lørdag den 26. maj 2007

alle ved

det går op og ned...

mine følelser kan helt sikkert ikke følge med i disse dage, men det er egentlig okay. kan heldigvis så småt begynde at ane enden af tunellen, og måske endda begyndelsen på en ny epoke...


og angela georghiu i musikhuset i aftes...



DA CAPO!!!

(undskylder endnu engang for alt det som ikke kan skrives, men sådan er det bare)

7 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Kram til dig, sødeste Miss M.

spunky sagde ...

Dejligt at høre at der er lys forude...

nu kender jeg ikke "angela georghiu"
men ud fra dit "Dacapo" antager jeg at der må være tale om opera?

ikke en stilart inden for den musikalske verden, jeg har det mindste forstand på....

jeg burde nok tage mig samme og se en forestilling.... men med mit vid inden for den genre, er det som at lede efter...... ja ikke bare en nål i en høstak, men et eller andet du ikke ved hvad er!

jeg ville ønske at jeg kunne dele denne henrykkelse....

miss mikkelsen sagde ...

og kram tilbage søde anne.


spunky: jeg ved faktisk heller ikke om jeg har forstand på opera, jeg tror det ikke. men det gør et eller andet ved mig. ganske og aldeles uforklarligt, det er ren følelse. jeg kender ikke til noget andet indenfor musikken, der kan skabe den fornemmelse i mig.

angela georghiu er en af de største sopraner i operaverdenen i dag. i går sang hun arier fra
forskellige operaer, det vil sige at der ikke var et forløb, eller en historie som i en reel forestilling. jeg var faktisk en smule forbeholden inden, for jeg var bange for at jeg måske ville falde fra når historien manglede. heldigvis var det ikke tilfældet.


på et tidspunkt under koncerten tog jeg faktisk mig selv i at sidde med tårerne trillende ned af kinderne, og jeg forstod på ingen måde hvad hun sang, eller kendte den opera hun sang fra. jeg kunne bare mærke at det var frygtelig sørgeligt. det må siges at være stort!!


jeg kan kun give dig ret i at det burde du unde dig selv.

... og tak!!

spunky sagde ...

M&Mss
Jeg tror jeg må kaste mig ud i det, jeg vil i øvrigt også gerne se den nye operabygning i København, indefra!... Men jeg har et meget ambivalent til alt der omhandle det kongelige teater opera og ballet!

Som barn ca. 6 år var jeg i det kongelige teater med mine forældre og se balletten ”Dødens triumf”… det vil sige jeg var der med min mor, for min far nåede ikke ind til første akt.. og så blev døren altså lukket… sådan er det… i Pausen fløj min ihærdige mor så ud for at finde manden…. Og gæt hvad!!!
Ja også hun blev lukket ude, så der sad jeg mutters alene 6 år…dog som en anden Simon Spies (3 sæder helt for mig selv) i det Kgl. Teater og så Dødens Triumf…
Jeg tror den oplevelse har sat sig som et ubevidst traume, for jag har aldrig siden set ballet… og heller ikke opera!

miss mikkelsen sagde ...

spunky : jeg kan sagtens se dit dilemma, men måske du skulle forsøge dig med at kaste skylden på noget andet end kunstarten... det kan du faktisk ikke være bekendt ;-)


(stakkels mini-spunky, er det mon for sent at ansøge om krisehjælp?)

spunky sagde ...

Jeg tør godt sige at det nok mest var min mor der behøvede krisehjælp efter den omgang... jeg tror sjældent jeg har set hende med så mange tåre i øjnene og så våd i ansigtet....
om det var pga. at hun ikke så forestillingen eller om det vitterligt var savnet af mig... tør jeg kun gætte på!

men jeg tager din opfordring til mig og forsøger mig med en opera...
jeg skal dog lige have lidt vejledning af kyndige mennesker inden jag tager det endelige valg med hensyn til hvilken forestillig det skal være, jeg vil nødig starte ud med noget helt forkert!

miss mikkelsen sagde ...

spunky : jeg ved godt, at de har den der lidt rigide holdning til at komme for sent, men for f..... hvis et barn er ganske alene og forladt... jeg kan godt forstå hvis din mor havde behov for krisehjælp... det havde jeg sq også haft i hendes sko!!

men dejligt at høre at du giver det en chance til, og fornuftigt med kyndig vejledning, det kan gå hvinende (!) galt uden...