eftertanke

grænsen mellem udvikle og indvikle er hårfin. i en grad så det er værd at dvæle ved. bare ikke alt for længe af gangen.

talent 2008

7-årig : "moaar, ved du hvad jeg er rigtig god til?"

moaar : "hvad?"

7-årig : "jeg er rigtig god til at rydde op på mit værelse..."

moaar : "..."

7-årig : "når jeg bliver bedt om det...!"


jeg vælger her, at undlade at kommentere yderligere...

ladet

dagen i dag har været tilbragt i selskab med den fire-årige. hun skulle vaccineres, og hun har beriget min dag i en grad så det måtte ud, for at kunne rummes helt.

følelsesspektret har været anvendt til fulde, lige fra;

fire-årig : "moaar, hvis man skal gynge en tyr, skal man så ikke tage fat i hornene?"

Moaar : "... en tyr???"

fire-årig "ja, en gynge-tyr!!"

mor : "..."

og til;

fire-årig : "moarr... du skal passe på mig altid...!"

som jeg bare tager for det det er, en enorm kærlighedserklæring, og (næsten) uden at dvæle ved det indiskutable i, at det løfte ikke kan gives... uanset anstrengelse og evne...


hun faldt i søvn få minutter efter, med min hånd i sin. suk...hvor er jeg dog ubeskriveligt priviligeret.

sprogspasser

nu hvor det store blæsevejr i louisiana alligevel ikke valgte at være så altødelæggende som ventet, er de vel helt ok at undre sig over, hvorfor i alverden amerikanerne valgte, at give det et navn de på ingen måde selv kan komme i nærheden af at udtale...

invasivt

...eller, så kan du lære det...!

det korte af det lange er, at jeg i morgen skal på kursus i venflonanlæggelse, og det har jeg kun ønsket mig siden sådan cirka... altid. uhæmmet leg med nåle, og ikke mindst det at kunne selv. det er nok en sygeplejersketing...


(det håber jeg i det mindste det er, så har jeg da en undskyldning)


jeg forventer på ingen måde forståelse fra nogen sider, men det er egentlig også helt ok, for jeg glæder mig som en 5-årig til juleaften...

på den igen

og så så man lige missm siddende helt afslappet på føtex' parkeringsplads i silende regnvejr, mens alle andre så sure, fortravlede og mandagsfrustrerede ud. i bilen. iført et meget bredt grin. og uden nogen som helst hensigt om at opfylde sit primære mål, som egentlig var sur mandagsregnvejrsindkøbstur.


tak anders lund madsen og anders breinholt, af hjertet tak for, at i atter vil bruge hæmningsløst af min i forvejen udpræget sparsomme mængde af eftermiddagstimer. og velkommen hjem fra sommerferie :D