søndag den 1. juli 2007

totalteater

jeg behøver ikke længere at lede efter træningsmuligheder, ude i forstæderne. har i dag slået vores pænt store, vel tilgroede græsplæne. med en håndskubber. oksede rundt med den fordømte tingest i en time. og har så ondt i balle- og lår- og armmuskler lige nu, som jeg ikke har haft længe.


kæresten grinede lidt smørret bagefter, og sagde at jeg måtte sige til, hvis jeg hellere ville have en benzindrevet græsslåmaskine. han må da være tosset. jeg mener, hvis det gør ondt må det da være godt. så indtil videre lever håndskubberen.


miss mikkelsen - endelig alene, nu som parcelflaggelant.

12 kommentarer:

spunky sagde ...

ha ha ha
det virker meget bekendt... vi har lige investeret i en håndskubber!
jeg vil ikke have en med motor specielt ikke når der ikke er mere end 300m2 have og så forurender jeg da ikke på det område, men som du får jeg også lidt motion!

jeg har i øvrigt tabt 4 kg på en uge... det er dælme hårdt at sætte hus og have istand!

Zette sagde ...

Orv, det er godt gået MissM! Det er hårdt arbejde. Personligt ææælsker jeg lyden af håndskubbere, og så ser det så pænt ud, når det er slået med sådan en. Men da jeg ikke slår græs, har jeg ladet ham jeg er gift med bestemme, og det vil sige motorbio-something. Såå deee.
Men respekt for dig, hvis du fortsætter med håndskubberen!

miss mikkelsen sagde ...

spunky : hehe... nu må du passe på at du ikke bliver helt væk ;-)

har også temmelig ondt i håndfladerne i dag... kan man mon få muskuløse håndflader... og er det mon charmerende... ??


zette : lige nu er jeg ikke i tvivl.

på sigt... jeg giver det forsøget, i hvert fald.

Sommer Majs sagde ...

Ja vi starter jo alle et sted. Også vi startede med en håndskubber. Håbløst projekt på sigt (især når det regner 14 dage i streg). Så avancerer man til en motor dims, derefter en motor selvkørende, en med servo osv. Nu har vi så en traktor. Intentionerne var der bestemt, men der er bare altid så meget at se til m. hus, have, børn, livet osv. Så jeg vil altså godt hylde min traktor.

Det kan jo være vi ses til traktor træk en dag - hvem ved :-)

miss mikkelsen sagde ...

sommermajs : hahaha... tiden må vise, om min håndskubber bliver pensioneret før tid. og mht. traktortræf... bliver du fornærmet hvis jeg siger, at det håber jeg ikke??

Trucker tøsen sagde ...

Lidt fornærmet ja....! Hvis nu jeg sidder fast i noget pløre hjemme i haven min med min traktor, kunne du jo lige komme og hive mig op igen. Er det ikke det, som traktor træk går ud på - eller er jeg ikke ordentlig inde i emnet??

miss mikkelsen sagde ...

årh truckertøs... sådan var det heller ikke ikke ment... kommer til enhver tid og trækker dig ud af sølet.. tror bare at jeg vælger at investere i en stor gemen firehjulstrækker, inden turen kommer til traktor... men få dig fri, det skal jeg nok, det lover jeg ;-)

ballast sagde ...

Puuuhh...Lortedag...Regnvejr og alt for skrøbelig...kommer du ikke lige og trækker mig ud afsølet ligeså????

miss mikkelsen sagde ...

åh søde... der er ikke noget jeg hellere ville, men jeg er bange for, at jeg selv sidder temmelig fast i dag...

Sebastian sagde ...

Altså frøken Mikkelsen (burde du ikke være fru Mikkelsen, nu I er husejere?), du skal blive ved med at bruge håndskubbere. Det er bedre for både dig og miljøet ;)

miss mikkelsen sagde ...

sebastian : det er jo det... (både til det ene og det andet...)

Sebastian sagde ...

Øh, javel ;)
Du burde vel egl opdatere din profil,l hvor der står, at du bor i Århus C.