søndag den 2. september 2007

kaldet

just hjemkommet fra to tolv-timersvagter, og er skæv af træthed. har ikke set trunterne hele weekenden; de har sovet om morgenen, når jeg er gået, og har allerede været lagt om aftenen, når jeg er kommet hjem... når lige, her til aften, at fange 6-årig, der ligger og ikke kan falde i søvn.

6-årig : "moar, jeg skal lige fortælle dig noget... altså... ikke i dag, og ikke i går, men måske i overgårs, eller... var du egentlig hjemme der? nej, jeg kan altså ikke huske det alligevel, det er for lang tid siden du har været hjemme...!"



er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor det lige er, man vælger at blive sygeplejerske???

4 kommentarer:

ballast sagde ...

Fordi man har så meget at give af, som man har svært ved at give sig selv. Måske?
Og du har jo også planer om at læse videre, så mon ikke det bliver bedre. En dag. Eller en oversdag. Eller hvornår er det nu det var, som ældstebarnet ville udtrykke det.

Jeg kalder. På dig. Og knuser og krammer dig ligeså.

miss mikkelsen sagde ...

ballast : det var vist ikke et helt dårligt bud... ;) og ja det bliver bedre, det skal det!!


og jeg krammer lige tilbage på dig...

spunky sagde ...

Kunne jeg ikke bestille en gang narkose, jeg tror jeg trænger til at være rigtig langt væk???

miss mikkelsen sagde ...

jeg skal se hvad jeg kan gøre, men det er vist umiddelbart ikke det nemmeste at komme omkring på en neonatalafdeling... vi har til gengæld et bredt udvalg af forskellige modermælkserstatninger, men er ikke sikker på at de har den ønskede effekt...


hvad så, er du ok??