dilemma
det er bestemt ikke for at være utaknemmelig. og det er også næsten ubeskriveligt, så meget jeg har savnet solen. som i en fantasillion (og dem der mener, at savn ikke kan gradbøjes i fiktive beløb blander sig uden om nu... tak!)
men når nu det indre barometer siger, at lad henslængthed med bog på sofa er det nye sort på denne smukke sommerdag. hvad så?
skal jeg give efter for mit overjeg's enerverende tænderskæren, og kaste mig ud på en solseng? fordi det gør man, når solen skinner på den første sommerdag i alt alt for længe.
eller skal jeg følge mine dyriske drifter og blive i hulen, og langsomt hentæres af dårlig samvittighed. fordi det gør man, når man sidder inde på en ellers vidunderligt dejlig dag.
pest eller kolera.
glem det første jeg skrev, bare kald mig utaknemmelig.
4 kommentarer:
Og bogen kunne ikke komme med i en solseng i en krog udenfor?
Sådan et kompromis?
Heraus! :D
jeg hoppede på kompromiset, og har nu fine fregner, som bevis på at jeg faktisk gjorde det ;)
...JAWOHL!!... :D
:)
Send en kommentar