ladet

dagen i dag har været tilbragt i selskab med den fire-årige. hun skulle vaccineres, og hun har beriget min dag i en grad så det måtte ud, for at kunne rummes helt.

følelsesspektret har været anvendt til fulde, lige fra;

fire-årig : "moaar, hvis man skal gynge en tyr, skal man så ikke tage fat i hornene?"

Moaar : "... en tyr???"

fire-årig "ja, en gynge-tyr!!"

mor : "..."

og til;

fire-årig : "moarr... du skal passe på mig altid...!"

som jeg bare tager for det det er, en enorm kærlighedserklæring, og (næsten) uden at dvæle ved det indiskutable i, at det løfte ikke kan gives... uanset anstrengelse og evne...


hun faldt i søvn få minutter efter, med min hånd i sin. suk...hvor er jeg dog ubeskriveligt priviligeret.