bebrillet
kæresten har et stykke tid påpeget, at jeg kniber øjnene sammen når jeg læser... jeg har hver gang undskyldt det med modlys eller modsat, mangel på lys, og så ellers skyndt mig at glemme alt om hans ellers fine observation.
nu er jeg så kommet til højt at nævne, at kæresten mener, at jeg kniber øjnene sammen når jeg læser, og når man nævner det for mine ungers bedste får det altså konsekvenser... det kunne jeg nok egentlig også have sagt mig selv. så jeg har den sidste uges tid været begavet med et par 20 kroners føtex-briller i styrke +1. de er ikke specielt kønne, men jeg har op til flere gange i de sidste dage, måttet tage mig selv i at lede efter dem, når jeg har skullet læse... fordi jeg nu kan mærke, at jeg kniber øjnene sammen, og ikke mindst den medfølgende spænding sammenknibningen medfører...
nu er problemet så at min yngste, hver gang hun ser mig med dem, anklagende konstaterer, at jeg altså har taget bedstes briller... lidt anstrengende i længden, så konsekvensen må blive et øjenlægebesøg, og så må jeg ellers ud og se på briller... (og sandsynligheden for, at det første sted jeg kigger er føtex, er lille!)
miss mikkelsen - nu med læsebriller i panden, og med yderligere 10 mentale år på bagen...
og en halv liter ben & jerry's phish food inden for rækkevidde (man har vel brug for trøst og omsorg midt i krisen )
5 kommentarer:
Jeg er altså vild med briller. Syntes de gør en person mere mystisk eller ...
Problemet med mine er at der er overgang i glasset. Det betyder at jeg skal fokuserer lige ud, for at se skarpt. Så det bliver tit pinligt når jeg i smug skal kikke ud af øjenkrogen. Hvis der går en smuk dame ved siden, så skal jeg DREJE hele hovedet. Det bliver altså pinligt. Fanden ta de briller. Men tillykke med din investering.
sidder nu og smiler stort bag mine briller... tak kontorchef ;-)
Jeg syns også briller kan være pæne. og fandme en god ide at bruge dem, hvis der er behov for dem. Så holder øjnene lissom lidt længere, og de er altså gode at ha!
Hmm... ja-ja, nogle er pæne med briller, men de er sq da irriterende at have på :o) Jeg foretrækker klart mine linser så der ikke er beskæmmende glas mellem mine yndige øjne og omverden ;o)
zette : du har fuldstændig ret. synes bare, at det dér med læsebriller er noge man gemmer til man bliver gammel?. har heller intet problem med at synes at andre er smukke med briller, er vist bare vant til at se mit eget ansigt uden.
mbe : håber et eller andet sted også på at kunne få linser, men jeg er ikke sikker på at læse-linser er sindssygt praktiske?
Send en kommentar