lørdag den 20. oktober 2007

efterkrav

7-årig har tabt en tand her til aften, og det er en ren fornøjelse at min store kønne datter ikke længere ligner en, der har modtaget en lige højre. hun tabte den første fortand i overmunden for fjorten dage siden, og har siden haft den anden fortand siddende sådan cirka midt i det to centimeter store mellemrum, hun havde mellem de resterende tænder. at den tilbageværende midtertand så tilmed oftest stod lodret ud i luften, fordi hun ikke kunne lade være med at gå og pirke til den med tungen, gjorde hende bestemt ikke mere yndig. men nu er den ude, og mor og datter er overmåde tilfredse begge to.


eller... kiosken lukkede for 10 minutter siden, og jeg er pt. ikke i besiddelse af en 10'er. hvad gør jeg? er det ud i bilen og op på den nærmeste tank for at veksle, eller skal jeg virkelig til at gå i pigens sparegris, for at kunne klare restancen. for tandfeer er nok ikke sådan nogle, der kan skylde? ...eller hvad??

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Muhahahahaha, nej du har ret, og den går nok heller ikke bare at lægge et visa;)

Anonym sagde ...

jeg håber i klarede den ....
for den der tandfe kan altså godt oplevelsesmæssigt være en anelse traumatiserende..

jeg gruer for næste gang 6'eren taber en tand her...

Anonym sagde ...

Sikke et dilemma....kan man låne af den man skylder? Er det et reelt afdrag eller....

Rentedyk?

Knus til en skøn kvinde! (ja både dig og den tandløse datter)

Christina sagde ...

pia : jeg overvejede det med visaet et kort øjeblik, og valgte så at rippe sparegrisen i stedet... har betalt tilbage ;)

spunk : det gik, så nu har vi nedlagt fire tænder ind til videre... det går fremad... må bare huske for fremtiden altid at have et lager af tiere liggende... hun vælger pudsigt nok altid de mest umulige tidspunkter at smide tænderne på ;)

ballast : hahahaha!!!

du er dejlig, har jeg fortalt dig det??

knus tilbage på dig.