torsdag den 28. juni 2007

der var engang

er faldet over en kasse med gamle skatte fra min barndom. glansbilledalbum, brevpapir, hønseringe og viskelædre.

blev for en kort bemærkning hensat til en anden tid. og grebet af den. kunne atter genkalde mig forelskelsen i det fine lyseblå brevpapir med jordbærrene. og det allerbedste glansbillede, der forestiller en engel med fine buttede hænder og blå øjne, og som aldrig kom på banen når der skulle byttes. og yndlingsviskelæderet, som stadig dufter præcis som det gjorde dengang. og pludselig har jeg svært ved at fylde mig selv ud. er ligesom skrumpet lidt, og passer ikke længere til to børn, mand, job, ubetalte regninger og villa i forstæderne... men mere til rottehaler, lune leverpostejmadder efter skole og hudafskrabninger på knæene... det er lidt hyggeligt. men jeg hellere se at få videregivet skattene til trunterne, så jeg igen kan vokse ind i mig selv...



lige om lidt...

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Smukt. Og modigt. Skal vi vokse lidt sammen???

Christina sagde ...

ballast : anytime :-)

Anonym sagde ...

hæ hæ hæ

tro det eller ej jeg har også for nylig genfundet min barndom i en sådan kasse og ja på trods af at jeg er mand så var min kasse også fyldt op med glansbilleder, hønseringe og en hel masse andre sjove ting.... det er skønt en gang i mellem at blive kastet tilbage af "memory lane" så længe man ikke bliver hængende for længe!

så ledes er mine samlinger på samme måde givet videre og mon ikke der dukker mere op nu når alt pludselig skal pakkes sammen og flyttes!

voks du bare lidt........ lige om lidt!

Anonym sagde ...

Jeg oplevede noget andet for ikke så langt tid siden. Min yngste og jeg var på biblioteket. Gik bag ham og han valgte præcis sammen bog som jeg havde valgt engang da jeg var i samme alder. Se far den er fed. Det var mærkeligt. Røg lige 30 år tilbage.

Lommen sagde ...

Mikkelsen, du får mig atter til at overveje, hvor ærgerligt det er, at jeg er typen, der ikke orker at gemme ting. Flere bind af dagbøger fra teenageårene med alle deres hjerter over i-prikker og søde udklip i er således for længst smidt ud. Og de første historier, jeg nogensinde skrev, fordi fantasien allerede dengang digtede løs konstant, er osse kasseret for mange år siden. I dag kan jeg godt ærgre mig lidt over det. Men lur mig - næste gang jeg flytter, ryger endnu et par kasser ud...
Det er ret sødt, at du har gemt de dér ting - og føler sådan for dem. :-)

Christina sagde ...

spunky : skal vi bytte glansbilleder ;-)

kontorchef : litteraturen ældes ikke på samme måde som meget andet.heldigvis. karius og baktus og palle alene i verden, ole lund kirkegård og astrid lindgren, de huserer stadig, når vi er grå og glemte...


pernille : erkender blankt mit samlergen. har her til aften som et statistisk eksperiment lavet en statusopgørelse på parfumehylden, den talte 10... (og jeg ved godt at parfume har en holdbarhed på max 2 år...) men ting og minder hænger uløseligt sammen for mig. ...eller også er jeg bare meget materialistisk...

(det kan dog også blive for meget. havde engang en hestehale fra en gammel kæreste, den overlevede 2 senere forhold, men er dog død nu ;-))

Anonym sagde ...

M&Mss din beskrivelse af dit samlergen falder helt i tråd med mit og jeg må nok også hellere krybe til korset.....og bekende mig som ægte samler!!!

Jeg samler og har i mange år samlet på endeskiver!
Måske en lidt bizar samlemani
Men jeg har Schulstads samlede værker tilbage til 1972, året hvor vi blev optaget i EF.(se der høre også lidt historie til.)
samt et hav af sjældenheder fra Hatting.
min Kohberg samling har dog en del huller, men det hænger nok mest sammen med at jeg i perioder hadede deres reklamer og derfor kom til at fotære skiverne!

her udover tille min samling en hel del små producenter som:
- Aurion (sej krumme)
- Nykker brød
- Humle brød
- Struer brød

og mange andre.

og ja vi kan da måske godt bytte glansbilleder....(jeg skal lige spørge 6'eren om lov) jeg sidder her med en serie om små buttede kattekillinger, med sløjfer i mange nuancer og farver!

Christina sagde ...

spunky : århhh... jeg æææælsker kattekillinger... er der glimmer på??


endeskiver... jamen, det er da de allerbedste!! jeg ville helt sikkert have gemt på midterskiverne, hvis det havde været mig ;-)

Anonym sagde ...

ja der er godt med glimmer på..

midterskiverne siger du............ Damn!!! har jeg samlet på noget forkert alle de år?

Christina sagde ...

spunky : nu må du ikke være så hård ved dig selv, du har jo bare valgt at samle på det næstbedste, og det er jo den halve fornøjelse... eller noget ;-)


jeg har en hest MED glimmer og sløjfer, jeg gerne vil bytte for de der kattekillinger...

Christina sagde ...

spunky : ved nærmere eftertanke... du HAR jo faktisk samlet på det bedste, men er samtidig gået glip af det... eller...

damn... jeg har tabt tråden... tror at det er på tide at give op.

godnat.

Anonym sagde ...

Du skriver altså skønt...!