fredag den 14. marts 2008

løsladt

jeg elsker at køre bil. hverken mere eller mindre.

jeg sætter en stor ære i at kunne køre, og en perfekt parallelparkering kan give mig solskin i maven i flere dage. jeg stresser optimalt af ved at køre en tur, og jo mere fart der er på, des mere stress elimineres der. jeg tror primært min køreglæde kommer sig af, at jeg indtil for få år siden ikke troede på, at jeg nogensinde ville komme til at køre bil. jeg fik ikke taget mit kørekort som attenårig (det var så primært min fars skyld. hvis han virkelig havde villet give mig et kørekort i fødselsdagsgave er det jo selvklart, at det måtte komme i form af en kvittering på beløbet indbetalt til køreskolen... ikke som et fint nyt, og aldeles brandfarligt dankort med beløbet på. det giver sig selv hvad der blev af de penge, ikke?)
jeg troede faktisk indtil sidst i tyverne fuldt og fast på, at det aldrig ville lykkes mig at komme til at køre bil. og på en eller anden finurlig måde fik jeg samtidig oparbejdet et gigantisk mindreværd i forhold til den kørende del af befolkningen. i den grad at det forstærkede sig selv, indtil jeg troede, at det var mig der var noget i vejen med. og at jeg aldrig ville blive lige så god som dem. og det er jo ikke bare mig. hvis jeg kunne få en krone for hver gang nogen med stor forundring i stemmen har afkrævet mig en forklaring på mit manglende kørekort. så tror jeg nok jeg ville have været rig på mulberrytasker i dag...

og nu er der så gået tre år siden, at kæresten indbetalte beløbet på kørelærerens konto, (se, han kender mig!) ophævede forbandelsen, og dermed indlemmede mig i gruppen af benzindrevne, og socialt acceptabelt og bevidst forurenende voksne mennesker. og jeg elsker stadig mit lille lyserøde kort højere for hver dag der går.

når man som jeg har fået kørekort efter at klippekortsreglen er trådt i kraft, får man som udgangspunkt et forklippet kørekort. det betyder kort fortalt, at mit kørekort rent teoretisk ville kunne ryge efter kun to grove lovovertrædelser, trafikalt set. dette i modsætning til et rigtigt kørekort, som kan klippes i hele tre gange før den udøvende magt inddrager det. lige indtil det fylder tre år, så forvandles det til et fuldgyldigt og helt rigtigt voksenkørekort. jeg har dog, statistik og forbandelse til trods, formået at bevare mit kørekort intakt, så jeg i dag rent faktisk er den stolte ejer af et fuldstændig ægte og uklippet kørekort. og er på en eller anden måde samtidig blevet rigtig voksen. og det er jo stort.


så her til morgen går jeg bare rundt og venter på, at nogen markerer, at min prøveløsladelse er ovre. selv et lillebitte brev fra politiet ville gøre lykke. og det ville da faktisk også kun være fair. jeg mener, det var jo dem der i første omgang leverede mig et defekt kort. så burde de vel også fortælle mig, når det er helet igen. ikke? måske i dagens anledning de samtidig kunne ønske mig tillykke med, at jeg har passet så godt på i de tre år der er gået, at ingen, hverken køretøjer eller levende individer er kommet til skade. og er det for meget forlangt med lidt opmærksomhed? bare en lille dusk eller noget. jeg mener, når man kan tillade sig at holde fest bare fordi det er så og så mange år siden man blev døbt, er det vel ikke helt ude i hampen, at markere treårsdagen, og dermed den ægte indlemmelse i de de voksnes rækker. måske man burde invitere nogle mennesker over i aften...


og gad vide, om jeg vil kunne forsvare en blå mandag på mandag.

9 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Hurraaa!!! Tillykke!

Politimesteren kommer nok forbi senere med blomster og chokolade. Det burde han ihvertfald gøre!

Majsen sagde ...

Så ER du jo rigtig voksen nu. Tillykke med det. Tror nu også du blev det, ved barnefødsler, huskøb, arbejde osv. Men måske bare detaljer på vejen til at blive voksen.

Jeg ved at jeg bringer skår i glæden ved at sige, at jeg tror ikke du får kort i dag. Og det siger jeg fordi jeg ved, at de har for travlt på det der politi kontor. De havde ihvertfalt ikke mandskab til, at rykke ud efter en sprit billist der bringer fare for os alle. Og vores små børn. Jeg ville nok blive lidt harm hvis så de havde overskud til "tillykke kort" på 3 års dage. Selvom det havde været rart.

anjoe sagde ...

Også tillykke fra mig samt Rimkogeren ;-) Vi er ikke nervøse ved at møde dig et eller andet sted i det danske land/ej heller udenlandsk *LOL*

Zette sagde ...

Så skal der da køres stærkt fra nu af! Nu har du jo plads til et ekstra klip, ikk? Men pas på, hvis du virkelig sparker til den, så kan de snuppe alle tre klip på en gang :-)

Hov glemte lykønskningen: TILLØK! Fejring er altid på sin plads, hvad med noget med øl?

miss mikkelsen sagde ...

jamen, jeg er faktisk også ret stolt af mig selv ;)

... altså bare hvis ikke det skulle skinne rigeligt igennem i mit indlæg...

jeg fik ikke noget kort, men det er nok rigtigt hvad majsen siger, at det nok i virkeligheden ville være mere foruroligende end tilfredsstillende. selvom det altså ville have været lidt rart. sådan på en ikke officiel måde.

og zette, det blev noget med øl :D

Sebastian sagde ...

Stort til lykke med det!
Og pas nu godt på både det og dig og dine. .-)

miss mikkelsen sagde ...

seb : tak... og jeg gør mit aller aller bedste, det lover jeg!! ;)

Trinen sagde ...

Jaaahh... er vild med tanken..! Men nu høre jeg jo også til den selvsamme gruppe af os der bliver sent voksne, så jeg har stadig godt et år tilbage før jeg er med i de voksnes gruppe... Hej, jeg er online derhjemme nu, så jeg tænkte jeg lige måtte kigge forbi! STORT KNUS

miss mikkelsen sagde ...

trinen : nemlig, det er da ikke meget at forlange. og endnu større knus igen, kæreste.