torsdag den 14. juni 2007

exhale #2

er vist stadig ikke helt ovenpå, efter den sidste tids kolbøtter... jeg er egentlig glad og har masser af energi, men har samtidig, må jeg indrømme, stadig lidt svært ved at acceptere, at det gik som det gik. jeg har altid kunnet klare mig igennem uanset oddsene, og det har været lidt af et nederlag at skulle se i øjnene, at det ikke gik denne gang. jeg føler mig på en eller anden måde lidt tom.

jeg tror, at sammenfaldet med huskøbet gør det sværere at komme ovenpå igen. det er lige som om, at jeg er ved at genopfinde mig selv på en eller anden vis. jeg skal lære mig selv at kende, som hende der kan tåle et nederlag, og samtidig skal jeg affinde mig med at skulle flytte fra byen, og ud i forstæderne, hvilket jo på sin vis er fantastisk, men samtidig går det langsomt op for mig, at en god del af min identitet er bundet op på byen og den livsstil det medfører. jeg har boet i byen i 14 år, og de sidste 7 år har jeg boet i det samme hus. så der er vel ikke noget at sige til, at det kan føles som en stor omvæltning. eller noget.

jeg kan heldigvis egentlig godt lide den nye mig, hvilket i og for sig jo er ret heldigt. men jeg skal også bruge noget tid på at lære mig selv at kende, og gøre op med den gamle christina, kan jeg mærke. jeg kan være i fuld sving med et eller andet, for pludselig at have behov for at gå i pit, for at navlepille i en time eller to... en langsommelig men trods alt fremadrettet og positiv proces, og tid er jo pludselig en ressource jeg har så rigeligt af.

og der behøver vel ikke at gå ligusterhæk i den, bare fordi jeg ikke bor i hjertet af byen længere, det er vel i bund og grund noget jeg bestemmer.



øv, jeg kan godt se at det lyder utaknemmeligt, og sikkert også temmelig rodet og fragmenteret, men det er altså sådan det er. lige nu. så, nu er det sagt.

7 kommentarer:

Ballast sagde ...

Min kære MissMikkelsen:
Prøv at give dig selv lov til, at have det lidt svært. At være forvirret. At finde både plusser og minusser i din situation. Du er IKKE utaknemlig, men du er overvældet og i tvivl og lidt utryg o.s.v. Du er jo et menneske af kød og blod. Som har det svært med at måtte kaste håndklædet i ringen, ligesom vi andre har svært ved den slags. Som både kan glæde sig til forandring OG frygte det lidt.
Skat: Tingene er sjældent enten-eller. Snarere både-og.
I´ll stay by you!!

Miss Blue Eyes sagde ...

Søde Miss:
Der er ingen (og du skulle heller ikke selv!) der forventer at du kan klare alt. Det er okay ikke at være stærk, overskudsagtig og ovenpå hele tiden, og du har haft en hård periode. Det er derfor mere end forståeligt at du er lidt sårbar og ikke i topform. Og det er absolut ingen skam at udsætte opgaver!

Når det er sagt, så kender jeg det fandme godt! Man er sin egen værste kritiker, og hvad man prædiker for andre (ingen forventer at du kan alt) gælder bare ikke hos en selv. Men jeg håber virkelig at det bliver nemmere og at du erkender at det er så meget i orden at være lige præcis som du er. Ingen elsker dig mindre fordi du ikke afleverer opgave til tiden eller fordi du er lidt sårbar lige nu. Tværtimod. Det viser nemlig bare at du er menneske lige som alle os andre.

miss mikkelsen sagde ...

i har ret, begge to. men det er sindssygt svært alligevel... tror egentlig at jeg er godt på vej imod en accept, men en gang imellem dukker hende der gimpen bare op på min skulder, sparker fornuften af banen og råber af mig... og hun er desværre svær at vælte af når hun først får bidt sig fast. men det er nok rigtigt at der skal være plads til begge dele i en situation som denne, så jeg skal forsøge at lade være med at bebrejde mig selv det, når jeg ikke lige har overskudet til at se alt det positive denne situation faktisk også har bragt med sig...


det var rigtig dejligt at i gav jeres mening til kende... tak!!

Lotte sagde ...

Jeg kan godt følge dig og den følelse du har af at have lidt et nederlag, men søde Frk Mikkelsen nederlaget ville have været større var du kommet ud fra eksamen med et ikke bestået. Det er ikke en fed fornemmelse at gå på sommerferie med den hængende over hovedet.
Over dit hoved hænger der (ud over den glorie der gevaldigt trænger til at bliver pudset - fniz) en SKIDE god opgave som du efterfølgende vil være smadder stolt af og så er den lille "forsinkelse" snart glemt.
Chin up sweetie, du er for sej og jeg glæder mig vildt til at læse din opgave når den tid kommer.

Du vil nyde forstæderne, trust me har boet der hele mit liv og ville ikke bytte med byen for alle de penge der findes i verden.
Når du ikke bor i byen kan du jo glæde dig til at tage derind og ose.

Og så tillykke med datteren så spare jeg lige en kommentar ovenfor...

Og når min eksamen er overstået tirsdag så har jeg igen et liv og så er der vist noget med at der skal drikkes noget vin eller noget... (men det har du nok glemt med den dårlige hukommelse... griner)

miss mikkelsen sagde ...

søde lotte :-)

du har så evigt ret, det er bare følelsen af accept der mangler... nogengange... ligenu har jeg det faktisk ok, men jeg ved heller ikke hvornår jeg næste gang får lyst til at give mig selv en donkraft mellem øjnene...

og ja... jeg vil nyde forstæderne, selvfølgelig vil jeg det, jeg skal vist bare derud og tage hul på det, og byen er jo ikke mere end 20 minutter væk, trods alt...


sidst men ikke mindst, nej, jeg har ikke glemt vores rødvinsdate, du giver bare lyd når du er oppe og køre igen ;-)

knus C.

Miss Blue Eyes sagde ...

Skal jeg være meget frued-agtig lige nu og spørge hvem den lille gimpe på skulderen ligner? Ligner den dig selv? Eller måske din mor? En søster? En gammel klasselærer? For hvem er det egentlig der står og har alle de forventninger til dig?

miss mikkelsen sagde ...

missy : lad os bare sige, at hun er et produkt af den opdragelse, jeg har forsøgt at lægge af mig de sidste år...

og hun er stærk, gimpen...