indbringende udgift

så gav mine noget dyre shoppingvaner endelig afkast. har alle dage været sikker på, at det på en eller anden måde må kunne give afkast at have god smag. at det så ligefrem kommer i form af fantastisk kunst, og ikke bare almen velvære, er jo bare et endnu mere explicit bevis for min tese...

sad og klagede min nød til veninden over en kop kaffe her til formiddag. veninden er, udover at være et af de mennesker jeg sætter mest pris på i denne verden, en meget talentfuld kunstner i sin vorden, som pt. er inde i en meget spændende proces med bronzestøbning.

vores hus bugner af alt det, der ikke længere er plads til, og jeg tror, at jeg efter huskøbet har givet op, i forhold til at holde bare et minimum af styr på kaos. fik i hvert fald klynket over, at her ligner en mindre bombeeksplosion, og at jeg ikke længere gider, at forsøge på at stoppe mere i de tætpakkede skabe. hendes umiddelbare respons var, at mit tøjskab kunne hun da sagtens hjælpe med at rydde lidt ud i. og som sagt så gjort. så nu har hun lige forladt kampzonen, medbringende en god del af mit klædeskab. og vi fandt så meget, som hun kunne bruge, at hun besluttede sig for at kvittere med lige præcis den bronzeskulptur, som jeg har forelsket mig så dybt i. se, det må da siges, at være et rigtigt eventyr.



(at mit hus nu endnu mere ligner noget, der bare trænger til at blive jævnet med jorden, på grund af mit klædeskabs voldsomme opkastning ud over hele soveværelset er en mindre detalje, som jeg må tage hånd om en dag ved lejlighed...)