lørdag den 4. juni 2011

ganske almindelig fredag

Alle jeg talte med sagde, at det 'bare' var ganske almindelig fredag. Vi har fri torsdag til søndag, så der er for mig lidt mere end almindelig luft i fredagen. Lidt flere bobler.
Jeg mødte en engel i dag, i form af en nonne, der alene i sit blik indgav mig ro ud fra en naturlig autoritet, en ro, og en, under det hele liggende sødme ; nærvær måske. Hun velsignede mig, og selvom jeg ikke er kristen i ordets egentlige forstand, kan jeg bestemt godt mærke min velsignelse. Den er under huden, og i hjertet. Stadig her 8 timer efter.

Jeg mødte også en gammel ven, jeg ikke har set i mange år. Han var usoigneret, og stofhungeren lyste ud af øjnene på ham, men han kaldte mig ved navn og smilede, og vi kunne begge mærke, at det var rart at se hinanden igen. Jeg havde min pung da jeg gik. Og jeg chekkede. Ikke fordi jeg ikke holder af min ven, men jeg kender også narkomaner, og han ville blive så ked af, af skulle tage noget fra mig.

Og ind imellem to ekstreme altopslugende levemåder, sad så jeg med en velsignelse prikkende i huden, og en lille lyst til Martini Rosso & tranbærjuice, iskold, bare en fire- fem stykker, i solen :)

Ingen kommentarer: