tirsdag den 2. oktober 2007

vegetarmyg?

stødte her til morgen på et eksemplar af de summende blodsnyltere, der angiveligt ikke er til blod. eller også trængte den bare til afveksling, hvem ved. den sad på kogepladen, mens jeg var i gang med havregrøden til tanterne, med snabelen dybt begravet i en spildt mælkedråbe. må de overhovedet det??


jeg stoler ikke på den slags. måske det bare var et røgslør, så den kunne komme tæt på, uden at vi gennemskuede dens onde planer. uanset er den ikke mere. vegetar eller ej.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

uuuuuh et skræmmende perspektiv
"vegetarmyg", endnu en have plage....
jeg håber ikke at den nåede at formerer sig!

Anonym sagde ...

Du SKAL ikke stole på sådan en fætter - den har kun EN ting i tankerne, nemlig at stikke, så du i flere dage plages af kløen ;o)

Christina sagde ...

spunk : ja, det er et lidt skræmmende perspektiv ikke?? lumske bæster ;)


heidi : det er heldigvis ikke mig, der betaler prisen for de der flyvende tampaxer, som spunky ynder at kalde dem. af en eller anden grund rører de mig ikke, men man må jo beskytte sin familie... mærkeligt syn dog.


føler mig faktisk lidt løvemor-helteagtig lige nu ;)

Sebastian sagde ...

Faktisk er det sådan, siges det, at det kun er HUN-myg, der stikker, HAN-myg gør ikke, så...

Christina sagde ...

seb : det vidste jeg faktisk godt, nu du siger det. men de der hanmyg, er det ikke noget med at de ikke har snabler... og ikke er særlig store...

mælkemyggen var temmelig stor... og grådig! jeg ved det ikke, men hvis det var en hanmyg, der ikke stikker undskylder jeg ærbødigst, til den og ikke mindst til dens efterladte...


og må den hvile i fred ;)