stilhed

orkanens øje kan være et meget ensomt sted at befinde sig.


kører med total radiotavshed og mørklægningsgardiner. og tror faktisk ikke det er sundt. men hvem har også sagt, at det der sundhed er noget at stræbe efter...

note til selv

husk at efteråret er den smukkeste årstid, og at tingenes tilstand aldrig er værre end den tolkning, man formår at anskue problemet igennem. og så lige, at det er nemmere at opleve skønheden i efteråret, hvis man tager sig sammen, og faktisk går udenfor...


jeg blev 35 i går. udover det blev jeg dybt rørt over, at nogen havde husket min fødselsdag, i ved selv hvem i er. tak. det gjorde mig meget glad. virkeligt. der sker så meget i mit liv lige nu, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive om det her. jeg tror det ikke, men det fylder meget. så meget at det nogen gange er svært at prioritere resten, men jeg forsøger. stædigt. og på en efterårsdag hvor solen har forvandlet en hel skovsø til det pureste glitrende kviksølv, er det svært ikke at tro på mirakler. så det gør jeg så.

retfærdighed

tak til de allerhøjeste magter, eller hvem det nu er der bestemmer farten på tilværelsen for tiden, for at man midt i al elendigheden kan få pauset sin dvd på det helt rigtige tidspunkt, og få stine stengade til at ligne en mongol.

(ja, jeg har lidt ondt af mig selv i dag)

mærkedage

til de to tal-nørder... i ved vel selv hvem i er. mine børn er faktisk hhv 5- og 8 år. Jeg har troligt ladet dem blive et år ældre hver eneste gang det var dem berettiget. og det sker faktisk atter for den ene i morgen, hvor den otte-årige officielt aldrig igen vil tituleres den otte-årige, men derimod den ni-årige (eller teen-ageren) som hun efterhånden oftere reagerer på... så måske nogen skulle følge bedre med i timerne....?!!


bonzai... ptoi!


(men tak fordi i følger med, jeg går ud fra at i er de eneste efterhånden, qua mit engagement det sidste stykke tid... )

fugl phøenix

sommeren har desværre ikke indeholdt så mange kopper kaffe og oreos, som jeg først havde antaget... det varede desværre kun et par dage, men det var gode dage. det var det. så 1000 års ensomhed det lader jeg andre om, det har vist aldrig været opskriften på mit liv.

til gengæld overtog en del flere tårer, forvirring, frustration og knuste håb. mange ture til og fra berlin. og ja zette, mann kann da auch deutch reden... aber es ist schwerig, wenn mann sich in einer kreise befindet... sehr schwerig!!


men af aske kommer som bekendt nyt liv. hvis bare man får sat tingene i rette perspektiv. og for første gang meget meget længe, er jeg faktisk ovenud tilfreds med at være sygeplejerske.

kryptisk... nej vel?

men solen skinner i århus og det er ok. lige nu.

1000 år

den første gang i omkring 1000 år jeg er alene. helt alene. stilhed helt ind i de inderste lag. selvom det bare er for 10 minutter.


hvor føles det godt. livet er dejligt. og nymalet starbucks kaffe og oreos er guddommeligt.

sydpå

fantastisk ferie i sverige. stop. hjemme. stop. og på vej til berlin i morgen tidlig igen. stop. stop!






(til dem, der er involveret i mit program for berlinerturen, kryds fingre for os. og til jer andre, berlin er en dejlig by, som jeg endnu aldrig har haft fornøjelsen af at besøge. det gør jeg så nu, er tilbage sidst på ugen)

ferielukket

jeg ville så gerne at mit ord-grid var lidt større, bare lidt, for det er rigtig fint. jeg ville også gerne, at jeg var lidt mindre træt. og at jeg var færdig med at pakke.


men jeg har ferie, og alt andet er ligegyldigt. uendeligt ligegyldigt.
jeg er tilbage om en uge...




meget lille wordle er lavet her

walk-in

nu er det der endelig. (skal helst hvines med udtalt skinger pige-falcet i ren ekstase) det vil sige, at det har det sådan set være i et stykke tid, men nu er det helt færdigt. det sidste malerstrøg blev sat her til eftermiddag, og jeg er noget nær forelsket.

nu kan jeg ikke længere klage over, ikke at have mit helt eget værelse... om skal det flashes? det tror jeg nok det skal...



det, sammen med brændeovnen, er nok det allerbedste vi har lavet på huset. hvis det altså var mig, der blev spurgt. jeg er ikke sikker på, at min bedre halvdel ville mene det samme... ;o)

kære ønskefe-gudmor

som jeg jo ved jeg har, og som jo derfor helst ikke skal gå hen og føle sig hverken ikke-værdsat, eller gud-forbyde-det, arbejdsløs. lige nu ønsker jeg mig forfærdelig meget det her;


armbåndet ville gå rigtig fint sammen med det smil, jeg ville sætte det sammen med, når jeg var færdig med at retfærdiggøre de £120 som det koster. (selvom det jo praktisk talt ikke er mig der skal betale, men fe-gudmoderen. og man kan jo godt være økonomisk bevidst på andres vegne ikke?)


(for øvrigt ønsker jeg mig vist også en tre-tyve terapitimer i håbet om, at kunne overkomme dette her hyperakutte anfald af shopaholitis, som jeg nok har været temmelig hårdt ramt af de seneste uger. men måske det slet ikke er nødvendigt, eftersom jeg allerede har erkendt det. jeg har nemlig hørt et sted, at erkendelsen af problemet er det sværeste... og jeg er bestemt ikke en fornægter. ikke det mindste.)