mandag den 25. juni 2007

skybrud

elsker lyden af regnen når den vælter ned så voldsomt, at man har svært ved at forestille sig, at det nogensinde kan lykkes at slukke for den igen...



og af stilheden, når det viser sig, at det også denne gang alligevel lykkes at lukke for sluserne...

6 kommentarer:

spunky sagde ...

det kan også være enormt hyksomt..
bare ikke når det resulterer i vandfyldte kældre på andendagen som nybagt husejer..... ØV! Kloakvand vel at mærke!

miss mikkelsen sagde ...

indlægget er skrevet i går aftes, midt under skybruddet, og længe inden jeg her til morgen konstaterer at også vi har fået vand i kælderen...

heldigvis her inde i midtbyen, og ikke i etplanshuset i forstaden (som jo selvklart idet det går under betegnelsen et-planshus heldigvis, i en situation som denne, ikke er udstyret med rum under jordoverfladen...)

men føler med dig... det er virkelig noget lort ;-)

ballast sagde ...

Øhhh blev der lukket for sluserne hos dig? Jeg havde åbentstående vinduer i stuen hele natten, og vågnede op til et sandt badekar i morges...Så hos mig var der ikke lukket for noget som helst.
But I love you anyway

Miss Blue Eyes sagde ...

Jeg er enig i det med at LYDEN af regn er skøn. Med mindre man ligger i et utæt telt (eller en utæt hytte, som jeg også har præsteret). Følelsen af varm sommerregn - også skøn. Men kold regn når man har for lidt tøj på og ingen paraply - det er ufedt... og selvforskyldt... men ufedt!

Kontorchefen sagde ...

Smuk skrevet. Jeg elsker også når tuturen spiller op. Det minder min om hvor små og sårbare vi er.

miss mikkelsen sagde ...

ballast : ved ikke om det bare var et ophold, men fik nok ro på et tidspunkt ved midnatstide, til at jeg kunne falde i søvn... og så skal der altså mere end en gang vande til at vække mig...


missy : ja, lyd og fornemmelse er ikke altid kongruente størrelser ;-)


kontorchef : det er så dejligt :-)