fredag den 19. oktober 2007

retro

jeg har haft verdens bedste fødselsdag...
morgenmad med overraskelsesveninder som tilbehør, og masser af dans på mit nylagte gulv. 5 fine fødselsdagskort fragtet af postdanmark, og et pr mail... (og her skal lyde en særlig tak til zette, ballast, anne og frk maj... hvor er i helt fantastisk superdejlige, jeg stemmer for at det bliver en fast tradition... nåmmen, så er det vedtaget ;))
en keramikshoppetur efter nye kaffekrus sponsoreret af kæresten (med tilhørende frokost på teaterbodegaen... mums filibaba!!)

og afslutningsvis rødvin og kastanjer med far, kæreste og veninde... kan en fødselsdag på nogen måde blive bedre?!


og nu er jeg så lidt brugt, og ret glad... og 33, og det er faktisk ikke så dårligt :D

5 kommentarer:

Zette sagde ...

Hvor er det godt, at du har haft en dejlig dag - lyder til at være lige efter MissM's hoved og ønsker - og jeg synes nu heller ikke selv, at det lyder helt ringe!

Pia sagde ...

Kæmpe forsinket tillykke:) Ingen alder betyder snoget som helst hvis man fejres som du er blevet, det er da til at blive afhængig af:)

miss mikkelsen sagde ...

zette : det var den bedste fødselsdag overhovedet... og det gjorde den bestemt ikke dårligere, at huset nu er så tæt på færdigt, som det kan blive uden faktisk at være det :D


pia : tusind tak :D ... og ja, godt det kun er den ene gang om året, ellers kunne jeg jo gå hen og blive aldeles ulidelig ;)

Kontorchefen sagde ...

Hvor er det da bare en dum fornemmelse at bare skrive tillykke. Så tomt. Virker ikke rigtigt. Men det er pt. lige det bedste jeg kan gøre som din blogven. Kan jo ikke komme med gave eller knus. Selvom det ville føles mere rigtigt. Så MEGET tillykke, der kan komme igennem de der internetkabler.

miss mikkelsen sagde ...

kontorchefen : arj... det må du ikke synes. jeg er helt vildt glad for alle de hilsener jeg har fået, og også selvom de er herinde på bloggen. det er noget særligt og dejligt, at folk har lyst til at stoppe op og lægge en hilsen. jeg mener, de kunne jo ligeså godt ikke gøre det.

og så ved jeg jo på den anden side godt hvad du mener, men det er vel bare en anden måde at tænke på. at et skrevent ord på det personlige plan har gennemslagskraft, også uden at der nødvendigvis behøver at være en fysisk konfrontation til at bakke op om det.
vi er vel opdraget til, at vi skal være sammen, for at det bliver ægte. og så bliver dette medie pludselig meget uægte.

men igen, det er bare en ny måde at tænke kommunikation på, og det er rigtig rart uanset.

fødselsdagskramser lige tilbage på dig :D (de der kabler kan åbentbart rumme en del ;))