lørdag den 22. januar 2011

undskyld mig

lige mens jeg tørrer op efter mig selv.
sådan må jeg indse, at min næste facebook-opdatering vil komme til at lyde, hvis ikke jeg får gjort noget ved min aktuelle skriveblogering.

jeg opdagede nemlig, til min store skræk, at jeg fuldstændig uden (rigtig) at ville det, var kommet til at tømme mit lige nu jævnt udfyldte følelses-overskudslager ud over mine 250 allernærmeste venner, foruden deres nærmeste. desværre opdagede jeg det ikke før, efter min hånd havde trykket "opdater" på min überklynke-status.
jeg kan faktisk efterhånden godt lide facebook. det er lidt hyggeligt, at kunne følge med i hvem der befinder sig hvor, og ikke mindst hvorfor. og jeg bruger heller ikke så lang tid på at undres over folk, der (efter min mening) bruger for meget af virkeligheden på at befinde sig i lala-land. længere.
men den dér aflæsning af overskuds-underskudstilværelse, forekommer det mig, plejer at foregå herinde, og i et lidt andet toneleje. for hvordan får jeg fortalt at det gør ondt, når jeg savner min nyligt hedengangne faster mere end hvad godt er, med et snert af "jegklarerdetkunhvisjegtilsætterenkvivspidsafstandstagen", når jeg ved, at f.eks. min kusine læser med i mine opdateringer, men faktisk ikke ved, om hun vil kunne forstå, at følelsen ikke er mindre ægte uanset konteksten.
jeg har nu lært min lektie. foruden at have modtaget en gedign mængde kærlig, eksplicit og meget offentlig omsorg på fb. jeg ved ikke med resten af verden, og det betyder heller ikke noget, men jeg følte nærmest, at jeg fik det værre for hvert medfølende ord, der er blevet skrevet. og dermed ikke sagt, at jeg ikke sætter pris på omsorgen. denne erkendelse er ene og alene placeret på egen banehalvdel.

så tak til dem der gav mig en virtuel krammer, mens det gjorde allermest ondt -

...og se så at tage dig sammen missm, og kom ind i kampen, så uskyldige ikke skal udsættes for mere ynk end hvad godt er fra din side, ... med mindre de går herind og læser selvfølgelig. så er de nemlig selv ude om det.

7 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Her vil jeg gerne dele mere omsorg ud: knus til dig.

Var der nogen, der blev sure eller noget over din kedhed der på fb?

Christina sagde ...

tak seb, af en eller anden grund kan jeg bedre tage det herinde.

sandsynligvis fordi jeg selv vælger hvem jeg vil dele med. og måske i særdeleshed hvem jeg ikke vil ;)

nej, der var ikke nogen der blev sure, tværtom. det føltes bare underligt, at folk jeg ikke har set i flere år pludselig giver knus og kram og varme tanker.

men som jeg også har skrevet, jeg kritiserer på ingen måde de som har tilkendegivet omsorg, det er vist mig selv der har en blokering af en eller anden art...

spunky sagde ...

FB ... er et eller andet sted en mærkværdig størrelse ...
vi bliver "venner" med mennesker vi stort set intet har tilfældes med.
altså folk som man nogen gange kun har kendt ganske perifert eller menneske som for lang tid siden naturligt er forsvundet ud af vores liv....
Mange af disse perifere bekendtskaber bruger ikke FB aktivt, og det kan derfor nogen gange komme som en overraskelse eller lige frem chok at de giver lyd fra sig ... i form af kommentarer eller tilkendegivelser.

og vi er generelt ikke gode til at rydde op i bekendtskabskredsen ... så alle de her perifere bekendtskaber få bare lov til at følge med i ens liv uden der kommer noget igen ... lidt som med ugeblade...

det er egentlig lidt skræmmende!

Christina sagde ...

det var lige præcis det, der gik op for mig, da jeg var nået til knus fra folkeskoleveninde jeg ikke har set i 3000 år, sådan der omtrent.

jeg har også lagt mærke til, at de som jeg faktisk deler mit privatliv med, sådan i den virkelige verden, sjældent kommenterer. overhovedet. og vice versa.

det er da tankevækkende på den grænseoverfladiske måde...

spunky sagde ...

men hvorfor er vi så dårlige til at rydde op i alle disse bekendtskaber ... er vi bange for at såre nogens følelser??? mennesker vi ikke har noget til fældes med ... eller ligge vi under for et eller andet pres??

Christina sagde ...

jeg tror, at det for mit vedkommende handler om, at jeg er bange for at såre nogens følelser.
netop det, at man pludselig får en kommentar fra ursula fra gymnastikholdet skovbakken 82/83 overbeviser mig gang på gang om, at der er risiko for at blive konfronteret med, at skulle afgive begrundelse for sletning fra listen. iblandet et pænt skvæt dovenskab.

det betyder jo ikke så meget, for det er jo ikke fordi jeg lufter mine sure underbukser derinde.

for det meste.

spunky sagde ...

ha ha ha ha .... "for det meste" jeg kan godt lide din ærlighed!