torsdag den 4. november 2010

tak

kære midttrafik,

jeg skriver til jer, for dels at takke jer, dels at give jer lidt af den ros, jeg fornemmer i får al for lidt af til daglig.
min tak skal i have, fordi i går morges klokken fem minutter i halv syv (hvor mange af de sygeplejersker, som ikke er kede af at komme små tre minutter for sent på arbejde, samt bor i en radius på ca 10 km fra deres arbejdsplads (for ikke at forglemme dem, som er lovpligtigt forment at føre motoriseret køretøj i den offentlige trafik i minimum et år) står og venter på bussen i mørket (tak vintertid!) da bus nr 123 holdt i buslommen og tog passagerer op, mens chaufføren på den bus jeg skulle med, som ankommer umiddelbart efter 123'eren straks spottede, at der jo tydeligvis var optaget, der hvor han ellers burde stoppe, og derfor fortsatte.
da jeg ikke bor specielt tæt på det nærmeste busstoppested, cykler jeg som regel derop, så jeg var ikke helt fortabt, set i forhold til min mission om at befinde mig på min arbejdsplads klokken allersenest 5 minutter over 7; jeg havde jo min cykel. det ingen havde fortalt mig var, at man ikke kan komme lige så hurtigt frem på et gammelt hakkebrædt som passer bedre til midtbydistancer end til provinsstrækninger, hvilket resulterede i, at jeg nåede min destination med ca 3 kvarters forsinkelse. men hvad betyder det mellem venner. til gengæld, og her er det min tak kommer på banen, har jeg så tilpas ondt i lårmusklerne (og andre steder) i dag, at jeg er sikker på, at i har hjulpet mig til at tabe adskillige gram. af hjertet tak!
rosen skal i have for at ansætte så skarpe chauffører, med øje for at køreplanen skal holdes frem for alt, at de ved, at det bedre kan svare sig at køre videre, frem for at holde i kø. tillykke!

med kærlig hilsen,

miss m, den vildfarne cyklist.

3 kommentarer:

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Respekt!
Miss M som kommende Tourde France-vinder: Armstrong, Schläck, Contador...Go Home!

Du er for sej. Det har jeg altid vidst, men alligevel: Respekt!

miss mikkelsen sagde ...

oh yearh!

i go, girl ;)

Sebastian sagde ...

Åh, nej, hvor strengt.

Nu venter jeg så bare rigtig spændt på, hvad Midtrafik så svarede dig ,-)