søndag den 31. januar 2010

ægte (g)uld

har totalt overforbrugt i denne måned, men når man går rundt og er helt blå og lidende på grund af udtalt underskud på varmekontoen, må man handle hurtigt. og det gjorde jeg så en helt ufattelig kold dag i nørgaard på strøget. så sig goddag til min nye bedste ven, og trofaste følgesvend; dries van noten.
jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skulle have kunnet klare januar uden...





men måske min bankdame ville anbefale et strikkekursus som potentiel løsning af fremtidige krisesituationer....

en rigtig prinsesse

han har virkelig trukket vinderloddet i livets lotteri, ham min gemal. da jeg vågnede her til morgen var det med en skrigende ryg, som om ikke andet føltes som om den var gul og blå. og nej, jeg har ikke ligget på en hel masse madrasser og edderdunsdyner, men det er vel også kun ligegyldigt fyld, og man kan jo ikke få det hele...
min ugeplan siger vask af sengetøj i dag (meget prinsesset!), og da jeg når ned gennem lagene finder jeg synderen. ikke en ært, men alligevel.

jeg har overnattet på en banan. så giver det jo god mening. og jeg har intakt prinsessestatus, om ikke andet dagen ud.

same same...eller nowet?

tirsdag den 26. januar 2010

spottefugl

Jeg har købt en fin lille plexiglasfuglekugle, som man fylder med fuglefrø og som derefter, ved hjælp af en meget meget effektiv sugekop suges fast på en given rude, i vores tilfælde køkkenruden. så kan man, hvis man har nogle enten meget modige, eller meget sultne fugle i sin have, nærstudere de søde små mens de spiser.

dette lyder jo helt utroligt idyllisk, hvis bare ikke det var for slippers, som af gode grunde er forment adgang til køkkenbordet. jeg håber virkelig for ham at vores lokale fugle ikke er alt for modige, da jeg ellers med ubegrænset lethed kan forestille mig konflikter i en størrelsesorden, der slet ikke er retfærdigt, taget i betragtning at han er en kat, og det derfor er hans natur, hverken at tage imod sund fornuft i forhold til køkkenhygiejne, eller det besværlige i fuglejagt gennem termoruder…

søndag den 24. januar 2010

refugium

vi har tilbragt weekenden i sommerhus. min fars sommerhus. det er anden weekend i træk, og jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver den sidste. Det er fantastisk at være der, roen og bevidstheden om, at der ikke er noget der trækker, andet end det vi selv finder vigtigt nok til at lade interferere med freden.

tilmed har kæresten genfundet en gammel passion, langrendski, og at se lyset i hans øjne efter tre timer i rold skov med brædder spændt på benene, det er åbentbart det der gør hele forskellen mellem liv og evig fortabelse.

nordjylland kan altså et eller andet...

onsdag den 20. januar 2010

blå

sneen dulmer og tager brodden af de skarpe lyde, og måske også af de allermest skærende og skrigende følelser. så den sidste måneds snekaos har for mig været en kærkommen dæmper på alt det ubehagelige, og således kan vejen til hammel neurocenter tage sig ud en dag, hvor tårerne sidder løst, og hvor linsen på kameraet ser mere klart end jeg.