upsadaisy
det er lidt sært. jo længere der går mellem mine indlæg, jo sværere bliver det at skrive. det er som om at jo mindre jeg skriver, des mere banebrydende og spektakulært skal det jeg beretter være, for at få lov til at slippe igennem nåleøjet og ud på bloggen. og nu er mit liv desværre hverken særligt banebrydende eller spektakulært, så deraf den manglende aktivitet. men for søren, det er jo ikke fordi mit liv var meget mere interessant dangang jeg lagde tre indlæg ud om dagen, så måske problemet ligger andetsteds...
måske jeg bare ikke har lyst til at skrive mere. men på den anden side, så er min bevidsthed om at jeg ikke skriver nok sigende for, at det ikke er der, koen ligger begravet... så måske jeg bare skal acceptere, at der er længere imellem jeg får skrevet, men uden helt at afskrive muligheden for et afløb for galskaben.
nåmmen bare for at komme ind i kampen kommer her en top ti over aldeles ligegyldige ting, jeg har foretaget mig siden sidst. jeg har;
- arbejdet uhensigtsmæssigt meget
- forbandet strejkende pædagoger langt væk, helt uden hensynstagen til de gener mine egne i tiden påfører den danske befolkning
- haft besøg af længe savnet, og højt elsket veninde fra new england
- brugt sindssygt mange penge... på planter
- erkendt at jeg ikke har nogen anelse om, hvordan de seneste kollektioner fra mine yndlingsdesignere ser ud.
- mistet stemmen i den grad, at den tre-årige frabad sig godnatsang.
- opnået status som reservemor til ikke mindre end 19 kaninbørn
- og fået kastreret meget viril hankanin
- nærmet mig en fornemmelse af, hvad jeg skal med resten af mit liv
- overordnet været ganske tilfreds med tilværelsen.
ps. er det bare mig, der synes, at det er meget federe at simon matthew får point fra lande med god musiksmag (som island og norge?!?), end fra skøre østbloklande, der tror at man skal have ild og halvnøgne skøjteprinsesser for at skrive et grand prix hit...
pps. når det er sagt er ham fra rusland egentlig ret lækker.
ppps. og også lidt ham fra tyrkiet.
pppps. men hvad ved en halvgammel ligustermor om den slags.
3 kommentarer:
Tjah, sådan er livet jo nogen gange, at ordene og tankerne ikke lige vil ud.
Og jeg tror nok, at det er typisk, at jo oftere man snakker sammen (eller skriver på sin blog, jo mere er der at fortælle.
Det der med grandprixet siger ikke lige mig så meget - det er blevet for kedeligt ,-()
Men rart at høre lidt fra dig igen
jamen det er da netop blevet aldeles u-kedeligt efter de slap de der østbloklande ind, det er helt enestående hvad der kan kaldes musik hvis man bare bevæger sig en anelse østover ;)
måske det er det nye sort at kamouflere sin egen inkompetence med ild og pailletter. og når det så er sagt, må jeg jo nok erkende at det nok alligevel ikke er en helt ny ting.
måske i virkeligheden et af de ældste tricks i bogen ;)
men underholdende, det er det.
Skattepige:
Tag du både dem fra Island,Norge og Tyrkiet for jeg er simpelthen stået af MGP. Jeg der ellers elsker konceptet, den bevidst "dårlige" smag der skal hersker sådansteds og Kirsten-og-Søren-glamour.
Men sådan er det ikke mere. Det er sgu rastepladsmuzak og klamfedteri. Øv. Så jeg så det ikke, og således heller ikke dem fra Norge, Island og Tyrkiet.
Med hensyn til livsstatus: Her er der lavvande, skindet-på-næsen og for-mange-projekter-og-for-få-mål.
eg ringer lige pludselig. Og indtil da, såbærer jeg dig, din smukke personlighed, din fantastiske ligusterhave og alt det andet. Med mig. Ruond the world, that just keeps spinning.
Kærligst
Send en kommentar