tillid

i aften fortalte et andet menneske mig, at hun følte sig priviligeret over at have mig i sit liv. jeg er så taknemmelig over at hun føler sådan, og over at hun formåede at træde frem, og give mig denne gave.

havde vejledning i dag, og min vejleder stillede det rigtige spørgsmål på det forkerte tidspunkt, eller det forkerte spørgsmål på det rigtige tidspunkt, eller måske var det det rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, hvem ved...

hun spurgte mig, hvordan jeg har det.

jeg har det ikke godt. jeg har ikke indtaget fast føde i to døgn og har lagt opgaven fra mig mellem klokken 3 og 5 om natten i de sidste 3 uger, og jeg er ved at knække. det fortalte jeg hende. nu vil hun have mig sygemeldt med stress.

jeg har til i morgen middag til at overveje hendes forslag, og jeg er i syv sind. jeg vil så gerne færdiggøre mit studie, og jeg har desuden en stilling, der står og venter på mig den 1. juli. jeg kan gå op til reeksamen i august med den samme opgave, og opgaven er god. men den er ikke færdig, og jeg ved ikke om jeg lige nu har kræfter til at færdiggøre den. lige nu er jeg helt tom. min vejleders omsorg tog pusten fra mig, og jeg kan ikke genfinde min kampgejst... håber inspirationen kommer til mig i løbet af aftenen, så jeg i det mindste kan vide at jeg forsøgte.


men uanset hvad jeg finder ud af, ved jeg at der er mennesker derude, der mener, at de er priviligerede over at kende mig, og det giver mig tillid til at tro på, at jeg har truffet den rette beslutning som jeg selv kan respektere, engang når natten er ovre.

om ikke andet så giver det sig selv på fredag klokken 12, når der gerne skulle ligge et bachelorprojekt, friskt fra pressen, i receptionen på sygeplejeskolen.

miss mikkelsen - heldigvis ikke alene lige nu.