mandag den 31. marts 2008

mandags mandag

i dag er en af den slags dage, hvor det føles som om den eneste løsning på ynken er, at sluge en håndfuld sovepiller, og så bare håbe på, at i morgen bliver bedre.


... det helt håbløse i situationen er dog, at hvis jeg ikke får fikset det der står i mellem mig og mit velvære i dag, kommer i morgen med stor sandsynlighed til at have en skræmmende lighed med i dag, og så er jeg jo ligevidt... suk...

hm, men hvis jeg nu tager en lille lur, så kommer det nok til mig på en eller anden måde... mon ikke...?

søndag den 30. marts 2008

x-faktor i potens

ved godt at den ligger ganske tilgængeligt ovre hos miss blue eyes... men jeg kunne ikke dy mig for også at fremhæve dette fabelagtige stykke underholdning.

jeg er helt solgt. og så lidt til. og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har lagt øjne og ører til dette mesterværk :D

fredag den 28. marts 2008

krydsord

fire stavelser med betydningen mulighed for at se x-faktorfinalen trods arbejdsweekend. og det er på 12 bogstaver, og starter med A. hmmnnn.. hvad mon det kan være...

tirsdag den 25. marts 2008

fernisering

af mit tredje øje. se selv.

en udledning for alt det der ikke kan skrives, men bare må ses. eller bare et løfte til mig selv, om at se verden i detaljer igen.

søndag den 23. marts 2008

isnende

nogen gange kan det være en fordel, til tider endda bidende nødvendigt, at blive mindet om at man faktisk stadig er i live, og skal huske at få pulsen op, og blodet til at rulle, for at fortsætte med at være det.

men når det sker i form af et brusebad, der aldeles uden varsel går fra skoldhedt til iskoldt på få sekunder, er jeg altså stået af.

(sammen med resten af ligustervej, der skulle lægge øre til skingre falcethvin, eder og forbandelser)


er nu i besiddelse af et barberet og et halvvejs barberet ben, omkring halvanden kvadratmeter gåsehud, samt en god portion had mod århus kommunale værker, eller hvem det nu er der sidder på det varme vand i århus i tiden...

lørdag den 22. marts 2008

hengivenhed

ih altså... jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg ser den lille orange plet på analytics-landkortet som angiver, at der sidder nogen et sted i portland, maine og læser mine ord.


elsker dig, min pige.


(du gik glip af en forrygende lammecurry her til aften, men jeg gentager gerne succesen i pinsen)

sommerligt

min kalender siger mig, at forårsjævndøgn var i går. dag og nat er for en kort bemærkning lige lange, og lyset er langsomt men sikkert ved endnu engang, at besejre den mørke tid.

og det faktum er meget vigtigt, rigtig meget. for nu er det således på tide at kigge efter sommersandaler. eller... altså ... det første par er sådan set allerede i hus. fine sorte, helt flade strop-sandaler indkøbt her til formiddag, sådan lidt jesus-style i anledning af påsken...


og så skidt med, at der ligger 10 cm sne udenfor, sommeren er på vej. i den grad.

smagsdommer

jeg er faktisk rigtig glad for ost. meget endda. og en god del ost smager mig i en grad, så englene synger. men noget ost er bare uspiseligt på den aldeles ækle måde, og jeg er aldeles ude af stand til at gennemskue, om en ost er det ene eller det andet. derfor ender jeg ofte i den dér situation, hvor jeg står hos ostehandleren, og skal prøvesmage en eller anden ekstra tør emmenthaler, eller dauphin, eller hvad det nu kan være de forsøger at prakke mig på den dag. og den er næsten sikker hver gang. de første par smagsprøver går som regel glat, og jeg bliver mere modig, lige indtil jeg rammer muren. ostestykket passerer mine læber, og jeg er med det samme helt klar over, at den er gal. kramperne begynder at brede sig i maveregionen, øjnene løber, og min mund oversvømmes af en overmåde rigelig spytproduktion. jeg forsøger ubemærket at snige mig til at sluge det fordømte ostestykke, mens jeg samtidig ihærdigt lægger alle kræfter i, for at undgå at lave udtalte kaste-op-grimasser lige op i hovedet på den velmenende osteekspedient. men som regel uden held. det ender altid med, at jeg må afslutte mit besøg i turbofart, og spæne mod den nærmeste skraldespand, for at slippe af med skidtet.

jeg gad godt vide, om jeg nogensinde bliver klogere på ost, eller jeg bare skal til at holde mig til at handle ost i føtex. en god stor stang koberg 45+, den ved man da hvor man har. og jeg kan tilmed nøjes med at smage på den inden for hjemmets fire trygge vægge hvor brækbevægelser, hvis det atter skulle gå helt galt, ikke er helt så ugleset endda.

onsdag den 19. marts 2008

på larvelistefødder

man skal udfordre sig selv, og ikke være bange for at prøve nyt. jow jow.


... og jeg har på det grundlag erfaret, at det er topunderholdende at køre gravko. så nu har jeg en brakmark i forhaven. og jord i hele huset. men sjovt, det var det, og caterpillargult er helt bestemt det nye sort.

mandag den 17. marts 2008

zodiac

jeg tror af princip ikke på horoskoper og stjernetegn. jeg nægter simpelthen at tro på, at planeternes stilling på nogen måde kan have indflydelse på mit liv. det giver bare ikke mening.

og så er det bare at jeg funderer over, om det er mest frustrerende at der i de fleste forsamlinger findes en eller anden tosse, der partout skal forsøge at gætte mit stjernetegn, eller at jeg til dato ikke har oplevet, at de har gættet forkert...


jammen jeg mener, hvad er den statistiske sandsynlighed for, at de allesammen gætter på vægt. og vi taler jo gætværk. for der er jo ingen sammenhæng. overhovedet. basta.


(måske det mest frustrerende i virkeligheden er, at jeg er sindssygt dårlig til at føle mig gennemskuet)

søndag den 16. marts 2008

søndag

nogen der har lyst til at aftage et evigt antændt og uudgrundeligt utaknemmelighedsgen. superbilligt tilmed. ligger på sofaen med dyne, tændte stearinlys og friskbrygget kaffe. ældstebarnet holder påskeferie hos sin far. yngsten er på tur med bedstefar. kæresten er i fuld sving mad at anlægge have. og jeg burde nyde stilheden i fulde drag.


...hvorfor er det så, at det eneste jeg kan fokusere på er, hvor tarveligt det er at zappe på kun to kanaler...

fredag den 14. marts 2008

løsladt

jeg elsker at køre bil. hverken mere eller mindre.

jeg sætter en stor ære i at kunne køre, og en perfekt parallelparkering kan give mig solskin i maven i flere dage. jeg stresser optimalt af ved at køre en tur, og jo mere fart der er på, des mere stress elimineres der. jeg tror primært min køreglæde kommer sig af, at jeg indtil for få år siden ikke troede på, at jeg nogensinde ville komme til at køre bil. jeg fik ikke taget mit kørekort som attenårig (det var så primært min fars skyld. hvis han virkelig havde villet give mig et kørekort i fødselsdagsgave er det jo selvklart, at det måtte komme i form af en kvittering på beløbet indbetalt til køreskolen... ikke som et fint nyt, og aldeles brandfarligt dankort med beløbet på. det giver sig selv hvad der blev af de penge, ikke?)
jeg troede faktisk indtil sidst i tyverne fuldt og fast på, at det aldrig ville lykkes mig at komme til at køre bil. og på en eller anden finurlig måde fik jeg samtidig oparbejdet et gigantisk mindreværd i forhold til den kørende del af befolkningen. i den grad at det forstærkede sig selv, indtil jeg troede, at det var mig der var noget i vejen med. og at jeg aldrig ville blive lige så god som dem. og det er jo ikke bare mig. hvis jeg kunne få en krone for hver gang nogen med stor forundring i stemmen har afkrævet mig en forklaring på mit manglende kørekort. så tror jeg nok jeg ville have været rig på mulberrytasker i dag...

og nu er der så gået tre år siden, at kæresten indbetalte beløbet på kørelærerens konto, (se, han kender mig!) ophævede forbandelsen, og dermed indlemmede mig i gruppen af benzindrevne, og socialt acceptabelt og bevidst forurenende voksne mennesker. og jeg elsker stadig mit lille lyserøde kort højere for hver dag der går.

når man som jeg har fået kørekort efter at klippekortsreglen er trådt i kraft, får man som udgangspunkt et forklippet kørekort. det betyder kort fortalt, at mit kørekort rent teoretisk ville kunne ryge efter kun to grove lovovertrædelser, trafikalt set. dette i modsætning til et rigtigt kørekort, som kan klippes i hele tre gange før den udøvende magt inddrager det. lige indtil det fylder tre år, så forvandles det til et fuldgyldigt og helt rigtigt voksenkørekort. jeg har dog, statistik og forbandelse til trods, formået at bevare mit kørekort intakt, så jeg i dag rent faktisk er den stolte ejer af et fuldstændig ægte og uklippet kørekort. og er på en eller anden måde samtidig blevet rigtig voksen. og det er jo stort.


så her til morgen går jeg bare rundt og venter på, at nogen markerer, at min prøveløsladelse er ovre. selv et lillebitte brev fra politiet ville gøre lykke. og det ville da faktisk også kun være fair. jeg mener, det var jo dem der i første omgang leverede mig et defekt kort. så burde de vel også fortælle mig, når det er helet igen. ikke? måske i dagens anledning de samtidig kunne ønske mig tillykke med, at jeg har passet så godt på i de tre år der er gået, at ingen, hverken køretøjer eller levende individer er kommet til skade. og er det for meget forlangt med lidt opmærksomhed? bare en lille dusk eller noget. jeg mener, når man kan tillade sig at holde fest bare fordi det er så og så mange år siden man blev døbt, er det vel ikke helt ude i hampen, at markere treårsdagen, og dermed den ægte indlemmelse i de de voksnes rækker. måske man burde invitere nogle mennesker over i aften...


og gad vide, om jeg vil kunne forsvare en blå mandag på mandag.

torsdag den 13. marts 2008

ny luft

hovsa. så gik der vist lidt tid. og med hvad. ville ønske at jeg kun berette om sindssygt interessante og vigtige forehavender jeg har haft, som har opholdt mig i en grad, så jeg umuligt kunne have taget mig tid til at logge på og læsse af.

og måske kunne jeg med lidt god vilje remse en eller to ting op, der i den forløbne tid har ophidset mig nok til, at det kunne bruges som en plausibel undskyldning for at gå i dvale. men sandheden er nok nærmere den, at jeg har haft brug for en tænkepause. sådan for alvor. for lige at finde forfæstet igen ovenpå flytning, uddannelse og arbejdsliv.


set i bakspejlet var det vist også en ordentlig mundfuld tilværelse jeg lige fik indtaget dér. men nu håber jeg at den er fordøjet i en grad, så jeg kan komme videre. og med disse ord...



velkommen tilbage, miss m.