onsdag den 28. februar 2007

så er det nok blev der sagt

Aaargh.., har siddet den halve nat og nørdet på nettet... og jeg mener nørdet! har siddet på diverse mac-forums og nærstuderet samtaler mellem mac-entusiaster (der skriver ting som: "Waffled foreheads are a symptom of broken keyboards and inexperienced users", ja tak, og hvordan er det liige at det hjælper mig??)
sagen er den at jeg (gudskelov ikke kæresten, kunne have medført skilsmisse!!) har slettet vores printere i mit system. skriver ud over kærestens PC'er (der ikke er en mac!) og nu kan jeg ikke genoprette dem, og slet ikke printe... selv ikke nørderne har kunnet hjælpe mig denne gang... endnu i hvertfald... gad godt vide om man mon kan få klip i sit iLicense, for uoverlagt dumhed??

og kærestens eneste kommentar : "gudskelov det ikke var mig, kunne have medført skilsmisse".

tirsdag den 27. februar 2007

hjææælp!!

er det muligt at blive afhængig af sodavand? og her mener jeg ikke enhver slags anonym og ligegyldig sodavand, jeg mener den sodavand, der har sin helt egen identitet udviklet af uendeligt mange meget kloge marketingfolk, der ved hvad de laver... i ved den brune... den, der opfandt julemanden...
har haft mange dåser af den livgivende væske stående på altanen, iskolde og helt fantastiske, og nu er de væk... helt væk! og ikke bare er de ikke mere, min krop opfører sig mærkeligt, sitrer og er urolig og...

hm, tror bare jeg går i kiosken.

brilliant...

kan man mon putte dem i børn?

giver det mening

har offentliggjort min blog. ikke i den helt store stil med launch-party og bannerreklamer, er bare kommet til at sende et enkelt lillebitte link til en enkelt lillebitte kær veninde, bare for at se hvad der kunne ske ved det...

så nu har jeg inviteret "fremmede" ind på mit hemmelige værelse.

kan man bare ikke holde ud til at være alene ret længe af gangen? jeg mener, jeg ved godt at vi som mennesker er sociale væsener, flokdyr osv. men jeg er rigeligt social i min dagligdag, det var lissom det, der udløste min virtuelle flytning, troede faktisk jeg ville nyde at være alene,

åbentbart ikke...

mandag den 26. februar 2007

endelig alene2

endelig alene... fantastiske livgivende ord, når man som jeg lever med alt for mange mennesker på alt for lidt plads. jeg mener, det er ikke at jeg ikke holder af dem alle sammen, men det kan lissom godt blive for meget af det allerbedste. især når ældste-barnet danser OG synger til (meget høj) mgp-opsamling i køkkenet, mens yngsten hælder samtlige bøger ud af bogreolen (og efter al sandsynlighed bærer dem ud i selvsamme ikke specielt store køkken) og de begge ihærdigt prøver at skabe voksen-kontakt med hver sit "MOOOAAR SEEEE" samtidig med at de forsøger at fortrænge hinanden mere eller mere fysisk.
trænger meget til ekstra plads, kun til mig (og et større køkken) , og eftersom drømmehuset lader vente på sig, og kraftigt inspireret udefra (i ved nok hvem i er), er jeg flyttet herind.

har for nylig lovet ældsten at hun får sit eget værelse når drømmehuset dukker op, hvornår får voksne deres eget værelse??

morgenstund har guld i mund....

men sq ikke når man kom i seng kl 04.30 og yngste-barnet vågner kl 7.22 (og det er endda sent... meget!!).
men hvad, lægger mig ned og sover meget meget mere når alle er taget i hhv skole, arbejde, børnehave..

men oscar var rigtig fin, og det hele værd- ingen oscar fandt vejen hjem til danmark- øv.. og en dejlig, lidt fugtig og varm to-årig krammer gør altså for det meste (også i dag) alting godt igen.

KAFFE!!!!!!

endelig alene

oscar aften. har huset for mig selv, alle andre sover (og skal op tidligt i morgen..he he) mit held i aften stadig at være studerende lidt endnu og dermed selvbestemmende omkring hvor vidt jeg har tænkt mig at stå op i morgen... og oscar aften er vel nærmest force majeure?

så kunne jeg ikke holde mig væk længere, og velkommen til mig. (og jer).