onsdag den 20. januar 2010

blå

sneen dulmer og tager brodden af de skarpe lyde, og måske også af de allermest skærende og skrigende følelser. så den sidste måneds snekaos har for mig været en kærkommen dæmper på alt det ubehagelige, og således kan vejen til hammel neurocenter tage sig ud en dag, hvor tårerne sidder løst, og hvor linsen på kameraet ser mere klart end jeg.


7 kommentarer:

Zette sagde ...

Jeg er ked af at læse om din far, Miss M. Det er en urimelighed, når den slags sker. Jeg ønsker dig god vind - også i vintervejret!

miss mikkelsen sagde ...

tak zette! det betyder!

Vi tager forhåbentlig afsted ud i vintervejret i dag med overnatning og kamera inkluderet, så kan afstand blive dagens overlevelsesord...

(jeg er lidt ked (igen) i dag, men det bliver bedre hele tiden. adaption tror jeg nok det hedder på fint sprog...)

Sebastian sagde ...

Det er altså bare et super billede - og godt kamera (har dets søster) (og god kamerafører), og hvis der ikke var så mange ikoner på mit skrivebord, ville jeg bruge det som baggrund. Tak, at du lagde det i så god opløsning.

Louise sagde ...

Dit tredje øje har, som de to andre perler du bærer, blik for skønheden. Du er en ener, kæreste veninde. En helt, helt særlig skønhedsfanger og -spreder.

Knus

miss mikkelsen sagde ...

seb : jeg har det som baggrund, og det ER et fabelagtigt billede. det er ikke photoshoppet (særlig meget), ikke beskåret andet end det der lå i kamera indstillingen i det billedet blev taget. og ja, jeg er nok bare regulært, og godt gammeldags stolt af det. det er sådan et billede som kan gøre mig glad. især fordi det var sådan verden så ud den dag. trods adskillige knuder i mave og hjerte...

god fornemmelse!

loulou : du gør mig glad, som kun du kan...

Trine sagde ...

skoent, smukt, blidt...

miss mikkelsen sagde ...

netop... glæder mig vanvittigt til at se hvad min linse kommer til at falde over ude hos dig, min kære...