søndag den 3. juli 2011

karma is a bitch

Jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til at skrive om det her; det ligger uendeligt langt udenfor min tryghedszone, men det bliver ved med at hoppe op foran min bevidsthed og huje på den mest insisterende måde, så nu giver jeg det et forsøg.

Jeg var i denne uge til bisættelse. En ældre og helt enestående sød kvinde i familien var død af en hjerneblødning, og der var egentlig intet odiøst i det. Hun havde været syg meget længe, og det kunne undes hende, at komme til et sted uden rollator, og uden smerter. Det kommer til at kunne mærkes at hun mangler rigtig mange steder, men det var tid.

Jeg er ikke god til begravelser. Det kommer vist med i pakken, når man mister sin mor som 14-årig. Jeg er heller ikke god til Kim Larsen's 'Om lidt bli'r her stille', som vi sang i kirken, dengang i 1988. Jeg har til gengæld været ret god til at styre udenom både begravelser og sang i årene som er gået siden. Lige indtil i tirsdags, hvor der til sidst i ceremonien kommer en guitarist og en sangerinde ind i kirken, og spiller lige netop dét nummer.

Da præsten annoncerede nummeret, kunne jeg helt fysisk mærke et skrig tage form i min hals, og hvis ikke min søster havde holdt min hånd så hårdt at jeg har fået blå mærker, var jeg nok endt klynkende på kirkegulvet i fosterstilling.

Og hvor vil jeg så hen med det?

Jeg ved det faktisk ikke. Måske vil jeg sige at jeg elsker min søster, for det gør jeg, helt op til stjernerne og tilbage igen. Måske at alting kommer tilbage til dig, karma is a bitch. Måske at jeg faktisk var klar til at se min sorg i øjnene, og at karma bare er, helt uden superlativer. Måske det bare skulle ud.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Karma is a bitch, retfærdigheden er et patetisk pisbegreb opfundet for at bortforklare netop dette: at tilfældigheden er det eneste vi reelt set kan føle os sikre på.
HVIS der var retfærdighed til, så ville alkohol ikke være skadeligt, mad ikke fede, børn ikke dø, elskede ikke svigte og drømmene være virkelige.
Karma IS a bitch - og det samme er jeg. Det må vi leve med. Ikke leve I trods over det, men på trods af det.
ILY

Sebastian sagde ...

Begravelser er aldrig sjove/rare/gode men de kan være forløsende og er nødvendige, når det er tid, og heldigvis - at vi ikke selv ved - hvornår det er tid - og som hovedregel heller ikke selv skal bestemme, hvornår det skal være tid.

knus

spunky sagde ...

jeg synes faktisk at der er noget smukt over det du skriver ...

der er flere lag ... i det og du formår at se din frygt i øjnene (med lidt støtte fra din søster) og det er altså en stor ting.

et eller andet sted er det i sig selv en stor sejer som du godt kan være stolt af!