torsdag den 11. oktober 2007

opdateret ønskeseddel

var lige inde og tage en hurtig rundtur på net-a-porter, for at kunne dokumentere at jeg faktisk, ud over de famøse prinsessekort, også ville blive rigtig rigtig glad for at få en chloé paddington taske til min fødselsdag... fandt også et rigtig fint billede, men der er et eller andet helt galt. kan mærke, at der er rigtig mange andre ting, der trænger sig på for at entre min ønskeseddel foran den skønne taske...

havde for eksempel aldrig troet, at jeg kunne forestille mig at ønske mig en brændeovn??? men ild i køkkenet står faktisk som en klar nummer et. og store grønne planter ligger lige under. jeg må hellere skynde mig at få en tid til at blive chekket hos en hovedlæge, for der er gået noget alvorligt galt i min prioriteringsfunktion, siden vi flyttede ind på ligustervej.


(har jeg for øvrigt fået nævnt, at jeg har overtalt kæresten til at lave et walk-in closet i soveværelset... det kræver kun, at han liiige flytter døren tre meter til den ene side... og vupti, så er han i besiddelse af verdens gladeste skabsejer )

2 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Ah, en brændeovn er da en dejlig ting; men sørg nu for at ønske dig en ordentlig. De billigste af de moderne kan altså ikke anbefales, og find lige ud af med dig selv, om det skal være støvejern eller pladejern. Støbe er længere om at blive varm; men afgiver så varmen roligere, pladejern er hurtigere at varme op; men slår sig også nemmere. Sørg for,. at brændkammeret er af en fornuftig udformning: hellere langt og smalt, end bredt og kort, og find én, der passer fornuftigt til din bolig. Ikke mht udseende, men mht funktion ;)
Så kan I blive meget glade for den .
Men skal du have den i køkkenet???? Mener du så ikke et komfyr?

miss mikkelsen sagde ...

den skal indbygges i en skorsten, der står i køkkenet, så komfurfunktion får den næppe ;)

men ja, der er en hel del valg der skal træffes mht type osv. nu har vi fået godkendt skorstenen, og det må siges at være et væsentligt skridt på vejen...


ild er en god ting... (og vist tilmed meget feng shui)