statusrapport
er nu helt på det rene med, at det der aldeles alenehed er overvurderet, og overhovedet ikke er noget at stile efter...
tror at det er på tide med en mangelliste:
- mangler min morgenkaffe, der åbentbart ikke serverer sig selv.
- mangler to morgenkåde børn, der springer fnisende op i sengen, omend alt for tidligt.
- mangler en til at kysse mig i nakken.
- og til sørge for at min seng ikke virker så kold og tom.
- mangler ældsten, her er alt for lidt dans og sang når hun ikke er her.
- mangler kæresten til at varme mig og fortælle mig at jeg er dejlig.
- mangler yngstens konstante småpludren om alt og intet.
- mangler snak og liv og råb og rod og....
(har til gengæld en opgave, der lidt mere ligner noget, der engang skal gøre det ud for et BA projekt... så der er nok alligevel lidt fornuft i galskaben...)
2 kommentarer:
Uh ja, man kan blive noget så afhængig af hyggeligt selskab og varme i hverdagen... Men tillykke med at opgavemålet nærmer sig! - Og god weekend (hvis du da skal holde sådan noget...). :-)
tak pernille :-) og god weekend til dig også!!
imponerende at man så hurtigt kan længes mod, igen at længes efter, at være alene... (gav det overhovedet mening??)
Send en kommentar