mandag den 17. marts 2008

zodiac

jeg tror af princip ikke på horoskoper og stjernetegn. jeg nægter simpelthen at tro på, at planeternes stilling på nogen måde kan have indflydelse på mit liv. det giver bare ikke mening.

og så er det bare at jeg funderer over, om det er mest frustrerende at der i de fleste forsamlinger findes en eller anden tosse, der partout skal forsøge at gætte mit stjernetegn, eller at jeg til dato ikke har oplevet, at de har gættet forkert...


jammen jeg mener, hvad er den statistiske sandsynlighed for, at de allesammen gætter på vægt. og vi taler jo gætværk. for der er jo ingen sammenhæng. overhovedet. basta.


(måske det mest frustrerende i virkeligheden er, at jeg er sindssygt dårlig til at føle mig gennemskuet)

6 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Tjah, så naturvidenskabelig som jeg er, så støtter jeg afgjort at være frustreret over tossen i selskabet.

Anonym sagde ...

Jeg tror ikke en døjt på stjrnestegn, astrologi og horoskoper.

Men det forhindrer mig ikke i at hade mit stjernetegn af et godt hjerte, desperat at søge at skjule min "kometiske herkomst" og altid understrege, at jeg egentlig BURDE vær født en uge tidligere, og således i et andet stjernetegn.

Ikke fordi jeg tror på det fis. Ikke fordi det har den fjerneste betydning. Men bare liiige fordi....

(og nej mit "såkaldte" stjernetegn fornægter sig ikke ;-) )

Christina sagde ...

seb : vi kan danne en forening :)

silhuet : nåjammen... sålænge vi selv ikk er i tvivl om, hvad det er vi ikke tror på. eller nowet... ;)

Sebastian sagde ...

Den er jeg med på.
En googlegruppe må være et passende sted at starte, og en hjemmeside, eller hva'? ;-=)

Rimkogeren sagde ...

Horoskoper og alle andre former for at kigge ind i fremtiden kræver at ALT skal være forudbestemt i mindste detalje siden tidernes morgen.

Og et paradoks. Bo, du dør 14 februar klokken 19.00 på Vestre Landevej, lyder profetien. Jamen så ved jeg godt, hvor jeg IKKE er, og så passer spådommen jo ikke.

Grin: Efter et voldsomt færdselsuheld lå jeg på hospitalet og kiggede i et aktuelt ugeblad: Vandmand, du er inde i en periode, hvor alt går glat og smertefrit.
Vås, selv vejen var knastør!!

Christina sagde ...

seb : så absolut!! man skal tænke stort :)

rimkoger : jeg havde engang en kæreste, der af vanvare kom til at hjælpe en gammel dame, der havde fået sit ene fordæk kilet fast mellem en blomsterkumme og en kantsten. han endte med i al sin godhed at smadre både den gamle dames bil, og den bagvedholdende bmw.

efterfølgende læste han i ekstrabladets horoskop at han den dag "burde holde sig indendøre".


og det var da ikke en helt skæv iagttagelse ;)

(men jeg giver stadig ikke en dyt for horoskoper)