mandag den 2. marts 2009

øjeblik

mandag i regnvejr. arbejdsweekenden med dens liv og død, og det der ligger ind i mellem sidder stadig i tankerne, og ikke mindst benene. en runken citron i en halvtom frugtskål vidner om aldrig mixede drinks, og en aften i byen, der ikke blev til andet end fællessøvn foran dansk familiedrama i familiens skød. engang for tusind år siden.
sporene af familieliv, levet i de forgangne dage minder mig om, at liv leves, uanset om jeg deltager eller ej. en vingummicola fastklistret på en fireårigs yndlingskjole fortæller eventyr om x-faktor og fredagsslik og intens hygge. på den otteåriges værelse er der krystaller, der vokser på snore i glas, der var tomme da jeg forlod ligustervej i fredags. og på min mave ligger seks kilo kat, der ikke er blevet nusset for alvor igennem alt for længe, og som på ingen måde er interesseret i at dele pladsen med nogen, især ikke mr mac.

og flammerne slikker mod lune sider i en brændeovn, der ikke har været rigtig kold siden den flyttede ind for tre uger siden. regnen tegner indviklede mønstre på ruderne. og vi skal nok nå, at indhente det forsømte. og dagens lektie består kun i at forstå, at det eneste forsømte er katten. og at sårene er mine alene. og at smerten kun består, fordi jeg føler mig udenfor. ikke fordi den forgangne weekend ville have været bedre med min deltagelse. anderledes, men ikke bedre.
men det går. det gør det faktisk. og dagen i dag er min. min og kattens. og det er sådan det skal være.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bare jeg var en sekskilokat og unne ligge med hovede i dit skød og ild i pejsen og dele. Udenforheden.

Kommer du på lørdag? Det vil betyde meget. Om du deltager. Så vil jeg føle mig lidt mindre udenfor, selvom jeg ikke er en kat.

Knus

Christina sagde ...

vi kan bare lade som om...

jeg syede fine ører til den fire-åriges kattekostume til fastelavn, (... og godt jeg købte det dyre stof ;)) dem låner du bare, så er der ingen, der opdager forskellen. hvis bare du lover at flytte dig når jeg begynder at gispe efter vejret, så skal jeg nusse dig til du bliver blå i hovedet...

og ja, jeg kommer. selvfølgelig. (har du tilfældigvis en date jeg kan låne, så jeg ikke kommer til at føle mig udenfor?)

kram.

Anonym sagde ...

du bruger ordene smukt...! Kyss fra Tante Rejsende Trine