onsdag den 9. juli 2008

ubespilleligt eller øvelse gør mester

nu står det der endelig. stort og mørkt. lidt dystert. og meget meget tiltrækkende. jeg har fået et klaver. egentlig ved et tilfælde, men man siger vel ikke nej, når et meget smukt møbel nærmest dumper ned fra oven. ikke at jeg på nogen måde ved, hvad jeg skal gøre, for at lokke de fortryllende toner ud af det, jeg ved det gemmer på dybt inde. men det står der. og en dag må det vel lykkes for mig, at nå til et punkt, hvor jeg har ro nok på til at sætte mig ind i, hvordan man overgår fra kattejammer til noget mere tåleligt. jeg lærer det i hvert fald ikke ved ikke at prøve. så må jeg lægge krop til hovedpinen så længe. og disharmoni kan, med den rette indstilling, være betagende smuk i sig selv.



lyder foruroligende bekendt... man kunne ligefrem fristes til at påstå, at det skaber genklang.

4 kommentarer:

anjoe sagde ...

En fordel ved elorgler er, at man kan bruge hovedtelefoner, så at ens uskyldige familiemedlemmer og andet godtfolk kan slippe for hovedpine, mens de tre samme melodier gentages gang på gang, på gang, på gang...

Mange af orglerne kan problemfrit levere klavertoner, men charmerende at se på, det er de sgu'nte.

Pøj, pøj med det nye møbel og dets muligheder. Forhåbentlig vil Jeres kommende familiemedlem sætte pris på tonerne, så at der ikke bliver kattejammerkoncert :-D

Christina sagde ...

han er faktisk ret fascineret af at gå på tangenterne. det må siges at være et fornøjeligt syn, at se den stoppe forbløffet op hver gang en ny lyd toner frem, og lydbilledet er enestående :D

(pigerne er en anden sag... der er ikke megen forbløffelse, nærmere aggresivitet, i den ihærdighed de udviser for at klemme lyd, og gerne mest muligt, ud af det stakkels gamle instrument. de kunne i høj grad lære noget om kvalitet fremfor kvantitet...)

men ja, vi burde nok have startet med et elorgel inklusive hørebøffer... men som du selv siger, den visuelle æstetik er altså ikke helt den samme.

Zette sagde ...

Klaverer er smukke, Miss M. Jeg overtog et Hornung og Sønner (fra før det blev Hornung og Møller, ca. fra 1904) fra en gammel dame, der ville køre det på lossen. Jeg kan kun spille med højre hånd - dvs finde tonerne, men det gør det ok at øve stemmer til. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde får lært at bruge venstre hånd, så klaveret er mest til pynt.
Tillykke med dit klaver - om ikke andet, så er der noget for gæstebørn at larme rigtig, rigtig meget på :-)

Christina sagde ...

zette : det lyder som er smukt instrument, med eller uden musik i ;) mit eget er ved at komme i svingninger, kæresten har lånt en kilometer bøger om klaverspil, og klimprer i et væk når han kan komme til det. (og ligeledes ungerne, men dem kan jeg tillade mig at smide udenfor...)

men på sin vis er jeg slet ikke i tvivl om, at det var en rigtig god ting at tage et hjemløst klaver ind, og mon ikke det går hen og bliver dejligt, at lytte til familiens forsøg på musiceren med tiden... ;)