torsdag den 13. september 2007

velvoksen

gad godt vide, om min mor, da jeg var 6 år og ved sengetid betroede hende, at jeg var hundeangst for at der var nogen under sengen, der når jeg satte fødderne ned på gulvet, ville hive fat i mig og trække mig med, også pr instinkt og som en uniddelbar panikreaktion bare ønskede, at hun kunne trække benene op i sengen, i stedet for at sidde med begge ben blottet for dem dernede...


jeg gjorde det ikke... men hold da op, hvor jeg dog havde lyst til det ;)

9 kommentarer:

spunky sagde ...

mon ikke de fleste børn har den slags traumer.... ;)

jeg havde og har til dels stadig noget der minder om... uuuh jeg får helt kryb bare ved tanken... shyyy hvorfor skulle du gøre mig opmærksom på det, nu vil jeg slet ikke i seng!

miss mikkelsen sagde ...

hi hi :D


sov du godt....

Rimkogeren sagde ...

Hva' pokker så må det være der Stufa Kryx flygtede hen.
Undskyld at jeg belemrede dig med det monster.
Hun holdt til under min seng i mange år, var temmelig udspekuleret. Når jeg på god afstand lagde mig på knæ og lyste med min stavlygte ind under sengen, gjorde hun sig usynlig, når jeg slukkede, vupti var hun parat.
En dag fandt jeg på råd. Uden min fru moder opdagede det, fyldte jeg mit pusterør med peber. Jeg var blevet sendt i seng, lyset slukket og godnatdøren lukket. Nu samlede jeg alt mit mod. Med pusterøret parat gled jeg ud af sengen, ned på gulvet og skød. Jeg hørte noget hoste, gispe nyse enormt. Lynhurtigt på vej tilbage i sengen, men blev næsten væltet omkuld, da Stufa Kryx jog hvæsende, harkende og spruttende ud fra hulen under sengen og forsvandt gennem væggen. Stufa Kryx var drevet på flugt, jeg så hende aldrig siden!

To dage senere sendte min undrende mor mig i byen efter peber!

PS Kig gerne indenfor på min blog.

spunky sagde ...

det er altså ikke rart pludselig at ligge der med sine baarndoms traumer og prøve at falde i søvn... det lykkedes godt nok til sidst man er jo voksen og skal fremstå som et godt eksempel for sine børn....
så mine sove traumer vil jeg ikke belemre dem med...

for så kan de helt sikkert ikke sove, de er nemlig begge meget indlevende.... nok mere end mig!

jeg må tænke på noget andet!

miss mikkelsen sagde ...

rimkoger : vekommen til :)

og hvis det dér er din, så må du altså kalde den til dig igen... har måttet alliere mig med sure sokker under sengen, så både 6-årig og jeg er 100% sikre på, at der ikke er noget væsen, der kan holde at være dernede... men på sigt ville jeg vist gerne bare være foruden...


måske du kunne låne mig noget peber :D


spunk : jeg undskylder mange gange for min utidige indblanding i din nattesøvn... jeg skal forsøge at undlade at berøre den slags emner igen... eller nowet... :P

Lene sagde ...

Og min seng stod bag døren, og så hoppede jeg op på siden af døren og lod døren svinge mig over til sengen, så jeg kunne hoppe op i den uden at røre gulvet.
Og jeg blev først rigtig modig, da min børn kom til verdenen, men jeg har ligget i sengen, hvor gemalen var bortrejst, med begge to børn i sengen, hunden ved siden af og inde under sengen mandens jagtgevær, så angsten har ikke helt sluppet mig ;-)

miss mikkelsen sagde ...

velkommen til lene :)

haha... det lyder virkelig som en gymnastisk udfordring, det der :D


det kan godt være, at jeg ikke kan redde 6-årig fra angsten, det lyder lidt til, at den bare skal være der. men måske jeg skulle overveje, at anskaffe mig et jagtgevær :)

Lene sagde ...

start lige med et legetøjsgevær:-) det kunne være det kunne hjælpe :-)
Jeg har altid været taknemlig for at vi godt måtte ha lyset tændt, kender andre, der blev opdraget til at det var noget pjat og om natten er lyset slukket, basta!

miss mikkelsen sagde ...

lene : unertegnede er en af dem...

sandsynligvis derfor tager jeg pigernes signaler omkring angst meget alvorligt... omend med et humoristisk islet...


der er hæsligt at være bange og alene i mørket :(