onsdag den 6. juni 2007

tillid

i aften fortalte et andet menneske mig, at hun følte sig priviligeret over at have mig i sit liv. jeg er så taknemmelig over at hun føler sådan, og over at hun formåede at træde frem, og give mig denne gave.

havde vejledning i dag, og min vejleder stillede det rigtige spørgsmål på det forkerte tidspunkt, eller det forkerte spørgsmål på det rigtige tidspunkt, eller måske var det det rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, hvem ved...

hun spurgte mig, hvordan jeg har det.

jeg har det ikke godt. jeg har ikke indtaget fast føde i to døgn og har lagt opgaven fra mig mellem klokken 3 og 5 om natten i de sidste 3 uger, og jeg er ved at knække. det fortalte jeg hende. nu vil hun have mig sygemeldt med stress.

jeg har til i morgen middag til at overveje hendes forslag, og jeg er i syv sind. jeg vil så gerne færdiggøre mit studie, og jeg har desuden en stilling, der står og venter på mig den 1. juli. jeg kan gå op til reeksamen i august med den samme opgave, og opgaven er god. men den er ikke færdig, og jeg ved ikke om jeg lige nu har kræfter til at færdiggøre den. lige nu er jeg helt tom. min vejleders omsorg tog pusten fra mig, og jeg kan ikke genfinde min kampgejst... håber inspirationen kommer til mig i løbet af aftenen, så jeg i det mindste kan vide at jeg forsøgte.


men uanset hvad jeg finder ud af, ved jeg at der er mennesker derude, der mener, at de er priviligerede over at kende mig, og det giver mig tillid til at tro på, at jeg har truffet den rette beslutning som jeg selv kan respektere, engang når natten er ovre.

om ikke andet så giver det sig selv på fredag klokken 12, når der gerne skulle ligge et bachelorprojekt, friskt fra pressen, i receptionen på sygeplejeskolen.

miss mikkelsen - heldigvis ikke alene lige nu.

11 kommentarer:

Lotte sagde ...

Beslutningen kan jeg ikke tage for dig søde frk mikkelsen, men een ting skal du vide, uanset hvad du beslutter dig for så har du MIN dybeste respekt.
Du er i mine øjne en sej og beundringsværdig kvinde no matter what.

Just my two cents worth.

/Lotte

Kontorchefen sagde ...

Vi er mange der er glade for at du blogger med os. Vi kender jo hinanden, kommer lidt under huden på hinanden. Du kan kun være en dejlig kvinde, mor og konen, læst udfra din blog.
Go nat :-) Det skal nok gå.

spunky sagde ...

M&Mss
Uanset hvad du gør så gør, så gør du intet forkert...

Det vigtigeste er at du lytter til dig selv..
dit "jeg" dybt inde i dig selv!

så skal resten nok falde på plads..

"et valg er et stærkt signal"

miss mikkelsen sagde ...

søde lotte : det var pæne ord! tak!!

kontorchef : jeg ved det nok skal gå, det er følelserne jeg slåsser med lige nu, og de bruger desværre tøsekneb... ;-)

spunky : du har så evigt ret. vejen til valget er desværre ikke altid så ligetil. men jeg lytter alt hvad jeg kan.

LouLou sagde ...

De mest angstprovokerende ved dette svære, svære liv er erkendelsen af, at ingen - INGEN - kender en selv så godt..som dig selv!!! Ingen kan give dig svaret, udover du selv. Men dejlige, værdifulde veninde: Du KAN svare!
Og du udvider min tilværelse, ved at være den, du er. Med de svar du giver. Og de spørgsmål du stiller.

PAS NU GODT PÅ DIG SELV. For jeg kan ik´ undvære dig

Frk. Maj sagde ...

Søde dig... du er kommet så langt det sidste halve år - ikke mener ikke kun med din opgave. Uanset hvad det ender med med din opgave så er jeg stolt af dig, og de kæmpe skridt du har taget.

Mht. til det din vejleder siger om at sygemelde dig med stress. Det tror jeg ikke er nødvendigt hvis jeg skal være ærlig... det du har behov for er fred og ro oven på en stresset periode (det ved du jeg kender alt til)... - og om du afleverer opgaven imorgen eller udsætter, så får du mulighed for fred og ro "lige om lidt" - og jeg er så ganske sikker på - nybagt husejer eller ej - at du hurtigt vil opleve en forvandling...

STOR KRAMMER FRA EN ANDEN TEMMELIG TRAVL DAME :X

Sebastian sagde ...

De kloge ord er vist blevet sagt oven for; men medfølelse får du også fra mig.
Held og lykke med det hele - det skal nok gå.
Det der med at glemme at spise - det er ikke så godt. Nu er du forhåbentlig da begyndt på det igen, og så skal du se, så hjælper det nok.

LouLou sagde ...

Søde: Er der noget man kan gøre? Hvadenetn vi snakker sidste-øjebliks-assistance til opgaveskrivning eller trøst-omsorg-og-nå-ja-så-galt-er-det-vist-ikke? Jeg prøver at fange dig...

miss mikkelsen sagde ...

alle :

TUSIND TAK FOR JERES KOMMENTARER!!!

jeg er ok. valget traf mig, tror jeg, idet jeg ikke formåede at samle tankerne om skrivning i går.

jeg skal lige sunde mig over at være endt i denne situation, men er begyndt at finde de positive udfald. så som en ekstra lang sommerferie i solen med ungerne og vores nye hus...

miss mikkelsen - lidt mere fattet

Anne O'Manne sagde ...

Stort kram fra mig til dig, allersødeste Miss M.

miss mikkelsen sagde ...

du giver nogle ret fantastiske knus sødeste anne :-)