søndag den 9. september 2007

lidt brugt

sikke en dag. startede ud i musikhuset til historiefortælling klokken ti (...eller et par minutter over, vi kom vist lidt for sent op...)
prop og bertas ærværdige fader, bent solhof, gengav med band i musikhusets café en af sine fantastiske historier om prop og berta, tyttebøvserne, heksen og alle de andre, til stor glæde for to morgenkåde mikkelsenske unger, og ikke mindst for deres forældre...

derefter pløjede vi lige danmarkshistorien igennem på aros, hvor udstillingen af bjørn nørgaards skitser til dronningens gobeliner havde sidste dag. imponerede 6-årig (og ikke mindst mig selv) med mit blændende vid omkring yngre- og ældre middelalder, samt reformationen og tilblivelsen af den danske grundlov, for ikke at nævne alle de andre historiske milepunkter, de dér væghængte gulvtæpper berører ...og det er faktisk ikke helt så lidt, sådan overordnet set... var nødt til at digte lidt undervejs, for ikke at tabe ansigt, men hun opdager heldigvis ikke mine begrænsninger før om mange år, når hun sidder til historieundervisning, og ser sig selv komme til kort i en diskussion om hvorvidt det nu også var en stor kanonkugle, der ramte den gode christian den fjerde lige mellem øjnene, så det ene poppede ud...
endelig sluttede vi behørigt af i den gamle by, med store fadøl og honninghjerter og luftgynger, og hvad der ellers hører den sidste søndag i århus festuge til.

og så vil jeg for øvrigt gerne bestille en stærk mand til at lægge mig i seng, og det gerne indenfor de næste par minutter, for jeg frygter at min krop går op i limningen hvis jeg selv forsøger...


til gengæld her jeg dette år undgået smadrede flasker og opkast i gadebilledet, og ikke mindst der hvor mine børn skal lege..., gentagne natlige opringninger på min dørtelefon og generel svineri i kulturens og sensommerens navn... jo, forstæderne har faktisk meget at byde på ;)

6 kommentarer:

ballast sagde ...

Ja de gobelinskitser var virkelig imponerende. Nu er problemet så, at jeg MEGET gerne vil se originalerne. Snart.
Hvordan dælen har Bjørn Nørgaard skabt sig et historisk verdensudsyn på flere millioner år (fra amøbeceller og jordens skabelse til happenings på Kongens Nytorv), og samtidg liiige få det vævet ind i en smuk, smuk kunstnerisk ramme???
Kunne man mon få et fif?

Knus og kærlighed ;-)

miss mikkelsen sagde ...

ballast : skal vi mon på en studietur... til christiansborg?? en dag. snart.

og jeg synes faktisk, at du på din helt egen unikke måde er i hovedhøjde med BN... ikke ud i den konkrete billedkunst... men i flyvske og intelligente sommerfuglebilleder, der er til stede for den enkelte betragters egen følelsesvereden. hvis de vil. og kan. og det er også stor kunst.

kærlighed på dig.

spunky sagde ...

noooorj i er godt nok kulturelle...



det der kulturnoget er jeg ikke så god til.... min viv er bedre til det...måske noget med de kvindelige gener...

vi boede i 13år 100 meter fra rosenborg slot og det var altså kun en måned inde vi flyttede at vi fik taget os sammen til at gå ind og se det!
C'føli min vivs værk!

men det lyder som om at i har haft en god og oplevelsesrig dag!

miss mikkelsen sagde ...

tro mig spunky, hvis det stod til kæresten var vi altså ikke endt på aros i går, men jeg tror at han hyggede sig på sin egen halvsovende-i-lækre-arossofaer-måde;)

spunky sagde ...

hæ hæ det kender jeg godt.
har selv prøvet det et par gange...
hvad er det med de der sofaer på aros???

miss mikkelsen sagde ...

... og hvorfor tiltrækker de primært mennesker af hankøn?? ;)