med henriette e. møllers "jelne". har den på i-pod'en, og til dem der har siddet i linie 56, og undret sig over hende den enormt ustabile, så ja. jeg har pms. oven i købet.

mandag den 9. februar 2009

udmattelse

må være fornemmelsen af taknemmelighed ved at mærke sofaens armlæn støtte ens hoved, alene af den grund, at man så er fri for at bære det selv...

fredag den 6. februar 2009

fredagstanker

ord rummer uendelige variationer. vidt forskellige ord kan dække over samme tema, enddog samme ting, mens det i andre tilfælde sagtens kan lade sig gøre, at ét ord dækker over vidt forskellige fænomener, tænkte som fysiske.

dog har jeg det, fandt jeg i dag ud af, bedst med at menneskelige pletter alene dækker over faktiske fysiske personer i depraveret form.

torsdag den 5. februar 2009

lærerigt

det der med at være sygeplejerske, er ind i mellem i det daglige en fantastisk fordel. især når man har syge børn, og skal vurdere graden af feber, diarré osv. også i forhold til, at kunne ordinere den rette variant og mængde af dette eller hint medikament, er der en hvis tilfredsstillelse i, at lade vagtlæge være vagtlæge, og spare mange lange sure timer i selvsammes venteværelse. for helt ærligt, hvis man ikke er syg i forvejen, er det da det idéelle sted at blive det.

og viden forpligter. så da undertegnede, som så mange andre har måttet bukke under for en grad af forkølelse, og i den forbindelse har udviklet en ret irriterende tendens til at udtrykke forkølelsen i form af et grynt, en tilbagespoling som min svoger ville kalde det, som ville kunne gøre en fuldvoksen yorkshire so misundelig, måtte der handling til.
den kloge sygeplejerske ved, at uanset mængden af slimløsnende midler og næsedråber på markedet, så er den bedste kur mod den slags næseskylning. som i saltvand på en spiseske, og så op i skaftet. saltvandet skal selvfølgelig være isotont, dvs. i samme koncentration som vi har i kroppen, og da den slags er hundedyrt at købe færdiglavet, kunne denne sygeplejerske ikke dy sig for at lave det selv. 9%, det må betyde 9 g salt til en deciliter vand, og så igang.

og her er det så, at pointen for denne lange fortælling langsomt kommer snigende, for da jeg med et beslutsomt, og meget dybt hvæs trækker saltvandsopløsningen fra skeen op i næsehulen, er det ikke den befriende og rensende oplevelse, jeg havde forventet. oplevelsen kan nok bedre sammenlignes med at stikke hovedet i det døde hav - og inhalere.

hvad jeg lige havde overset i skyndingen var, at isoton når det gælder salt ikke er 9%, men 0,9%. et lillebitte komma med en meget stor betydning. men når man dagligt står med den slags i foroptrukne sprøjter, er der åbentbart kommaer der forsvinder hist og her... og så kan jeg lære det. det må være ligesom de der obligatoriske køreprøver, vi alle burde op til ind i mellem, for at sikre at vi stadig kan færdselsloven...

men jeg lærte det, og jeg husker det. og for fremtiden tror jeg, at jeg vil prøve alle mine gode råd af på mig selv, inden jeg afprøver dem på uskyldige. jeg tør slet ikke tænke på, om jeg nogensinde ville kunne genopbygge tilliden mellem mig selv og mine børn, hvis de havde været ofre for noget tilsvarende... og forkølelsen... den trives stadig i bedste velgående...

onsdag den 4. februar 2009

blender

jeg har ofte taget mig selv i, at tillægge mig andres accenter. nogen gange tilmed deres talemåder... og kropssprog. og det er mange gange gavnligt. eksempelvis når man går ind i et rum fyldt af tre år ældre københavnere til københavnsk venindes fest for sin daværende gymnasieklasse. lige præcis den dag var det virkelig i orden, da lækker gymnasiedreng drævede "årh, du lyder sgu da slet ikke spor jysk..." (jeg kan ikke huske om vi endte med at kysse, men sandsynligheden er bestemt til stede.)

det der med at tillægge sig andres karaktertræk, kan også være en fordel, når man skal forhandle om dette eller hint ude i de jyske forstæder. man kommer ligesom på bølgelængde med lokalbefolkningen på en helt anden, og mere intim måde. lige indtil de spørger, om man er lokal, og man bliver sat midt i mellem de berømte taburetter. på den ene side kan man vælge den hvide løgn "ja, men jeg flyttede for nogen år siden", og i det modsatte ringhjørne finder vi den lidt fornærmende "nej nej, jeg har bare sprogøre." jeg er ikke helt klar over, præcis hvor den fornærmende vinkel kommer ind, men jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg normalt ikke ville anvende den slags accenter i forbindelse med almindelig dagligdags konversation med ligesindede.

jeg kan også på udenlandsk. primært engelsk, da det er det eneste fremmedsprog, jeg mestrer til fulde. til gengæld har jeg fået komplimenter for min accent fra australiere, amerikanere og sågar englændere. i udenlandsk sammenhæng er det heldigvis ikke nødvendigt at lyve om min herkomst, her er det ok at være dansker, der bare er ret god til engelsk.

jeg tillægger det, som før nævnt, et meget udtalt sprogøre. og man skal endelig ikke opfatte det nedladende. måske det er lidt ligesom kamæleonen, der blender ind, for ligesom at passe bedre ind i omgivelserne. og jeg sætter ofte enddog meget stor pris på min gave. dog kammede det over i forbindelse med min ellers udmærkede oplevelse med kosmetisk forbedring. ikke et ondt ord om overenergiske, falcetsnakkende og blonderede kvinder, der arbejder i forskønnelsesbranchen. men når ens egen søster melder klart ud, at hvis man fortsætter i det gear meget længere, vil hun ikke følges næste gang, så er målet vist nået...


alt andet lige er jeg sikker på, at det er et tegn på umådelig stor intelligens. blev der sagt!

tirsdag den 3. februar 2009

håb

sad og forsøgte lidt forårsrengøring på mac'en. måske mest i håbet om at det kunne fremkalde en smule forår, men uden held. og dog.

se hvad jeg fandt. et link med indbyggede løfter om lyse nætter, lune bær på grønne grene, blomstervæld, og sol der varmer helt derind, hvor der ingen varme er at finde lige nu. jeg tror på det.

reflektion

er det mon ikke på tide at melde sig ud af der dér facebook, når man er venner med folk, man opdager at man ikke gider standse op og hilse på på gaden...

søvnløs

"jeeg er traat,
så gruusomt traaaat,
jeg er færdii,
jeg har ikke flee'eer kræfter,
jeg er led og ked af skolen,
jeg vil sidde for mig selv,
for jeg giiider altså ikke høre efter..."

(frit efter vesterbro ungdomsgård, engang i halvfjerdserne +/-)

...sådan cirka, har jeg det lige nu, pånær
  1. at jeg ikke sidder i skolen, og ikke kommer til det i en overskuelig fremtid, med mindre jeg virkelig slår mig i tøjret, og gør noget alvorligt ved det.
  2. at der på ingen måde er nogen, der for nuværende ønsker, at jeg skal høre efter. måske de nærmere tigger og ber mig om at holde kæft, og lægge mig til at sove.
  3. og for så vidt er det faktisk lidt kedeligt, sådan at sidde for sig selv, i søvnløshedens navn.
men ellers rammer den lige på kornet. og er der ikke nogen der ligger inde med nummeret på ham der morfeus, eller en anden, der kunne trække i et par tråde. jeg er snart desperat, og villig til hvadsomhelst...

mandag den 2. februar 2009

utro

er klovn det nye sex and the city? eller er jeg bare ved at udvikle mandlige hormondepoter, når jeg endnu engang i ugidelighedens navn forsager carrie og pigerne, for casper og frank? måske man i den næste tid skulle til at kigge nærmere efter mulig skægvækst, eller tendenser indenfor umådeholden brug af vendinger som, "det sagde han også i går".

for sådanne tendenser ville være noget helt nyt på repertoiret. eller det der...


altså, jeg er faktisk også ret vild med iben, blot for at bibevare en lille del af min ære og kvindelighed. ...måske man kunne dække sig ind under et latent behov for alsidighed?