lørdag den 11. juni 2011

ikke for noget, men...

Jeg sad den anden dag, og læste AB's indlæg om Annes til himlen-skrigende uretfærdige situation, hvor hun uden forvarsel oplever at stå i noget, der ligner åben krig med sin søns folkeskole. Begrundelsen for skolens ikke-berettigede mavepumper til en dedikeret og ansvarlig mor er, at drengen ikke har det godt. Anne fortæller selv sin historie ganske fortrinligt på //omanne.blogspot.com
Nå, men så fik folkeskolen da endnu en sviner, og hvis bare halvdelen af Annes historie, som jeg har hørt den er sand, er svineren i den grad berettiget. Men at folkeskolens egne undervisere i stor stil forlader den synkende skude, og sender eget afkom i privatskole, holder den nu også vand?
'Jeg er gift med en folkeskolelærer, og begge vores børn går da i folkeskole' tænkte jeg med en udtalt grad af selvfedhed, da jeg læste AB's indlæg. Jeg er også indehaver af det mest kedeligt konforme parcelhus, i en umiddelbart sørgeligt sjælløs forstad til Aarhus, sygeplejerske pt. sygemeldt med stress, og mor til to piger på henholdsvis seks og ti år.

Spejl!

Hvis det stod til mig, og mit mål kun var, at skulle gøre Christina glad, så boede jeg i hjertet af Aarhus, der hvor pulsen kan mærkes, ofte og meget. Eller i hjertet af København. Faktisk helst midt på Rådhuspladsen. Men der bor jeg jo ikke. Hvorfor? Fordi Aarhus' bedste folkeskole ligger i Egå, sammen med de ens parcelhuse, vovserne og Volvoerne. Og de helt ens mennesker, der bor i sådanne forstæder.

Spejl!

Hvis man gider at åbne op, så er hende den fyrreårige, der ofte går i et joggingsæt med logoet fra hendes mands arbejdsplads på ryggen, et skønt, hjertevarmt og interessant menneske. Med et spændende og krævende arbejde. Helt utroligt respektindgydende, faktisk. Og det samme gælder faktisk også for hende, der bor skråt overfor, altså ikke det samme, men noget helt anderledes og vildt interessant.

'Hvad skriver hun så for, hun gider jo ikke at brokke sig over folkeskolen?' Jeg har faktisk ikke noget at brokke mig over, rent personligt. Det har jeg efterhånden indset. Jeg har mere eller mindre bevidst fravalgt min indre flipper, og forsøger nu ihærdigt at huske, at bussen til Byen og pulsen kører 50 meter fra min hoveddør. Til gengæld har jeg harmoniske børn. Men derfra, og til ikke at have en mening om, at livskloge, intelligente og dejlige mennesker som Anne ikke skal have en stemme, om det er som mor, journalist, blogger eller noget helt fjerde, fordi hun er træt og udkørt over, at hendes hjerteblod ikke bliver passet ordentligt på i vores folkeskole, der er meget langt. Og hvor er det fantastisk og inspirerende at vide, at der er nogen i vores folkeskole, der brænder for at ændre på, at det kan være sådan at gå i skole, hvis man ikke lige har en pose penge at kaste efter en bunke mursten, for ikke at tale om en god del held. Tillykke til os og folkeskolen, ja, med fare for at blive en lille smule rørstrømsk, tillykke til Danmark. Det tager tid at ændre på tingenes tilstand, men det kan kun lykkes, hvis der er nogen, der har kræfter til at kæmpe. Kadot til AB for at ville. Det håber jeg på, at Anne får kræfter til også at kunne en dag, jeg ved nemlig, at også hun gerne vil.

'Hvad gør hun så selv? Vil hun ikke?' Bevares, det gør jeg, men jeg er også mig selv nærmest. Og når jeg igen får kræfter, så har jeg en stemme.... indtil da glæder jeg mig til snart at gå til valg, og for første gang i mit temmelig konservative flipperliv, at give konformiteten baghjul, og sætte mit kryds til venstre for midten. Man skal jo starte et sted.


(Også lagt som kommentar til AB's indlæg)

5 kommentarer:

silhuet sagde ...

Wooooowww, nu står verden sgu da ikke længere. Du sætter dit kryds til venstre for midten???
Verden er af lave og du er skøn :-)

(iøvrigt uanset hvilken side af midten du vælger, men det er nu hyggeligt at krydse med dig. Måske kan vi dele stemmekabine???? :-) )

missm sagde ...

Ja nogen gange skal man åbentbart have en velplaceret jernkølle lige mellem øjnene, for at opdage, at man er blevet ak81'er...jeg stemmer meget gerne til venstre for midten med dig. (og midten er midten. Jeg har ikke sagt noget om, hvor langt mod venstre jeg skal...!)

Sebastian sagde ...

Der er et eller andet om, at hvis man er to i kabinen, så gælder krydserne ikke, så det er måske ikke nogen god idé, eller på den anden side - jeg har jo da plejet at stemme til højre, selvom visse personer ikke ville have troet det ;-) Så måske jeg ikke skal brokke mig over, at I gør jeres krydser ugyldige, hmm, bortset fra, at jeg også vare blevet gammel og vakkelvorn. Hvor besværligt.

silhuet sagde ...

HAhahaha sødeste: du har da vist et ret fantasifuldt forhold til hvor jeg sætter mit kryds....det eneste jeg med sikker hed kan sige er, at jeg IKKE stemmer PÅ midten!

(Hvor kom ak81 fra? Er det ikke sådan noget kukluxklanlignende revolverbærende skinheads???)

miss mikkelsen sagde ...

Loulou, Hehe... ramte jeg et ømt punkt?

AK81 er HA-supportere, og ikke ku-klux-klan, ikke så vidt jeg er informeret, og den AK81'er der har haft besat mig, er mere til jernkøller end til revolvere. (Selvom jeg får en ret fin cowboyogindianereassociation ud af revolverbilledet...)