lærerigt

det der med at være sygeplejerske, er ind i mellem i det daglige en fantastisk fordel. især når man har syge børn, og skal vurdere graden af feber, diarré osv. også i forhold til, at kunne ordinere den rette variant og mængde af dette eller hint medikament, er der en hvis tilfredsstillelse i, at lade vagtlæge være vagtlæge, og spare mange lange sure timer i selvsammes venteværelse. for helt ærligt, hvis man ikke er syg i forvejen, er det da det idéelle sted at blive det.

og viden forpligter. så da undertegnede, som så mange andre har måttet bukke under for en grad af forkølelse, og i den forbindelse har udviklet en ret irriterende tendens til at udtrykke forkølelsen i form af et grynt, en tilbagespoling som min svoger ville kalde det, som ville kunne gøre en fuldvoksen yorkshire so misundelig, måtte der handling til.
den kloge sygeplejerske ved, at uanset mængden af slimløsnende midler og næsedråber på markedet, så er den bedste kur mod den slags næseskylning. som i saltvand på en spiseske, og så op i skaftet. saltvandet skal selvfølgelig være isotont, dvs. i samme koncentration som vi har i kroppen, og da den slags er hundedyrt at købe færdiglavet, kunne denne sygeplejerske ikke dy sig for at lave det selv. 9%, det må betyde 9 g salt til en deciliter vand, og så igang.

og her er det så, at pointen for denne lange fortælling langsomt kommer snigende, for da jeg med et beslutsomt, og meget dybt hvæs trækker saltvandsopløsningen fra skeen op i næsehulen, er det ikke den befriende og rensende oplevelse, jeg havde forventet. oplevelsen kan nok bedre sammenlignes med at stikke hovedet i det døde hav - og inhalere.

hvad jeg lige havde overset i skyndingen var, at isoton når det gælder salt ikke er 9%, men 0,9%. et lillebitte komma med en meget stor betydning. men når man dagligt står med den slags i foroptrukne sprøjter, er der åbentbart kommaer der forsvinder hist og her... og så kan jeg lære det. det må være ligesom de der obligatoriske køreprøver, vi alle burde op til ind i mellem, for at sikre at vi stadig kan færdselsloven...

men jeg lærte det, og jeg husker det. og for fremtiden tror jeg, at jeg vil prøve alle mine gode råd af på mig selv, inden jeg afprøver dem på uskyldige. jeg tør slet ikke tænke på, om jeg nogensinde ville kunne genopbygge tilliden mellem mig selv og mine børn, hvis de havde været ofre for noget tilsvarende... og forkølelsen... den trives stadig i bedste velgående...