torsdag den 16. august 2007

perfektum

har afleveret byhuset.

tog trunterne med ind, for at sige ordentligt farvel. lidt vemodigt. og lidt pinsomt. for alle. mit drømmehus, som bare skrumpede, til det til sidst ikke rummede andet end frustration. men i dets stormagtstid har rummet en nybagt mor og hendes barns far, som slet ikke havde forudset, hvad det var han gik ind til. og en enlig mor og hendes 6-måneder gamle baby, i deres famlende forsøg på at finde en hverdag. og en enlig mor og hendes nye kæreste, som dengang kørte tværs over danmark for at sove dér, i byhuset, og morgenen efter atter kørte tilbage til den anden ende, for at gå på arbejde. i et helt halvt år. hvorefter den enlige mor ikke var enlig længere. og den gravide mor. og pludselig en ny familie. og utallige flasker rødvin og venindeaftener og grineflip og søvnløse nætter og skænderier og hysteriske anfald og løgtærter og ...


nu er det hele historie. afsluttet. the end.

9 kommentarer:

spunky sagde ...

jeg er sikker på at den nye tid nok skel blive rigtig god...
men det er helt rart at læse din beskrivelse......
det er jo lige det samme der sker her...
og det føles på en eller anden måde lidt godt nå man kan mærke at man ikke er alene i den båd men at det bare er en naturlig udvikling...

jeg glæder mig på dine vejne over at du/i også er kommet så langt at skillevejen nu er blevet til en vej...... vejen fem! :)

miss mikkelsen sagde ...

og lige over :)

har været ret glad for at kunne dele, begge veje... som du selv siger, bare det at vide, at man ikke er alene om at tænke de tanker, som til tider føles lidt uretfærdige og egoistiske, gør en væsentlig forskel.

ballast sagde ...

Livet er jo frem og tilbage og lige langt. Det kan man så sukke over. Eller glædes ved. Alt efter humøret..

Knus og kram

Frk. Maj sagde ...

... mange dejlige minder fra det lille skønne hus - og løgtærte ;) ..

miss mikkelsen sagde ...

ballast : det er jo det... bare det også kunne føles så firkantet..

(sukker vist lidt i dag)

knus og kram til dig også :)


frk maj : rigtig mange :) ...både gode minder og løgtærter...

Miss Blue Eyes sagde ...

Hmm... Lidt vemodigt at sige farvel til sit gamle hjem. Jeg går og gør det samme lige nu. Men det er også dejligt og spændende og skønt. Et nyt kapitel begynder, og farvel farvel til det gamle :o)

Søster Majs sagde ...

Du glemte stearinlysene i opremsningen :-)

Når man siger farvel til noget, er det også et goddag til noget nyt. Sikkert også famlende og forvirrende i starten, så falder roen på, I skal læse lektier og lære tabeller, du skal holde konfirmationer, trunter bliver til mors værste fjende, der vil stå andre varianter af biler i indkørsel. Der bliver måske studenter gilder i haven, du laver hyldesaft og sylter med ting fra haven. Finder stearinlys frem igen fordi de faktisk var hyggelige. Du vil elske, være frustreret, lykkelig, bekymret, hyper, tvær - paletten fulgte med. Hele den nye del af livet er allerede begyndt og hvor er det da skønt.

Det bliver så fint vejr i morgen smukke og du kan jo bare, rende en tur lige ned i vandkanten. Det er ski da et fantastisk bytte!

Knus

Anne O'Manne sagde ...

Jeg kan godt forstå, det er vemodigt (Og hov, jeg spotter sørme også mit gamle hjem der i baggrunden ;-)).

Jeg er flyttet en milliard gange, og næsten hver gang har det været vemodigt at sige farvel til det gamle pga de minder, der sidder der. Men heldigvis skaber man også mange gode minder, det nye sted.

Og de allerbedste minder bliver alligevel siddende i hovedet for evigt.

miss mikkelsen sagde ...

missy : det er lidt mærkeligt :)


søster majs : der er noget om det du siger, det skal nok bare lige falde på plads... men en tur til vandet er slet ikke en dårlig idé, det kan nok give lidt ilt til de positive tanker...

anne : jeg tror at det skal have lov til at være vemodigt, det er vel heller ikke meningen at jeg skal undertrykke det, men selvfølgelig bliver det godt...med tiden. og minderne er der altid, heldigvis :)

(og ja, dit gamle hjem ligger der endnu, og er ikke spor forandret siden da...)