besserwizzer

har erkendt, at jeg efterhånden oftest er hurtigere end min egen impuls, og mod forventning faktisk bedre påklædt end med instinkt alene...


og det viser sig tilmed at være en fordel, når verden endnu engang ramler, og usikkerhed og mangel på genkendelse overtager styringen. og i det store hele er det vel ok. livets gang og alt det dér... når bare man tør være der hvor det sker, med alt hvad det indebærer. nogen gange ville jeg så bare ønske, at de store kriser, for mig om ikke andet, gad opstå mindre komprimeret, og ikke vælte ned over mig på éen gang, og bare forvente at jeg kaperer. men lærerigt, det er det. så det må være guleroden. alt andet lige. (*


(har engang ladet mig fortælle, at det er ok at poste usammenhængende, når intet andet lader sig gøre, så deeeet...)

*) og frit oversat betyder ovenstående vist noget i retning af, at jeg er begyndt at trives i mit kaos, og at jeg tror på, at det bliver en dejlig weekend.... trods alt.