onsdag den 24. november 2010

blogpause

set i lyset af det sidste års blogaktivitet fra min side, er det nok ikke værd at dvæle yderligere ved endnu en pause, men på den anden side har jeg just proklameret relancering og fornyet nærvær, og så, kan man sige, er en begrundelse for fornyet fravær nok påkrævet.
årsagen er, at jeg faldt over alle tre bind af "nynnes dagbog", samlet i et bind på tilbud til en halvtredser i føtex for en uges tid siden. og eftersom jeg, som resten af den del af det læsende segment, som læser udfra anbefalingerne i gyldendals bogklub, på det sidste nærmest har støvsuget markedet for kriminalromaner, der omhandler danske/svenske politifolk, der opklarer mere eller mindre bestialske mord tilsat en kant af humor, og jeg er ved at trænge til lidt ukomplicerethed i mit særdeles ikke ukomplicerede liv, røg den med i kurven. og nu summer jeg af blogindlæg, alle udformet i nynne-form, både hvad angår grad af selvfornedrelse på den aldeles uvidende måde, og ikke mindst skrivestil. og det vil jeg altså ikke være med til. jeg er mig! så indtil jeg er færdig med tre dele ironisering over metropolliv uden overblik, nægter jeg at skrive et ord til. også selvom jeg har en helt vildt fin historie om en mor, der for første gang nogen sinde trak tand ud på barn, som derefter måtte rose mor i koma, i stedet for det noget mere gængse omvendte scenarie, hvor barnet er den, der får al opmærksomheden.


det er forresten det hele værd... nynnes verden ER faktisk ret sjov. og skam på den, der nødvendigvis så penge i stedet for fornuft, og fik lov til at lave den om til tredjerangs tv-serie...

6 kommentarer:

Zette sagde ...

Jamen, du har da ret, MissM, Nynne er sjov, men midt i andet bind gik jeg alligevel død. Blev helt trist over, at ingenting fungerede og at kommunikation var ikke eksisterende, men jeg er jo også bare en sur gammel trunte, der dog aldrig ville synke til tvserieniveau.
Kan nu ellers godt li historier, hvor barnet er helten og moderen er i koma - sådan helt generelt godt li de mange historier om det tema.

miss mikkelsen sagde ...

det vildeste, zette, er at den 6-årige helt naturligt begyndte at yde empatisk førstehjælp. det var åbenbart så tydeligt, hvor meget mine grænser var blevet overskredet, at selv en 0. klasseselev med et snert at adhd kunne gennemskue mit ellers ihærdige forsøg på at skjule det...

godt at der er en uskreven regel om, at man ikke behøver at være sygeplejerske for eget afkom.

Sebastian sagde ...

Åh, læs godt - svensk/danske krimier er ellers også godt - har vist aldrig læst i Nynne; måske end ikke set det?

Av for den tand ,/ Men det var da meget godt med lidt empati den anden vej alligevel en gang i mellem?

Glæder mig til, at du vender tilbage med "almindelige" MM-indlæg ;-))

miss mikkelsen sagde ...

jeg tror ikke at du skal bebrejde dig selv for ikke at have føjet nynnes verden til din liste over læst litteratur. det er chick-lit af værste skuffe, og jeg tror at du vil have det bedre uden.

og med hensyn til tand, så frygter jeg nu at min veto-ret ift. tandudtrækning for evigt og altid er ophævet... oh skræk!

Sebastian sagde ...

Nå ok, så lader jeg Nynne ligge og holder mig til div. krimier.

Så nu skal du hive alle tæmder i husstanden ud??

miss mikkelsen sagde ...

jeg har i hvert fald gjort eftertrykkeligt indtryk på 6-årig... men håber på, at det ikke er ensbetydende med at fars tidligere eneret på disciplinen helt er frafaldet. ellers må man lobbye lidt for det, en underhåndsaftale af en art med tandfeen kunne måske ændre på omstændighederne og bringe verdensordenen på plads igen ;)